TEL AVIV 400.000 israelske børn lever under fattigdomsgrænsen, og hver tredje israelske familie betegnes som fattig. Og der er ikke meget håb for de fattige i Israel.
Finansloven for næste år, der netop er blevet vedtaget i Knesset, skærer dybt i de sociale ydelser, ligesom tilskudsordninger af forskellig art vil blive berørt.
Det seneste år har været hårdt ved den israelske økonomi. Det skyldes dels den globale afmatning og dels virkninger af den palæstinensiske intifada, som især har ramt turistindustrien.
Flere analytikere mener, at landet reelt står uden økonomisk ledelse, og at udsigterne er mørke. Bl.a har flere virksomheder allerede indledt fyringsrunder.
Af landets 6,3 millioner indbyggere er de 280.000 uden arbejde, hvortil kommer en omfattende skjult arbejdsløshed, idet langtidsledige slet ikke optages i statistikken.
Den mest optimistiske prognose føjer en kvart million til dette tal inden for det næste år.
Sovet i timen
Det seneste år har der været 60 store fabrikslukninger, og stort set alle andre steder er der blevet skåret drastisk i arbejdsstyrken. Alene i landets hightech-industri, som man tidligere betragtede som fremtidens økonomiske lokomotiv, er der siden samme tid sidste år forsvundet 155.000 arbejdspladser.
»Når økonomien to kvartaler i træk viser negativ vækst, er der tale om recession,« siger dr. Shlomo Svirsky fra Adva socialforskningsinstituttet i Jerusalem.
Han mener, at krisen slår ekstra hårdt nu, fordi flere regeringer i træk har sovet i timen.
Allerede i 80erne begyndte tekstilindustrierne i Negevørkenens såkaldte udviklingsbyer at lukke, uden at nogen regering tog skridt til at omskole arbejdskraften, som nu er vokset fast i en fattigdom, som er næsten umulig at komme ud af.
Vulkan
»Det er kun et spørgsmål om tid, før det kommer til en kolossal social eksplosion,« siger Rami Sade, som er direktør for et analyse- og PR-bureau i Tel Aviv.
Forskellen mellem rig og fattig er i Israel blandt de største i den vestlige verden, og 75 procent af den israelske befolkning starter hver måned med minus på bankbogen.
For en stadig større del af befolkningen bliver denne gældsætning mere og mere umulig at slippe ud af.
I de frivillige organisationer, som løfter byrden, hvor det offentlige svigter, melder man om stor tilgang af trængende familier.
»Familier, som førhen kunne klare sig, kommer nu til os, fordi der ikke er andre steder at gå hen,« siger Ilan Cohen fra en hjælpeorganisation i den nordisraelske by Karmiel.
Han siger, at man her hver torsdag uddeler 500 fødevarepakker til familier, som ellers ikke ville have noget at spise i weekenden.
»Jeg ser frem til den dag, hvor vores elite vil skamme sig over sin egen ledelse,« siger Shlomo Svirsky.
