Læsetid 21 min.

Vækst, velfærd – fornyelse ... ifølge V og K

Det danske samfund har brug for fornyelse. Der er behov for at tænke nyt. Det forrige århundredes løsninger kan ikke løse alle fremtidens udfordringer. Mennesket skal sættes frem for systemer. Der skal være mod og evne til at forpligte sig til synlige og målbare resultater. Velfærden skal sikres, styrkes og udbygges. Der skal skabes ny vækst og dynamik i samfundet til glæde for alle. Det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være mere overskud til de svageste. Der skal være plads til os alle, skriver Venstre og Konservative som indledning til deres regeringsgrundlag, som vi her bringer i uddrag
27. november 2001


Dokumentation
»Den nye VK-regering har tiltro til den enkelte dansker. Vi vil respektere den enkeltes frie valg, og vi vil sikre, at den enkelte dansker får større ret til at bestemme over sit eget liv - med ansvar over for fællesskabet og de svageste i vort samfund. Regeringen vil give den enkelte dansker ret til at vælge mellem offentlige og private løsninger.
Regeringen vil styrke sygehusene, omsorgen for de ældre og hjælpen til de svageste.
Velfærdssamfundet er allerede i dag under voldsomt pres. Det kræver øget vækst i samfundet. Og det kræver, at alle der kan arbejde, også kommer i arbejde. Det er to helt afgørende udfordringer som en ny borgerlig-liberal regering vil løse ved at sikre bedre vilkår for erhvervslivet og en styrkelse af integrationen af indvandrere.
Danskerne betaler verdens højeste skatter. Regeringen indfører fra start et skattestop. Et skattestop, der varsler nye tider. Målet er at nedbringe skatten på arbejde. Regeringen vil arbejde på at finde pengene til det. Først skattestop – dernæst lavere skat på arbejde.
Danmark er et åbent og velstående samfund. Det skal vi vedblive at være. Men vi skal have modet til at turde udfordre traditionelle løsninger, strukturer og organiseringer. Vi lever i et nyt århundrede og et nyt årtusinde. Kun gennem udvikling, fornyelse og reformering kan vi styrke og fastholde det danske samfund på dets nuværende høje niveau.
Den nye regering vil invitere og engagere alle i arbejdet med at skabe vækst, velfærd og fornyelse til danske samfund.

Forandring og udvikling
Regeringen vil sætte nye mål for Danmarks udvikling i det 21. århundrede. Der skal gennemføres reformer, som giver videre rammer og mere frihed til udfoldelse af privat initiativ. Det er det enkelte menneskes foretagsomhed, som er og skal være drivkraften i samfundets udvikling. En bevarelse og udbygning af velfærdssamfundet kræver et solidt økonomisk grundlag, som forudsætter de bedst mulige rammer for privat virkelyst.
Den tiltagende internationalisering af økonomi, kultur og kommunikation stiller os over for nye udfordringer i de kommende år. Regeringen vil gennemføre økonomiske og sociale reformer, som ruster det danske samfund til at møde disse udfordringer. Der er behov for reformer, som forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne, som udvikler mere fleksible strukturer og fremmer tilpasningsevnen i erhvervslivet, den offentlige sektor og på arbejdsmarkedet, som moderniserer og udbygger infrastruktur, som stimulerer privat initiativ og selvstændighedskultur, og som generelt belønner dem, der gør en ekstra indsats.
Regeringen vil gennemføre en IT-handlingsplan, som udvikler Danmark til et netværkssamfund, hvor familier, virksomheder og institutioner har adgang til Internettet. Det er afgørende, at alle har mulighed for og bliver fortrolige med anvendelse af informationsteknologien. Et væsentligt led i IT-handlingsplanen bliver derfor at udvide uddannelsesindsatsen, således at alle får mulighed for at lære brugen af den nye teknologi. Regeringen vil i den forbindelse fremlægge en handlingsplan, IT for alle.
Forandring og udvikling skal gå hånd i hånd med tryghed og social sikkerhed. Regeringen vil sætte nye mål for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Velfærdssamfundet skal hvile på det princip, at mennesker med stærke ressourcer hjælper de svage, der ikke er i stand til at klare sig selv. Regeringen vil forstærke indsatsen for at hjælpe de svageste i vort samfund gennem reformprogrammet, Det fælles ansvar. Programmet indeholder dels en udvidelse af det offentliges indsats, dels en udvidet inddragelse af private hjælpeorganisationer i det sociale arbejde. Målet er, at de svageste får en bedre livskvalitet.
Det fælles ansvar for at løse en række velfærdsopgaver skal i fremtiden kombineres med en personlig frihed til at vælge mellem forskellige løsninger. Regeringen vil gennemføre et reformprogram, Velfærd og valgfrihed, hvor borgerne får frihed til at vælge mellem forskellige offentlige og private løsninger på en række serviceområder.

Miljøvurdering
Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, som sikrer, at fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. Danmark skal være blandt de bedste til at nedbringe forurening. De ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk mest effektive måde. Dansk miljøpolitik skal indgå i et realistisk internationalt samarbejde om at nedbringe forureningen dér, hvor vi får mest for indsatsen.
Med henblik på at forbedre effektiviteten i miljøindsatsen vil regeringen etablere et uafhængigt ’Institut for Miljøvurdering’. Instituttets opgave skal være at skabe overblik over den aktuelle og langsigtede miljøsituation, at vurdere effektiviteten af forskellige miljøinitiativer samt at formidle denne viden til offentligheden.

Europapolitik
I Europapolitikken står vi over for en række meget store udfordringer i de kommende år. Den største opgave er det danske formandskab for EU i andet halvår af 2002. Igennem et halvt år skal Danmark stå i spidsen for EU. Vi skal drive samarbejdet fremad. Vi skal finde fælles løsninger på de spørgsmål, som skal løses. Og vi skal repræsentere EU over for omverdenen. Det er en opgave, som regeringen vil give allerhøjeste prioritet.
Centralt i det danske formandskab vil stå udvidelsen af EU. Danmark vil satse på at afslutte forhandlingerne med op til 10 nye medlemslande. Det er ikke nogen nem opgave. Der vil være behov for stor kompromisvilje fra såvel ansøgerlandene som EU-landene. Regeringen vil gøre sit yderste for, at dette historiske projekt lykkes i København i december 2002.
Udadtil vil centrale begivenheder være Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Sydafrika og mødet med de asiatiske lande i København, hvor regeringen vil arbejde for et frugtbart samarbejde til gavn for begge parter og dermed fremme den verdensalliance, som blev skabt efter den 11. september 2001. Vi vil samtidig bidrage til at videreudvikle båndene til de forskellige andre lande og grupper af lande uden for EU. Den transatlantiske forbindelse indtager en særlig position. Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil vi arbejde for størst mulig enhed i EU’s optræden i forhold til omverdenen, herunder Mellemøsten og Balkan.
Regeringen ønsker et stærkere, men slankere EU. EU skal blive bedre og mere effektiv til at løse de opgaver, som virkelig er grænseoverskridende. Det gælder f.eks. inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, flygtningepolitik og bekæmpelse af international kriminalitet, internationale økonomiske spørgsmål, det indre marked og miljø. Men EU skal også blive bedre til at overlade de spørgsmål til medlemslandene, som bedst løses dér. EU skal kun detailregulere, hvor det er absolut nødvendigt. Derfor er der brug for større klarhed om kompetencedelingen i EU. Udarbejdelsen af et kompetencekatalog kan være ét af flere midler til at sikre dette mål.
Regeringen ønsker også på anden måde at skabe større klarhed om EU’s grundlag. EU skal hvile på de værdier og grundlæggende rettigheder, som EU-landene har til fælles. EU’s traktatgrundlag bør forenkles og organiseres bedre, så det bliver nemmere at gennemskue og forstå. Samtidig skal der være størst mulig åbenhed om EU’s arbejde - ikke mindst på det lovgivende område.
Regeringen ønsker endelig at styrke demokratiet i EU. Europa-Parlamentet indtager her en central rolle. Vi bør også undersøge mulighederne for en bedre inddragelse af de nationale parlamenter, fx i relation til overholdelse af nærhedsprincippet.

