Læsetid: 3 min.

En umulig filmatisering

Sjælen i Einar Már Gudmundssons prisbelønnede roman ’Universets engle’ er gået tabt i overførslen til lærredet
30. november 2001

(2. sektion)

Sjælen i Einar Már Gudmundssons prisbelønnede roman ’Universets engle’
er gået tabt i overførslen til lærredet

Ny film
En film skal vurderes på sine egne præmisser, javel, men filmatiseringen af en berømt og prisbelønnet roman vil uundgåeligt skabe forventninger om, at romanens sjæl kan overføres til det store lærred.
Fridrik Thór Fridriksson (Naturens børn, Cold Fever) gør et behjertet forsøg, som desværre ikke lykkes. Det er dog ingen skam, for den islandske instruktør har stillet sig en noget nær umulig opgave, nemlig at filmatisere landsmanden og barndomsvennen Einar Már Gudmundssons Universets engle.
Romanen, der i 1995 fortjent vandt Nordisk Råds Litteraturpris, former sig som en subjektiv jeg-fortælling. Den slags fortællinger har filmmediet sjældent haft let ved at forløse, og det hjælper naturligvis ikke, at fortælleren i dette tilfælde er skizofren og – i en vis forstand – død!
I romanen beretter islandske Paul sin 40-årige, lidelsesfulde livshistorie fra graven, og beretningen er en kalejdoskopisk blanding af anekdoter, erindringsbilleder, lyriske indfald, refleksioner og visionære passager. Men denne associative og fragmentariske fortællestil, der gør Paul og hans skizofrene verden lyslevende for læseren, har Fridrik Thór Fridriksson (instruktion) og Einar Thór Fridriksson (manuskript) tilsyneladende på forhånd opgivet at overføre til filmen.
De har også droppet romanens første del, der fortrinsvis kredser om Pauls normale barndom. I stedet starter filmen med den voksne, ulykkeligt forelskede Paul, som næsten fra første billede er på vej ind i sin egen skizofrene og paranoide verden. Men modsat romanen efterlades vi udenfor. Vi ser Paul afreagere på sit trommesæt, vi ser ham vandre hvileløst frem og tilbage, vi ser ham eksplodere, men vi bliver aldrig for alvor involverede i hans skæbne.

Absurd komik
Filmen åbner ikke porten til et medmenneske og hans snørklede tanker, men bliver en mere traditionel, tungsindig og entydig sygehistorie. Dog forsøder Fridriksson den uafvendelige tragedie med et lyrisk-poetisk billedsprog og indslag af absurd komik. Da familien må opgive at tage sig af Paul, der bliver mere og mere uberegnelig, kommer han således på Reykaviks sindssygehospital Kleppur, som i bedste – eller værste! – galningeromantiske tradition er befolket af farverige tosser, ondskabsfulde vagter og en halvskør forstander.
Her er Ole, der hårdnakket hævder, at han har skrevet alle Beatles’ sange, Victor, der optræder som en blanding af engelsk gentleman og Hitler, og Peter, der ikke kan kommunikere med sin gravide kone, men til gengæld venter spændt på at høre nyt om sin Schiller-afhandling ved et kinesisk universitet.
Et besøg på en fornem restaurant, hvor Paul og hans venner udgiver sig for at være velhavende forretningsfolk, er morsom og leder tankerne hen på Gøgereden. Det er en af de alt for få scener, der lever i sig selv og er mere end et nødvendigt punktnedslag i sygehistorien.

Magisk realisme
Fridrick Thór Fridrikssons billeder er symbolmættede, men hans magiske realisme stivner ofte i ren æstetik. Flotte glidende kamerakørsler, udsøgte billedkompositioner med spejleffekter og skyggemønstre og Sigur Rós’ anmassende violiner i baggrunden flytter fokus fra den egentlige historie og den i øvrigt glimrende hovedrolleindehaver, Ingvar E. Sigursson. Også filmens sporadiske forsøg på at visualisere Pauls hallucinationer virker udvendige.
Derimod får Fridriksson tegnet et frysende stærkt portræt af et identitetsløst Island, hvor man spærrer mentalt syge inde, bedøver dem med medicin for siden at gemme dem væk i trøstesløse boligblokke. Ensomheden er allestedsnærværende i dette landskab, og Fridrik Thór Fridriksson er uden tvivl en modig instruktør med et blik for samfundets outsidere. Romanen Universets engle var dog for stor en mundfuld.

*Universets engle. Instruktion: Fridrik Thór Fridriksson. Manuskript: Einar Már Gudmunsson. Islandsk (Grand i København, Café Biografen i Odense og Øst For Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu