Læsetid: 6 min.

Udbrændthed kan kureres

Men man må være klar over, at den opstår, fordi man mister forbindelsen til sit menneskelige fundament, siger psykologen Nadja Prætorius
5. november 2001

Mandagssamtale
Inden for de seneste ti år er psykologen Nadja Prætorius begyndt at se mennesker i sin konsultation, der aldrig tidligere ville drømme om at gå til psykolog, fortæller hun.
»Ved siden af selve krisen må jeg nu arbejde stadig mere med den utilstrækkelighed, de føler, fordi de ikke selv kan klare eksempelvis et dødsfald. Meget kort sagt er mennesker blevet mere sårbare, fordi de ikke har kontakt med det menneskelige fundament, der gør, at vi kan klare livet. Det fundament af ressourcer, kvaliteter og værdier, der udvikles som en del af vores modning på den opdagelsesrejse, det er at komme til stede i livet, opleve, hvem man er.«
Der er tale om en generel tendens, men man ser den i ekstrem form ved udbrændthed, siger Nadja Prætorius. Udbrændthed skyldes ligeledes, at et menneske har mistet kontakten til sit fundament.

Ligner demens
»Udbrændthed opstår typisk i de situationer, hvor man får at vide, at man skal løbe hurtigere på arbejdet, samtidig med at man også selv har et stærkt ønske om at klare situationen. Der sker et overforbrug af ét bestemt begrænset område af den menneskelige kapacitet på bekostning af andre sider af mennesket, bl.a. det der personligt betyder noget for den enkelte at udtrykke: Følelsen af at være menneske over for andre mennesker – hvilket også er en del af det, der gør et menneske egnet til sit arbejde. Der opstår en fysisk og psykisk stresssituation.«
»Fysisk kan man måle, at personen udskiller stresshormonet cortisol, og at der opstår de samme forandringer i hjernen, som man ser ved demens. Psykisk opstår der problemer med koncentration, der optræder søvnbesvær, hukommelsessvigt, personen bliver labil og i svære tilfælde indtræder der rent ud kaotiske tilstande med forvirring og depression.«
»Det er imidlertid karakteristisk, at man ikke vil være ved det. Man prøver at købe sig tid og udskyde de problemer, der opstår. Med tiden oparbejdes en massiv utilstrækkelighedsfølelse, og man udvikler en voldsom angst og panik for at beskæftige sig med sit arbejde. Det er en tilstand, der er meget svær at komme ud af, som regel er det ikke personen selv, der stopper, men omgivelserne, der stopper hende eller ham.«
»Udbrændthed er en lidelsesfuld, angstfuld tilstand, hvor man er bange for, at man er blevet sindssyg, og det er også nogle gange omgivelsernes oplevelse. Man er lammet eller forvirret, alting forekommer uoverskueligt, selv almindelige dagligdags forehavender virker fuldkommen uoverstigelige. Og husk, vi har at gøre med mennesker med et højt energiniveau, der nu er ude af stand til at komme op og blive vasket!«

Ude af sig selv
– Er der ikke lamper, der blinker undervejs?
»Jo, men der sker det, at personen selv synes, at det bare gælder om at tage sig sammen og klare det opskruede arbejdstempo, som de plejer. De ramte har samvittighedskvaler over at tage sygeorlov. De tager det på sig, det er faktisk en del af symptombilledet. Samtidig har de også frygten for aldrig nogensinde at komme tilbage til arbejdet igen.«
»For at restituere dem må de ind i en helt enkel dagligdag, hvor de kun gør én ting ad gangen, og de må have genetableret kontakten med sig selv. De er ude af sig selv. De har mistet kontakten både med deres krop og med hvem de selv er.«
– Hvordan kan de gå så galt?
»For det første på grund af et urimeligt opskruet arbejdstempo med stadig nye opgaver. Og kan du ikke klare det, må du se dig om efter andet arbejde. Der finder virkelig grov udnyttelse sted: F.eks. inden for social- og sundhedsforvaltningen, hvor hjemmehjælpere, der tidligere har skullet besøge 12 mennesker på seks timer nu skal besøge 23. Man tænker ikke over, at det er mennesker, man stresser rundt med, og det undergraver dem. Og det koster!«
»For det andet spores medarbejderne ind på noget uden for sig selv på præmisser, der udelukkende går på at klare opgaven. Man produktudvikler nu om stunder ikke blot varer og tjenesteydelser. Inden for moderne management produktudvikler man også medarbejderstaben, så de udvikler lige præcis de egenskaber og færdigheder, der lige nu er brug for, mens andre sider af mennesket undertrykkes. Og det udhuler én, balancen forrykkes, og man bliver hovedsagelig orienteret mod det, der sker uden for én selv, mens kontakten med det indre rum er så sparsom, at man mister følingen med sig selv.«
– Hvordan hænger det, du siger, sammen med de velkendte klager over den grasserende individualisme?