Udviklingspolitik
Over de næste 25 år øges verdens befolkning med to milliarder mennesker, og denne vækst vil langt overvejende ske i udviklingslandene. At løfte en sådan udfordring samtidig med at det inden 2015 skal lykkes at halvere den andel af verdens befolkning, som lever i yderste fattigdom - således som de internationale udviklingsmål blev fastlagt på FN’s Millenium-topmødet sidste år – vil kræve en meget stor indsats fra alle verdens lande.
Udviklingslandene vil hver især skulle udvikle strategier, der satser på at bekæmpe fattigdom gennem bæredygtig økonomisk vækst samtidig med, at de frigør det store potentiale, der er i deres befolkninger. Udfordringen vil være at skabe et vækstorienteret økonomisk klima, der kan tiltrække udenlandske investeringer og ny teknologi - og samtidig øge investeringerne i mennesker, i uddannelse og sundhed og i befolkningens aktive politiske deltagelse.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at den nye handelsrunde i WTO, som blev besluttet på ministermødet i Doha, bliver en egentlig udviklingsrunde, hvor udviklingslandene blive aktive aktører, og hvor resultatet kommer til at afspejle udviklingslandenes interesser og nødvendigheden af, at også de fattigste lande, ikke mindst i Afrika, integreres i den globale økonomi. Danmark vil sammen med sine EU-partnere aktivt bidrage hertil.
Udviklingsbistanden spiller i de fattigste udviklingslande en vigtig rolle til sikring af kritiske investeringer i uddannelse og sundhed, til opbygning af infrastruktur og som støtte til udviklingen af en privat sektor. Regeringen vil fastholde den mangeårige målsætning for dansk udviklingsbistand – at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Danmark vil sammen med andre bilaterale og multilaterale donorer aktivt arbejde for, at danske programsamarbejdslande udvikler en effektiv og langsigtet national strategi til bekæmpelse af fattigdom.
Den vilje til at tage ansvaret for sin egen udvikling, som sådanne strategier er udtryk for, må også gøre sig gældende i forhold til respekt for menneskerettighederne og demokrati. Regeringen erkender, at der ikke kan stilles absolutte krav til de fattige lande, som Danmark samarbejder med, og at det på grund af manglende ressourcer og kapacitet ofte vil tage lang tid at opnå afgørende forbedringer på disse områder. Men Danmark må, sammen med sine EU-partnere, stille krav om god regeringsførelse, vilje til at øge respekten for menneskerettigheder og demokrati i udviklingssamarbejdet. Regeringen vil etablere en særlig Menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet med henblik på bl.a. at styrke arbejdet hermed.
Danmark har gennem mange år naturligt hørt til blandt de lande i verden, der - sammen med Norge, Sverige og Holland – yder forholdsmæssigt mest i udviklingsbistand. Det vil Danmark fortsat gøre. Men der er behov for at gennemgå dansk udviklingsbistand, ikke mindst i lyset af de globale ændringer der er sket efter den 11. september, således at vi til stadighed sikrer den mest effektive indsats også på dette område.

