Læsetid: 3 min.

Unge smides ud på indicier

Politikerne vil af med Ungdomshuset, fordi brugerne kaster med sten. Ingen kan dog komme med konkrete eksempler
2. november 2001

Velfriserede i jakkesæt og langhårede med partisanertørklæder sidder side om side på de fire bænkerækker i Ungdomshusets teatersal. Aftenens ordstyrer kanter sig rundt på gulvet mellem rygende unge i skrædderstilling, for at få mikrofonledningen til at nå alle de ivrige munde. Han må opgive at nå dem på balkonen under det afskaldede stukloft, som lader deres militærstøvler dingle ud over rækværket.
Det er tirsdag aften og fire unge kandidater til Borgerrepræsentationen har taget initiativ til at diskutere fremtiden for Ungdomshusets brugere. De sidder i panelet med ryggen til deres valgplakater, som er klistret op på scenekanten. En time tidligere stemte et stort flertal i Borgerrepræsentationen mod at købe huset tilbage fra den kristne frikirke Faderhuset. Dermed er fremtiden usikker for Ungdomshuset, der i disse dage fejrer deres 19 års fødselsdag.
»Ungdomshuset har længe stået som en skamplet for København. Det er en rede af forkælede møgunger, som laver optøjer og kaster med brosten, hvis de ikke får deres vilje,« siger Henrik Højstrøm, som er kandidat til Borgerrepræsentationen for Venstre.
Også kandidaterne fra Socialdemokratiet og De Konservative bruger ord som »vold« og »terrorisme« som argument for at lukke Ungdomshuset. Det udløser en række opgivende suk og ophidsede råb fra salen, der hurtigt bliver tysset ned.
Brugerne gentager gang på gang, at det er rigtigt, hvad der står på plakaterne i indgangen til huset: De går hverken ind for vold eller hårde stoffer. Flere henviser til en rapport fra politiet, hvor der står at hverken vold eller optøjer kan føres tilbage på husets brugere de sidste mange år.
En universitetsstuderende autonom med en piercing under læben efterlyser forgæves konkrete eksempler.
»Har i virkelig tænkt jer at smide os ud på baggrund af formodninger,« spørger hun for femte gang den aften.
»Ja, de indicier der er mod Jer, er argument nok for mig,« svarer kandidaten fra Venstre til sidst.
»Min historieforståelse går ikke så langt tilbage. De avisklip jeg har fundet, er det eneste jeg har at forholde mig til. Umiddelbart kan jeg ikke se noget farligt i Jer, som sidder her nu, men I har overtaget en arv fra fem-ti år tilbage, som I bliver nødt til at stå ved,« siger han. En smækker højlydt døren bag sig.
Heller ikke Andreas Boisen fra De Konservative eller Jakob Hougaard fra Socialdemokratiet kan komme med konkrete eksempler på deres argumenter for at lukke huset.

Plads til alle
Kandidaten fra SF, Lars Rasmussen, mener det ville være et tab for mangfoldigheden i København, hvis huset lukkes.
»København skal være en by med plads til alle. Også til folk, der falder lidt uden for det, som det etablerede samfund opfatter som ’normalt’,« siger han.
»Hvor mange spillesteder er der som det her,« spørger en ud i salen.
»Ingen,« bliver der råbt tilbage. »Vi kommer her, fordi vi vil være aktive i vores liv. Vi skaber et kulturhus med masser af aktiviteter, koncerter og forestillinger. Det hele er baseret på frivillig arbejdskraft, så det eneste vi beder om, er at få lov til at være i fred,« siger en fyr i arbejdsbukser, som sidder og leger med en tommestok på gulvet. Ordstyreren giver mikrofonen videre til den næste i rækken.
»I går efter helheden i stedet for de få, der laver ballade. Man lukker jo heller ikke D’Angleterre fordi, der er nogen, der snyder i skat.«
Da mødet er slut og folk rejser sig, går to piger målrettet op mod panelet, den ene med talrige piercinger i ansigtet og en kæde med nitter om halsen. De river valgplakaterne ned, krøller dem sammen og stopper dem ned i en stor overfyldt skraldespand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu