Læsetid: 3 min.

Venstrehåndsarbejde

John Irvings nyeste roman er en klassisk omvendelseshistorie om kynikerens møde med kærligheden
5. november 2001

Ny bog
John Irving er manden bag en lang række bestsellers, og Den fjerde hånd er den uigenkaldeligt næste. Men alligevel stikker den af fra listen. Den er nemlig ganske ufrivilligt gået hen og er blevet dagsaktuel, idet den handler om sensationsjournalistikkens kyniske forkærlighed for katastrofer og menneskers sorg.

Bizart uheld
Playboyen Patrick Wallingford er tv-journalist for en nyhedskanal i New York, der specialiserer sig i reportager om »õbizarre dødsfald og dumme ulykker« – som f.eks. John F. Kennedy juniors fatale flystyrt. Men en dag bliver Wallingfords og resten af tv-kanalens ligeledes bizarre persongalleris anstændighedsfølelse, eller mangel på samme, sat på en hård prøve, da Wallingfords venstre hånd pludselig bliver ædt af en løve under et live-interview med et cirkus i Indien. Fra nu af går han under navnet ’Løvemanden’.
Fem år senere bliver episoden særdeles interessant for mrs. Doris Clausen i Wisconsin. Da hendes mand dør, får hun fat i dr. Zajac, den verdensberømte håndkirurg, og foreslår ham at udføre verdens første håndtransplantation – med den afdøde ægtemands hånd sat på Wallingtons arm. Men kun hvis hun får tilkendt besøgsret – til hånden.
Det, der i virkeligheden stikker under, er et brændende ønske om at få et barn med ægtemanden, der ikke kunne gøre hende gravid. I håbet om en slags frugtbarhedsgivende håndspålæggelse, kunne man kalde det, nærmest voldtager hun Wallington få minutterne inden, at kirurgen kommer anstigende med skalpellen.
Via Irvings vanlige grotesk-komiske perspektiv på verden, der foregiver at være snusfornuftig og alvorsfuld i tonen, følger vi nu flere og flere excentriske personager på nyhedsredaktionen, i dr. Zajacs hus og blandt Wallingtons kvindelige bekendtskaber. Men så bliver Doris frugtsommelig, og Wallington får en sjæl. Halleluja!

Blød om hjertet
Den fjerde hånd er en klassisk omvendelseshistorie, hvor den skødesløse kyniker bliver blød og varm om hjertet, så snart den rette kvinde træder ind i hans liv. Den historie har vi hørt. Men sker der da så uforklarlige ting med hånden, ligesom i Oliver Stones gyser The Hand (1981), hvor Michael Caines afhuggede hånd i en trafikulykke vender grusomt tilbage for at hævne sig? Næ, nej. Mr. Clausens hånd opfører sig umanerlig artigt. Og den gider ikke være med mere, da Doris pludselig interesserer sig mere for sit nyfødte barn end for hånden. Hånden afstødes, og herefter står Doris og Wallingford som fremmede over for hinanden – hun i Wisconsin og han i New York.
En lang tålmodig bejlen til den afvisende kvinde sætter nu ind. Og Wallingford lader sig frivilligt ekskommunikere fra sin tiltagende korrupte nyhedsredaktions magtcentral.
Som sagt er kærlighedshistorien her set og hørt før, og håndtranslplantationsideen forekommer noget udvandet efter de første indledende øvelser.
Og som forventet bliver der i løbet af Wallingtons omvendelse længere og længere imellem den vanvittig morsomme eftertænksomhed,
Irving er så berømt for at kunne ryste ud af ærmet. Som f.eks. seernes reaktion efter den indiske afgnavning af hånden:
»De voksne seere identificerede sig i de fleste tilfælde om ikke med den uheldige tv-journalist, så dog med hans hånd. Børnene var mere tilbøjelige til at holde med løven. Der blev selvfølgelig udstedt advarsler mod at lade børn se klippet. Det havde trods alt fået hele børnehaveklasser til at gå i opløsning. Det havde fået elever i 2. klasse, som langt om længe havde lært at læse nogenlunde flydende og forstå det, de læste, til at falde tilbage til en før-alfabetiseret, rent visuel bevidsthedstilstand.«
Romanen bliver slet og ret kedelig i sidste halvdel, idet den mister den sproglige gnist og den pikareske komik til ære for den bevægende svære kærlighed. Det er en typisk udvikling i en John
Irving-roman, men også en af grundene til at bøgerne forbliver bestsellers og ikke kunstværker.
Den fjerde hånd er en bestsellerforfatters venstrehåndsarbejde, når det er bedst. Og den er en vigtig spydig kommentar til de amerikanske tv-nyheders sensationsprægede drivkraft.

*John Irving: Den fjerde hånd. Oversat af Jan Hansen. 318 s., 279 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her