Reduktion af bistand
Regeringen vil derfor – i forbindelse med udarbejdelsen af sit forslag til Finanslov for 2002 – foretage en gennemgang af både den danske udviklingsbistand og miljøbistanden til udviklingslandene. Regeringen vil samtidig reducere bevillingerne til udviklingsbistand og miljøbistand til udviklingslandene med samlet 1,5 mia. kr. i forhold til den tidligere regerings forslag. Den nærmere udmøntning af denne reduktion vil fremgå af det forslag til Finanslov, som senere vil blive fremlagt.
Danmark vil internationalt stadig ligge i det absolutte førerfelt på udviklingsbistandens område - langt over FN’s internationale bistandsmålsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark vil samtidig aktivt forsøge at få de mange lande – også EU-lande – som yder en udviklingsbistand på mindre end 0,7 procent til at øge deres bistand. Regeringen vil ikke mindst arbejde herfor i forbindelse med FN-konferencen om Udviklingsfinansiering i marts 2002 og Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september 2002.
Regeringen vil føre en håndfast økonomisk politik, som sigter på at skabe flest mulige arbejdspladser i den private sektor, at nedbringe statens gæld og at sænke skatterne. Der er brug for en langsigtet og stabil økonomisk politik, som giver virksomhederne og borgerne ro og sikkerhed til at disponere. Der vil være fire hjørnestene i regeringens økonomiske politik:
*Den faste valutakurspolitik vil blive videreført. Kronens binding til euro’en inden for det snævre udsvingsbånd vil blive fastholdt og den økonomiske politik tilrettelagt med henblik herpå.
*vil blive indrettet med henblik på at sikre en nedbringelse af den offentlige gæld og renteudgifterne frem til 2010.
'Der skal være et robust overskud på betalingsbalancen, så udlandsgælden kan være afviklet hurtigst muligt.
*Inflationen og renten skal holdes på et lavt niveau.

Øget konkurrence
Med henblik på at sikre forbrugerne bedre service til lavere priser vil regeringen gennemføre en modernisering og liberalisering af infrastrukturen og en række forsyningsvirksomheder.
Regeringen vil liberalisere det danske el- og gasmarked for at øge effektiviteten i energiproduktionen, reducere forbrugerpriserne og erhvervslivets omkostninger og sikre, at energien produceres dér, hvor det er mindst miljøbelastende. Der vil blive fremlagt forslag, som reducerer konkurrenceforvridningen mellem energiproducenter.

Skattestop nu
Det skal være slut med stigningen i skatter og afgifter. Den tidligere regerings forslag til milliardstore skattestigninger i finanslovforslag 2002 vil blive fjernet. Regeringen indfører et skattestop, der som udgangspunkt indebærer, at regeringen ikke vil hæve nogen skat eller afgift. Skattestoppet er imidlertid ikke til hinder for at foretage nødvendige skatteomlægninger. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
Det er regeringens mål at sænke beskatningen i det danske samfund. Det skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Det begrænsede udbud af arbejdskraft er en af de væsentligste hindringer for fortsat vækst og fremgang i dansk økonomi. En fremgang i arbejdsudbuddet vil være forudsætningen for et fortsat højt velfærdsniveau. Skat på arbejde har afgørende indflydelse på arbejdsudbuddet. Regeringen vil derfor tilrettelægge en økonomisk politik, der skal skabe det fornødne råderum til at lette skatten på arbejde.
Forudsætningen for skattelettelser er imidlertid, at der sker en stadig nedbringelse af den offentlige gæld. Regeringen sigter på, at den offentlige gæld er halveret senest i 2010. Regeringen vil gennemføre målrettede lettelser i skatter og afgifter, forudsat at de øvrige offentlige udgifter er holdt i ro, således at den forudsatte takt i gældsnedbringelsen fastholdes.

Bedre sundhed
Et stærkt offentligt sygehusvæsen med gratis behandling for alle skal være den absolutte grundsten i al sygdomsbehandling. Sygehusene tilføres ekstra ressourcer, som øremærkes til investeringer i udstyr samt betaling for overarbejde m.v. med henblik på at nedbringe ventelisterne. Patienterne får en lovfæstet ret til frit valg af hospital, som indføres gradvis. Borgerne skal have en reel og konkret garanti for behandling for alle sygdomme inden for en fastsat periode. Kan behandlingsgarantien ikke opfyldes af det offentlige sundhedsvæsen, får patienten mulighed for frit valg af behandling på privat sygehus eller i udlandet. Der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, som inden for de første 100 dage skal fremsætte forslag til nødvendige ændringer af strukturer, overenskomster, uddannelser m.v. med henblik på at få en bedre udnyttelse af ressourcerne og en varig afkortning af ventelisterne i sundhedssektoren.
Regeringen afsætter 1,5 mia. kr. til målrettet at øge behandlingskapaciteten i det danske sundhedsvæsen gennem merarbejde. Midlerne afsættes på en central pulje, hvor det enkelte amts trækningsret udmåles på grundlag af en demografisk nøgle. Pengene kommer til udbetaling i takt med, at der dokumenteres en reel aktivitetsudvidelse ud over det niveau, der allerede er opnået og yderligere forudsat i de indgåede aftaler med Amtsrådsforeningen.

Omsorg for de ældre
Regeringen ønsker en bedre omsorg for og pleje af de ældre, som har behov for hjælp. Det handler om at give de ældre og deres familier et bedre redskab i hænderne til at sikre ordentlig kvalitet i ældreplejen. Kommunernes monopol på ældreplejen skal væk og erstattes af et frit valg. Retten til frit at vælge er et af de vigtigste bidrag til at ændre på den tankegang, der ligger bag meget af den ældreservice, der leveres i dag. De ældre skal have ret til selv at bestemme, hvor de vil bo, hvem der skal hjælpe dem, og hvordan hjælpen skal gives.
Alle ældre, der er visiteret til en plejehjemsplads, eller plads i en plejebolig, skal have ret til frit at vælge plejehjem eller plejebolig. Retten til det frie valg skal også gælde, selv om det plejehjem eller den plejebolig, den ældre ønsker at bo i, ligger i en anden kommune. Ældres valg af plejebolig skal ikke længere afhænge af familiemæssige eller religiøse forhold.
Retten til frit at vælge ældrebolig og plejebolig overalt i landet indebærer naturligvis også en ret til at få sin ægtefælle med. Fremover visiteres ægtepar og samlevende som par ikke som enkeltpersoner.
Alle ældre, der har fået tildelt hjemmehjælp – både praktisk bistand og personlig pleje – skal have ret til selv at vælge, om hjemmehjælpen skal komme fra kommunen, være en privat person eller et privat firma. Det er en forudsætning for frit-valg-ordningen, at de private firmaer indgår en aftale med kommunerne. Aftalen skal fastlægge kvalitetskrav, herunder sikring af den enkeltes retssikkerhed ved aflysninger af hjemmehjælpen. Det frie valg skal også gælde udbringning af mad til ældre.

Frihed til familierne
Regeringen ønsker en ny og bedre familiepolitik. En familiepolitik, som er indrettet ud fra familiernes behov. Og en familiepolitik, som skaber bedre muligheder for, at familierne kan kombinere arbejds- og familielivet. Derfor skal der indføres et års fleksibel barselsorlov til fulde dagpenge, og der skal være bedre muligheder for at arbejde på deltid. Ved at indføre et års fleksibel barselsorlov kan forældrene med få begrænsninger bruge og ‘spare op’ af barselsorloven, så det passer bedst muligt ind i deres familie- og arbejdsplaner. Man skal kunne få barselsdagpenge i hele året.
Hovedprincippet i forslaget er, at forældrene til ethvert nyfødt barn får tildelt 52 ugers barselsorlov. Og så er det ellers op til forældrene at dele orloven mellem sig og vælge tidspunktet for, hvornår den skal afholdes, inden barnet er fyldt ni år.

Socialpolitik
Både af menneskelige og økonomiske årsager er det vigtigt, at ingen lades i stikken. Mennesker, der har evnen og viljen, skal ikke parkeres på offentlig forsørgelse, men hjælpes hurtigt og effektivt ind på arbejdsmarkedet. Regeringen vil foreslå en modernisering af aktiveringssystemet, således at alle kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, kommer i arbejde eller uddannelse.
Regeringen vil gennemføre reformen af førtidspensionen, som blev aftalt mellem en række partier den 8. december 2000. Ønsket er at skabe flest mulige skåne- og fleksjobs i den private sektor, således at der ikke tilkendes førtidspension til personer, som kan arbejde.
Regeringen vil forstærke det fælles ansvar for de svageste i vort samfund. Der vil blive afsat flere ressourcer til hjemløse, sindslidende og handicappede samt til at forebygge narko- og alkoholmisbrug.
Løsningen af sociale problemer handler ikke kun om offentlige bevillinger og systemer. Derfor ønsker regeringen at inddrage de frivillige, velgørende foreninger stærkere i løsningen af en række sociale opgaver.
Regeringen vil etablere ’Det sociale Råd’. Rådet får til opgave at følge den sociale indsats for de svageste i samfundet, at komme med forslag til en forbedret indsats over for de svageste, at komme med forslag til, hvordan det civile samfund kan inddrages stærkere i det sociale arbejde samt at udarbejde en årlig rapport om situationen for de svageste grupper.

Ny udlændingepolitik
Regeringen anser det for helt nødvendigt at begrænse den nuværende tilstrømning af udlændinge, som kommer til Danmark. Det skal sikre den nødvendige ro og frigøre de nødvendige ressourcer til en langt bedre integration af de indvandrere, som er i Danmark. De skal lære dansk, og de skal i arbejde, så de hjælpes ud af det offentlige forsørgelsessystem.
Regeringen ønsker en konsekvent og retfærdig udlændingepolitik. Der er på den ene side behov for en stramning af udlændingepolitikken for at imødegå asylfup, menneskesmugling, kriminalitet og misbrug af offentlige ydelser. Men der er også brug for, at vi i højere grad imødekommer de udlændinge, der vil arbejde og yde et positivt bidrag til det danske samfund. Langt de fleste indvandrere har et stærkt ønske om at blive integreret i det danske samfund.
Med henblik på en stramning af udlændingeloven vil regeringen bl.a. fremlægge følgende forslag:
*Flygtningebegrebet bringes i overensstemmelse med de internationale konventioner, så Danmark følger forpligtelserne efter konventionerne, men ikke giver opholdstilladelse til tusinder af andre, der ikke opfylder konventionernes krav.
*Flygtninges ansøgning om at rejse hjem på ferie udløser en fornyet gennemgang af de pågældendes asylgrundlag, idet det antages, at de pågældende kan rejse hjem uden at blive udsat for forfølgelse.
*Der skal først gives permanent opholdstilladelse til udlændinge efter syv års lovligt ophold i Danmark.
*Stramning af betingelserne for familiesammenføring, således at familiesammenføring sker i det land, hvor den samlede tilknytning er størst.
*Udsendelse af asylsøgere, som skjuler deres identitet, forsvinder under asylsagens behandling eller på anden måde forsinker sagernes behandling.
*Bedre samkøring af fingeraftryksregistre.
*Kursen mod kriminelle udlændinge skal skærpes ved hurtigere sagsbehandling og omgående udsendelse samt ved udvidet adgang til frihedsberøvelse, ransagning og visitation.
*For kriminelle, der har fået opholdstilladelse, skal der være videre adgang til udvisning efter dom for kriminalitet.
* Udviklingslande, der ikke vil modtage udviste/afviste egne statsborgere, fratages eventuelle danske bistandsmidler.
*Der bliver gennemført en række administrative opstramninger med henblik på at afkorte sagsbehandlingstiderne.
For at forbedre integrationen af udlændinge vil regeringen fremlægge forslag som stopper den automatiske adgang til kontanthjælp. Der skal i stedet indføres et optjeningsprincip for kontanthjælp. Det skal fremover være en betingelse for at opnå ret til kontanthjælp, at ansøgeren har boet i Danmark i mindst syv år. Ansøgere, som ikke har boet i Danmark i mindst syv år, kan i særlige tilfælde tildeles støtte fra bopælskommunen efter et konkret skøn. Optjeningsprincippet gælder for både danske og udenlandske statsborgere.
Udlændinges deltagelse på arbejdsmarkedet er et vigtigt bidrag til en bedre integration af udlændinge i det danske samfund. Regeringen vil fremlægge et handlingsprogram for bedre integration af indvandrere, Indvandrere i arbejde.
Indsatsen for at forbedre udlændinges danskkundskaber forstærkes. Den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes. Der skal ske reduktion i introduktionsydelsen eller kontanthjælpen, hvis udlændinge uden rimelig grund udebliver fra sprogundervisning. Regler, der hindrer kommunerne i at oprette lokale sprogcentre, skal fjernes.
Regeringen vil lægge op til større åbenhed, når det gælder anerkendelse af udlændinges uddannelsesmæssige kvalifikationer. Og barrierer, der forhindrer indvandrere og udlændinge i at deltage på det danske arbejdsmarked, skal fjernes.
Samtidig vil regeringen lette kvalificerede udlændinges adgang til at få arbejde i Danmark. Regeringen vil foreslå, at udlændinge, som kan fremvise en arbejdskontrakt med en dansk virksomhed eller institution samt dokumentere at råde over en passende bolig, skal kunne få arbejds- og opholdstilladelse.

Dansk statsborgerskab
Regeringen ønsker at skærpe reglerne for tildeling af dansk statsborgerskab. Det er regeringens opfattelse, at man skal gøre sig fortjent til at blive dansk statsborger. Der skal lægges mere vægt på ansøgernes sprogkundskaber. Det bør være et krav, at man kan tale og læse dansk, således at man kan begå sig i det danske samfund. Det er et helt elementært krav, hvis man som indvandrer ønsker at være selvhjulpen.
Regeringen vil stramme kriterierne for opnåelse af statsborgerskab for straffede personer, således at det bliver sværere at opnå statsborgerskab. Personer, der har begået særligt grov kriminalitet, skal ikke kunne få dansk statsborgerskab.

Kamp mod kriminalitet
Regeringen ønsker at forstærke indsatsen mod vold og ungdomskriminalitet. Det er nødvendigt med en forstærket forebyggende indsats gennem et samarbejde mellem hjem, skoler, lokale foreninger og politi. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, Stop Volden, som vil indeholde en bred vifte af initiativer til forebyggelse af alle former for ungdomskriminalitet, herunder brug af særlige sanktioner til unge under 15 år.
Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske – hvad enten det er vold eller voldtægt – er en forbrydelse mod det helt fundamentale i vores samfund: Respekten for det enkelte menneske. Alle former for vold er derfor helt uacceptabelt.
Derfor skal volds- og voldtægtsforbrydere straffes hårdt, og også hårdere end det sker i dag. Domstolene skal have et signal om at udnytte strafferammerne bedre. I dag straffer man forbrydelser mod penge hårdere end forbrydelser mod mennesker. Den skævhed skal der rettes op på, ved at straffene for vold og voldtægt bliver hårdere. Det skal ske ved at forhøje en række strafferammer, så Folketinget sender et klart signal til domstolene om, at det nuværende strafniveau er for slapt.

Vækst i erhvervslivet
Regeringen vil derfor føre en erhvervspolitik, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne gennem målrettede reduktioner af skatter og administrative byrder mv. Der er behov for at bedre rammevilkårene over en bred kam fra vilkår for iværksættere til tidssvarende afskrivningsregler og lempelser af skatten på generationsskifte. Forslagene finansieres bl.a. ved besparelser på tilskud til erhvervslivet.
Der skal føres en dynamisk iværksætterpolitik, så det bliver mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed. Der vil blive fremlagt forslag om fremme af mulighederne for opsparing til etablering af selvstændig virksomhed. Regeringen vil desuden fremlægge en handlingsplan, »Flere iværksættere«, som over en bred front vil indeholde initiativer, der kan stimulere lysten til og forbedre muligheden for at starte selvstændig virksomhed.
Tilskud til landbruget skal gradvis afvikles. Den kommende reform af EU’s landbrugspolitik vil bl.a. indebære en reduktion af tilskud til landbruget. Til gengæld er det nødvendigt at nedsætte dansk landbrugs indenlandske omkostninger.