Berøvet de dybere valg
»Jamen hvordan kan man tale om individualisme, når mennesker i den grad programmeres til at identificere sig med holdninger, mål, effektivitet og succeskriterier, der er opstillet uden for dem selv, af arbejdspladsen. De mister jo fuldstændig følingen med deres egen individualitet, deres eget indre rum, det personlige, det der gør, at det er muligt at reflektere over, hvad man selv dybest set har brug for og at foretage selvstændige valg.«
»Vi lever mere og mere i en tilsyneladende verden, hvor den måde, vi kollektivt bliver sporet ind på at tænke, føle og handle, bestemmes af faktorer uden for os selv. Der er kun tilsyneladende tale om individualisering, i virkeligheden bliver vi berøvet de dybere valg, der kun kan foregå i ægte kontakt med os selv. I stedet skaber vi en alliance med et system, der belønner os for vores offer med forbrug og lønforhøjelser. Så når man i dag taler om individualisering, så mener man de meget begrænsede udfoldelsesmuligheder og valg, et fuldstændig udtyndet menneske har til at lade sig forbruge og få sin gode løn for det.«
»De ufaglærte og mellemuddannelserne var fortroppen, men nu optræder udbrændthed også i de grupper, der bliver udsat for moderne management, især inden for IT-brancen og hos de unge sælgere. Her lærer de at identificere sig med mentale skabeloner, der kaldes kompetence- eller personlighedsprofiler. Dét er noget, der piller ved selve oplevelsen af identitet! Det er virkelig farlige sager.«
– Men formålet er vel netop at finde, hvad den enkelte har at bidrage med?
»Sådan ser det ud, men man har på forhånd gjort sig klart, hvad det er, man vil have. Derefter ser man på, hvad der mangler hos den enkelte, hele metoden er indrettet på at finde det, som firmaet har brug for. Det kaldes ’selvudvikling’ og ’forandringsparathed’, men er det modsatte. Man må skelne mellem forandringsparathed og evnen til at forandres. Det sidste er ikke noget, vi skal lære, det er noget, vi skal finde i os selv. Det er evnen til forandringer, der gør os fleksible; forandringsparathed gør os ufleksible. Man bliver altid ufleksibel, når man identificerer sig med en mental konstruktion i stedet for et indre selvbillede.«
»Og hvis disse medarbejdere bortrationaliseres, føler de et kæmpe tomrum indeni, de føler desillusion og manglende tillid til nogen eller noget som helst her i livet. Det kan føre til selvmord, svære depressioner og udbrændthed.«
Den menneskelige natur
»Det er så mit arbejde sammen med den ramte at genetablere kontakten med de dybt oprindelige, fuldstændig uødelæggelige kvaliteter og værdier, som hvert menneske er udrustet med, så det kan komme sig og komme til sig selv igen.«
– Du taler, som om der findes en oprindelig menneskelig natur. Nogle ville sige, at vi altid allerede er kulturvæsener?
»Nogle mener, at noget ikke findes, fordi de ikke har kigget efter. De er ligesom de blinde, der indgående studerer elefantens venstre bagben og kommer til det resultat, at det er alt, hvad der kan siges om en elefant.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu