Læsetid: 7 min.

’Vi skal være tro mod samvittigheden’

De er trætte af angsten for anderledeshed og vil have værdier ind i dansk politik. Men kan de blive enige om andet? Information har talt med en humanist, en muslim og en kristen om visioner og værdier
21. november 2001

De er trætte af angsten for anderledeshed og vil have værdier ind i dansk politik.
Men kan de blive enige om andet? Information har talt med en humanist, en muslim og en kristen om visioner og værdier

De har det alle tre ambivalent med at stemme, da Information møder dem dagen før valget. Begrundelserne er forskellige, men oplevelsen af ikke at kunne se sine værdier afspejlet i kommunalbestyrelser og i Folketinget er den samme.
»Jeg stemmer af nød, og jeg ved bare, at det ikke bliver på et højreorienteret parti,« siger muslimen. Han hedder Fatih Alev, er 28 år og har et alvorligt blik bag brillerne.
»Jeg ved ikke, om jeg stemmer til Folketinget. Hvis jeg gør det, bliver det af nød, og så bliver det personligt, for der er ingen partier, jeg kan identificere mig med,« siger humanisten, der hedder Rune Engelbreth Larsen og er 33 år. Hans blik er skiftevis ironisk og mildt bag brillerne, og af og til lidt arrigt, f.eks. når talen falder på, at der skal stemmes to gange samme dag. Det har ikke gjort det nemmere for hans nystiftede parti, Minoritetspartiet, som heldigvis gør det nemmere for ham at sætte sit kryds ved kommunalvalget.
Den kristne, Michael Hedelund, 25 år, har et lidt forsigtigt smil og blide øjne. Han er mere afklaret end de andre. Han stiller op for Kristeligt Folkeparti til Borgerrepræsentationen – »så kan jeg jo stemme på mig selv,« som han siger – og til Folketinget stemmer han på Kristeligt Folkeparti, »selv om jeg ikke er helt begejstret for, hvordan partiet ser ud, men jeg håber, at den positive udvikling fortsætter,« siger han.
Det kunne lyde, som om de blot ligesom mange andre danskere i alle aldre har svært ved at gennemskue den politiske retorik og er dybt forvirrede. Men helt sådan står sagerne ikke. De er alle engagerede i politik og foreningsliv og har klare holdninger til, hvilke værdier de ønsker at fremme. Det er først og fremmest retten til at være anderledes, til at tænke på tværs af konventioner og sige sine tanker højt – uden at blive kaldt fundamentalist, naiv eller revolutionær radikalist.

Angst for anderledeshed
»Vi er nok repræsentanter for en utilpasset generation, der ikke passer ind i de kategorier, der er accepteret af samfundet,« siger Rune. De to andre nikker. Netop påstanden om, at der findes en utilpasset generation, er udgangspunkt for en antologi, der udkommer 30. november. Alle tre bidrager til bogen, hvor de forklarer, hvad der efter deres holdning er galt i Danmark, og hvad der kan gøres ved det. Et enormt emne, som de kan snakke om i timevis, viser det sig – selv om det er første gang, de mødes.
Diskussionen cirkler om angsten for anderledeshed, der går ud over muslimer, forhindrer dannelse af nye partier og gør det svært at sætte spørgsmålstegn ved det, Rune kalder ’vores foregøglede værdisæt’.
»Vores ide om, at vi har et godt demokrati og lever op til menneskerettighederne er jo blevet til ren kliche. For 50 år siden kunne jeg måske have fundet på at sige, at alle grupper i det danske samfund som minimum må kunne indordne sig under menneskerettighederne. Men jeg mener, at menneskerettighederne er blevet farlige, fordi de gang på gang er med til at legitimere den vestlige verdens krav på at bombe i flæng og udsulte den tredje verdens lande.«
»Samtidig forholder de samme vestlige lande sig ekstremt dobbeltmoralsk til menneskerettigheder. De betyder ikke længere, hvad der står i dem. Der står i den europæiske menneskerettighedskonvention, at tvangs- og pligtarbejde er forbudt. Punktum. Så nytter det ikke, at alle lader som ingenting, når vi har 100.000 tvangsaktiverede i Danmark.«

Intet bør være helligt
Fatih er enig. Hverken menneskerettighederne eller Grundloven bør være hellige. Der skal være en villighed til at diskutere, hvor samfundet skal bevæge sig hen:
»Jeg oplever, at der mangler et begreb for den virkelighed, vi lever i. Vi taler om det multi-etniske, multi-religiøse og multi-kulturelle samfund, men mere præcist ville det nok være at tale om det multi-ideologiske samfund. Det vil være en måde at stille de religiøse ideologier lige med humanisme og socialisme.«
»Der er en tendens til, at man anskuer samfundet som bestående af flere grupper af religiøse mennesker, og over dem står så de frelste, de areligiøse, som taler ned til de religiøse og beordrer dem til at indordne sig under de »rigtige« synspunkter.«
– Er der ikke en modsætning mellem humanismen og så det at blande religion og politik sammen?, spørger Informations medarbejder – og forventer et nik fra alle tre. Men nej:
»Jeg synes, det er positivt, at Michael og Fatih tager udgangspunkt i deres religion, når de tænker etik og samfundsværdier. Det er med til at synliggøre den multireligiøse virkelighed. Jeg ville ønske, at vi var i en tilstand, hvor de forskellige religiøse og ideologiske bud på tilværelsen var mere ligestillede, at det ikke var mere ’kriminelt’ at have en islamisk baggrund end en kristen eller ateistisk baggrund. Man burde diskutere religiøse livsholdninger lige så udramatisk, som man diskuterer videnskabelige teorier,« siger Rune og fortsætter:
»Ofte vil man opleve, at folk, der har et afklaret forhold til deres tilværelse, sådan som mange religiøse mennesker har, har en stærk samvittighedsfuldhed. Det ville være positivt, hvis mennesker generelt havde større samvittighedsfuldhed. Der er ikke noget forkert i at sige, at hvis min samvittighed fordrer, at jeg sætter mig til modstand mod nogle frygtelige og farlige samfundstendenser, så gør jeg det. Alle er vel enige om, at modstandsbevægelsen under besættelsen var mennesker, der på positiv vis fulgte deres samvittighed. Der burde ikke være noget odiøst i, at nogle muslimer vægter deres religion højere end Grundloven.«
Michael giver Rune ret, men er fortsat betænkelig ved at blande samvittighed, personlig etik og politik direkte:
»På det personlige plan vil jeg også mene, at ens samvittighed må være hævet over loven. Men det skiller jeg klart fra det politiske niveau, hvor jeg aldrig nogensinde ville foretage mig noget, der er i strid med loven,« siger han.

Demokratiets defekt
Det får Fatih til at skærpe sit synspunkt: »Hvis samfundet kommer så galt af sted, at ens religiøse opfattelser ikke længere er legitime, så må man uanset Grundloven og andre gældende love stå af, også ud over det individuelle plan. Så må man omsætte den individuelle protest til handling til gavn for samfundet,« siger Fatih, der heller ikke tror, at det på lang sigt vil hjælpe at danne nye partier, der i højere grad afspejler nutidens interessefællesskaber:
»Det ville være relevant med nye partier – måske et parti, der repræsenterer alle de mennesker, der ønsker, at religion skal spille en større rolle i samfundsudviklingen. Men jeg tror, at vi vil ende i samme situation som nu. Det er demokratiets defekt. På et eller andet tidspunkt ender man i en situation, hvor det hele handler om manipula-
tion og imagepolishing.«
»Som muslim mener jeg, at vi skal indordne os under det demokratiske, parlamentariske system i Danmark, fordi vi ikke har andet valg. Men der er ingen tvivl om, at som muslim er min præference et politisk system, hvor der ikke er valg hvert fjerde år med en valgkamp som den, vi ser nu.«
Så vidt mener Michael ikke, at vi bør gå: »Jeg er måske lidt Hal Kochsk. Demokratiet har sine problemer, men jeg håber på en situation, hvor dialogen i samfundet er så stærk, at politikken bliver en effekt af samfundets værdier, og ikke omvendt.«
Det tror Rune ikke meget på:
»Jeg tror, at demokratiet som mange andre samfunds-systemer degenererer. Demokratiet er jo blevet noget nær flertalsdiktatur, selv om tanken bag var at sikre beskyttelse af minoriteter, og jeg tror, der vil komme en modreaktion fra nogle af de grupper, der føler sig trængt.«
Så langt, så godt. Men hvad skal man gøre ved det, spørger Information, hvorefter en længere diskussion går i gang. Den munder ud i en teori om, at de mennesker, der er imod højrefløjens fremmedfjendskhed, må give Søren Krarup og co. igen med samme midler, som de selv bruger: »Vi skal blive mindst lige så tro over for vores samvittighed og i endnu højere grad turde at tage de upopulære standpunkter,« lyder deres mini-manifest.
Og så er de i øvrigt enige om, at pengene skal følge barnet, så familierne får friheden igen.

*De tre har bidraget til antologien Vakuum, hvor ni unge formulerer deres forstillinger om fremtidens Danmark. Bogen er redigeret af Mona Sheikh og Terkel Kunding og udkommer den 30. november.

Debattørerne
Rune Engelbreth Larsen
*33 år og humanist, født i Vestjylland, men bor nu i København, blev i 1998 cand.mag i idehistorie og religionsvidenskab fra Århus Universitet. Har bl.a. skrevet bogen Det nye højre i Danmark (Tiderne Skifter, 2001) og var redaktør for tidsskriftet Faklen, der netop er lukket. Er formand for Minoritetspartiet og for Borgerlønsbevægelsen og bestyrelsesmedlem af Antidiskriminationsforbundet i
Danmark, IDFAD.
Tre vigtige værdier:
– Frihed
– Medmenneskelighed
– Mangfoldighed

Fatih Alev
*28 år og muslim, af tyrkisk oprindelse, men født og opvokset i Danmark og føler sig som dansk muslim. Han er stud.mag. i arabisk ved Københavns Universitet og fungerer som imam. Er desuden landsformand for Foreningen af Studerende Muslimer (FASM) og bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter og i Forenede Danske Muslimer samt medredaktør på hjemmesiden www.islam.dk
Tre vigtige værdier:
– Respekt for forskellighed
– Åndeligheden som omdrejningspunkt
– Dialogvillighed

Michael Hedelund
*25 år og kristen, læser statskundskab ved Københavns Universitet og arbejder som politisk sekretær for Kristeligt Folkeparti. Har siden 1993 været aktiv i Kristeligt Folkepartis Ungdom - Danmarks Unge Kristendemokrater, bl.a. som redaktør af det kristendemokratiske blad Ung profil. Har boet fire år i Zambia, interesserer sig meget for ulandspolitik og er medlem af ulandsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd. Stiller op til borgerrepræsentationen i København for Kristeligt Folkeparti.
Tre vigtige værdier:
– Det enkelte menneskes absolutte værdi
– Næstekærlighed
– Ansvaret for at forvalte naturen med henblik på kommende generationer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her