IT-nation Danmark
Det samfund, der er bedst til at bruge ny teknologi, vil klare sig bedst i den internationale konkurrence. Den danske IT-branche har fået en stærk placering internationalt. En stor og stigende del af vores eksport stammer fra IT og relaterede erhverv. Ved at styrke den generelle brug af IT i Danmark styrker vi også erhvervslivets muligheder for et sundt hjemmemarked og for at rekruttere arbejdskraft med den nødvendige IT kompetence.
I en vidensøkonomi er tilvejebringelsen af ny viden selvsagt afgørende. Derfor skal forskningen i dansk erhvervsliv styrkes. Regeringen vil fremsætte forslag , der gør det mere attraktivt for virksomheder i Danmark at investere i yderligere forskning og udvikling.
Den private forskning kan ikke stå alene. Der må være en grundstamme af offentlig frontforskning. Regeringen vil sikre, at den forskning, der sker i offentligt regi, fungerer i tæt samspil med erhvervslivet. Det kan ske ved blandt andet at øge antallet af erhvervsforskere og åbne universiteternes ledelse yderligere for folk udefra – herunder erhvervslivet. Universiteterne bør være selvejende og rammestyrede ved udviklingskontrakter. I disse bør der indbygges incitamenter til et øget samspil med erhvervslivet.

Frihed på arbejdet
Regeringen iværksætter snarest et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv – hverken lønmodtagere eller virksomheder.
For at fremme fleksibilitet og bevægelighed på arbejdsmarkedet skal det være muligt at oprette tværfaglige A-kasser. De kan forbedre muligheden for at give ledige medlemmer tilbud, der rækker uden for deres hidtidige fagområde. Regeringen vil derfor ophæve forbuddet mod etablering af tværfaglige A-kasser. For at fremme en sådan udvikling vil regeringen desuden fremsætte forslag om etablering af en statslig, tværgående A-kasse. A-kassen etableres som en selvejende institution, og udgifterne til drift dækkes af administrationsbidrag fra de forsikrede. Den tværgående A-kasse skal have pligt til at forsikre enhver, som opfylder de sædvanlige krav for medlemskab af en A-kasse.

Uddannelser i top
Efter- og videreuddannelse er i dag en naturlig del af manges hverdag. Uddannelse er en af vort samfunds allervigtigste konkurrenceparametre. Regeringen vil derfor sikre en høj kvalitet i uddannelsessystemet.
En vigtig faktor i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet er et åbent og gennemsigtigt uddannelsessystem. Alle skal kunne få at vide, hvad de enkelte uddannelser indeholder, og hvilke resultater de opnår. Åbenhed skal bruges til at udbrede de gode resultater fra de bedste uddannelsessteder.
Regeringen vil indkalde partierne bag folkeskoleforliget til forhandling om en styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen.

Planloven til eftersyn
Regeringen ønsker, at borgerne i højere grad får indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Der skal skabes mere rum til både mennesker og miljø. Der er behov for, at miljøpolitikken genvinder sin folkelige opbakning.
Regeringen lægger op til en revision af Planloven, så loven fremtidssikres.

Kunst og kultur
Regeringens kulturpolitik vil bygge på frisind, forskellighed og fællesskab. Regeringen vil lægge vægt på at skabe gode rammer for kunsten og for kulturen. Samtidig skal befolkningen have adgang til et rigt, varieret og mangfoldigt kulturudbud. Kulturpolitikken skal sikre, at vi alle har lige adgang til den danske kulturarv og til den nyeste kunst. Det være sig billedkunst, litteratur, musik, film, teater o.s.v.
Den danske kulturarv skal bevares. Det gælder historiske værker samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Hvor det er muligt, skal der ske en digitalisering af de mange billeder, radio- og tv-udsendelser, som er i offentlig besiddelse. Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for de skabende kunstnere. Det skal ikke ske gennem større tilskud, men gennem opkøb af kunstnernes værker ved at stimulere efterspørgslen efter kunst.

*Se hele regeringsgrundlaget på: www.venstre.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu