Læsetid: 6 min.

Vækkelse kan godt være oplyst

En samtale om den svenske pinsebevægelse, om radikalisme og synd – og om moderne bevægelser som ATTAC, islamisk vækkelse og modernisme
10. november 2001

Litteratur
Lewi Pethrus, grundlæggeren af den svenske pinsebevægelse, er en betydningsfuld skikkelse i det 20. århundredes svenske historie. Men man har glemt, at Lewi Pethrus ikke var den mørkemand, han kom til at fremstå som, men tværtimod en politisk radikaler, mener P.O. Enquist. Det har han imidlertid rådet bod på med sin roman Lewis rejse, der nu udkommer på Samleren.
Over 478 sider får man en fortælling, der spænder fra enkeltpersoners historie og psykologi til tilværelsens store eksistentielle spørgsmål. Vævet ind i et tidsbillede, der omfatter såvel bevægelsens rødder i blandingen af pietisme og oplysningstro hos Herrnhutterne i Halle (hvor også Struensee kom fra) som Norden i det 20. århundrede. Det er historien set indefra gennem den vakte Lewi Pethrus og hans medkombattanter, men også gennem forfatterens egen ’meddelagtighed’ i historien.

De store spørgsmål
Spændvidden antydes allerede i bogen prolog, hvor Enquist skriver om Pinsebevægelsen ’syndekatalog’:
»Simpelthen alt var der: Anvisninger for det fuldkomne, fundamentalistiske menneske støbt i ét stykke... det mest forfærdelige var, at den på ingen måde afveg fra de værdinormer der, for eksempel, herskede i den by i det nordlige Västerbotten, hvor jeg selv var vokset op. Jeg genkendte det hele. Nøjagtig sådan var jeg opdraget. Det var mig.«
– Er romanen også et portræt af P.O. Enquists indre ansigt?
»Sikkert,« svarer Enquist.
»Jo ældre man bliver, jo mere spekulerer man over, hvordan man egentlig er blevet et menneske. Jeg kan selv være overrasket over min egen moralisme, over forestillinger, som at man skal forvalte sit pund – you name it. Hvor kommer ens vurderinger fra? – Jeg er nok ikke et typisk oplysningsmenneske,« smiler han.
– Genkender du dig også i det fundamentalistiske menneske?
»Først må man forstå, at vækkelsesbevægelsen gjorde meget godt. Den stillede alle de gode, eksistentielle spørgsmål: Hvad er godt og hvad er ondt, hvad er meningen med livet? Men den gav også vældigt færdige svar.«
»Efterhånden som jeg blev ældre lærte jeg jo andre svar, men jeg tror ikke, det er dårligt for en forfatter at være vokset op med de store spørgsmål.«
»Pinsebevægelsen fik efterhånden sin Emma Gad for pinsevenner, men det var egentlig småting i forhold til de store moralspørgsmål. Og det var først senere at skitfrågorna om dans, kortspil, om synd og ikke synd kom til at dominere. Men det var dem, de kulturradikale kunne få øje på. Lewi var imidlertid stærkt optaget af sociale spørgsmål både i Den Tredje Verden og i Sverige, og i sit syn på missionen var han radikalt anticentralistisk og sørgede for eksempel for at overdrage missionen i Brasilien fuldt ud til menighederne dér.«
– Netop pinsebevægelsens radikale decentralisme og gennemslagskraft i Sverige fik mig til at spekulere på, om ATTAC har arvet en tradition. I Danmark har små centralistiske grupper kastet sig over
ATTAC, mens den i Sverige er forblevet en bred bevægelse med enkle fællesmål?
»Selv er jeg flere gange blevet mindet om maoismen! Lewis kamp for at bevægelsen ikke skulle stivne i ’samfund’ og hans kamp mod en formel prædikantuddannelse minder. Folk skulle være ’barfodsprædikanter’ så at sige, og gerne kombineret med hårdt fysisk arbejde. ’Lad 1000 blomster blomstre, men lad det ske under min ledelse!’«

Erfaringer kommer igen
»Frem for at tale om en tradition vil jeg snarere sige, at erfaringer dukker op igen Der opstår visse, bestemte problemer, når en bevægelse bliver fremgangsrig, det er altid, når den sejrer og har medvind, sjældent i modvind.«
»Lewi var hele sit liv yderst bevidst om dette, må man sige. I den sidste tale, han holder, siger han, at ’det der gjaldt til sidst var det enkelte menneskes møde med sin Frelser. Alt andet var uvæsentligt, eller uden for sagens kerne, eller bare organisation.’«
»Det var blandt andet det anarkistiske anstrøg, Socialdemokratiet blev skræmt af: De tungetalende kvinder, mødeformerne der var så forskellige fra deres egen stærke centralisme, med punkt ét, punkt to og vedtaget!«
»Pinsebevægelsen var også Sveriges største kvindebevægelse – hvilket kom som en overraskelse for mange, der har læst min bog. Og det er overraskende at se sammensætningen, for de fleste var unge, selverhvervende enlige kvinder.«
– Mon du ikke selv giver forklaringen, hvor du taler om »den rene ekstatiske kærlighed uden børn. Denne lystfyldte religiøse prævention«?
»Der var også fællesskabet og solidariteten, men noget af det attraktive var vel det sensuelle i dyrkelsen af Kristi blod og sår. Det var næsten kun kvinder, der talte i tunger. Tungetale var en slags sang uden ord, der var noget, de ville udtrykke, som kom ud på den måde.«

Vækkelsens psykologi
– Har du lært noget generelt om vækkelsens psykologi – her i disse tider med en voksende islamisk vækkelse?
»De, der foranstaltede angrebet på World Trade Center og Pentagon, begik selvmord, fordi de troede på en himmel – ellers havde de ikke gjort det. Deres himmel er jo i øvrigt også sensuel – med 47 jomfruer, en slags evigt bordel nærmest! Den fundamentalistiske tankegang er baseret på færdige svar, det, at de unge selvmordere mener, at de kommer i himlen, er ikke noget de selv har tænkt.«
»Men netop deres tro på en himmel burde rejse et problem for alle kristne, der jo også placerer himlen på den anden side af døden. Gør man det, står man med en grundlæggende anderledes holdning end den socialistiske, der vil placere himlen på Jorden.«
»Grundtanken i Pinsebevægelsen, en tanke, den havde arvet fra den radikale hernhuttisme, var imidlertid også at skabe en himmel på Jorden – deri ligner den mere socialismen end fundamentalismen.«
– Hvad med Scientology. Er der noget dér, der ligner?
»Vi må indse, at karismatiske, ekstatiske bevægelser er som solpletter, der blusser op med mellemrum. Pinsebevægelsen begyndte egentlig som en sort, amerikansk bevægelse en gospelbevægelse. I dag er der andre amerikanske indflydelser, som Scientology og i Sverige Livets Ord, og de bygger jo større økonomiske imperier, jo mere mekanisk de er opbygget. Men vi skal ikke gøre det let for os selv: De findes. Den klassiske pinsebevægelse finder jeg imidlertid vældigt sympatisk,« fastslår Enquist og fortæller, at han i anledning af bogen har holdt foredrag i bevægelsens Filadelfiatempel for 3.500 mennesker.
Hans bog er blevet ivrigt læst inden for pinsebevægelsen, der lever godt i Sverige og har et glimrende symfoniorkester, der ved denne lejlighed blandt andet spillede noget så moderne som Bartok.

Oprør mod magten
– Du finder, måske overraskende, lighedstræk mellem modernismen og pinsebevægelsen?
»Ja, i forestillingen om, at man kan bygge alt forfra. Det herrnhuttiske samfund i Halle forbandt oplysningsradikalisme med radikal pietisme, det, der også er det karakteristiske ved Lewis oplysningsoprør. Den radikale pietisme gjorde oprør mod kirken, den var decentralistisk og samfundskritisk. Pinsebevægelsen blev angrebet alle steder fra, og Lewi gik til modangreb på alle fronter. Han brød radiomonopolet i Sverige, han skabte sit eget parti, da ingen partier ville vide af bevægelsen, sit eget dagblad, han var absolut hensynsløs i sit angreb på alle eksisterende magthierarkier.«
– Måske er det nemmere at se sammenhængen mellem oplysning og religiøsitet i 1700-tallet end i det 20. århundrede?
»Det var sværere at se den i 1930’erne og ’40erne end i dag. Det kan synes mærkeligt, at Lewi rasende angreb de kulturradikale, hvis han inderst inde var oplysningsmand. Men det var fordi en del af oplysningen gik på seksuel oplysning. Og dét var pesten. Men den del, som handlede om oprøret mod magten, var selvfølgelig for ham.«
– Har modernismen også religiøse træk?
»Der var fundamentalistiske træk hos dem, der skabte funktionalismen. De havde en drøm om rationalitet i boligen, i familieplanlægningen. Man skulle bo rationelt, firkantet og klart, men de skabte en medicinsk, klinisk renhed, og så bort fra, at ingen ville bo sådan, men drømte om det lille hus på landet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu