Læsetid: 4 min.

Aarhuus’ Køer på et højere Culturtrin

Mellem jyske køer og en københavnsk kvinde i Kierkegaards notesbøger
6. december 2001

Ny bog
Sådan set er princippet for den aktuelle udgivelse af Søren Kierkegaards Skrifter enkelt: Det hele er med. Der er de oprindeligt udgivne bøger og der er journaler, breve, notesbøger og løse papirer. Og hvis Kierkegaard har gjort tilføjelser i marginspalten, udgives det nu som tilføjelser i marginspalten. For Kierkegaards ikke-publicerede skrifter trykkes i to spalter ligesom de oprindeligt blev skrevet i to spalter.
Og under Niels Jørgen Cappelørns ledelse har Søren Kierkegaard Forskningscentret valgt at føre papirer og optegnelser tilbage til de
enheder, som Kierkegaard skrev dem i, hvor man i tidligere udgaver af Kierkegaards skrifter har brudt de oprindelige hæfter og notesbøger op for at konstruere én større sammenhæng.
Efter i foråret at have udgivet anden omgang af Kierkegaards ungdomsjournaler udgiver Kierkegaardcenteret nu femten notesbøger skrevet mellem 1833 og 1846.
I en for optegnelserne karakteristisk manøvre skriver Søren Aabye Kierkegaard i 1840, at »den betragtning synes mere og mere at gøre sig gældende, at Hegel er en Parenthes i Schelling.«
Det let studentikose postulat efterfølges af en refleksion, idet ordet Parenthes minder studenten om hans egen tristesse: »Jeg er altid blevet beskyldt for at bruge lange Parentheser. Min Examenslæsning er den længste Parenthes, jeg har oplevet.«
Og man må tilstå Kierkegaard, at de grundige noter fra forelæsninger ved Københavns Universitet ligger som tilsyneladende kun moderat vedkommende parentetiske indskud mellem de anderledes interessante notesbøger med personlige filosofiske noter og digteriske forsøg.
Den første notesbog er således 80 siders refererende noter fra H.N. Clausens Dogmatiske Forelæsninger ved det Teologiske Fakultet. Muligvis har Kierkegaard ikke engang selv skrevet noterne, men betjent sig af et såkaldt ’kollegieabonnement’ udbudt af professionelle afskrivere, som solgte forelæsningsreferater til de studerende, der ikke selv overværede forelæsningerne.

I Jylland
For en mere Kierkegaardspecifik betragtning viser forelæsningsnoterne sig alligevel overraskende interessante. Efter som læser af notesbøgerne at have fulgt et par semestres teologistudier for 160 år siden viser det sig, hvad Kierkegaard også kritiserer, når han kritiserer Hegel. For Hegels navn, tanke og begreber går igen som akademisk mode- og magtsprog, Teologerne er venstre- og/eller højrehegelianere, de siger ’dialektik’ og ’mediation’ med samme sikre hånd på sandheden, som når danske cafégæster i det ny millenium skubber solbriller op i panden og siger ’medieskabt virkelighed’. Når Kierkegaard gerne, meget gerne vil reducere Hegel til en parentes i Schelling, fungerer Hegels navn også som metafor for en almindelig uinspireret akademisk konsensus, som allerede den yngre modtænker Kierkegaard reagerer på.
Mellem de esoteriske forelæsningsreferater er der strålende notesbøger.
En af bøgerne hedder Mit Forhold til ’hende’ med undertitlen: noget digterisk. Hvor Søren Kierkegaard selv fortæller historien om den berømte forlovelse med Regine Olsen. Og hvordan han så sig nødsaget til at hæve forlovelsen, da han pga. sit tungsind – »min trofaste Ledsager« – ikke mente sig i stand til at gøre hende lykkelig. Den heroisk paradoksale suspendering af forholdet beskrives:
»At træde ud af Forholdet som en Skurk om muligt en topmaalt Skurk, der var at gjøre for at arbejde hende flot.«
For at redde Regines sociale anseelse og mulighed for et senere ægteskab tager Kierkegaard det offentlige ansvar for det skandaløse brud.
Da Forførerens Dagbog senere bliver en succes i bedre københavnske kredse, bemærker Kierkegaard i margin at Regine burde tage det som en kompliment, at han nu har status som forfører:
»At være udseet af en Forfører er for en Qvinde hvad det er for en Frugt at fuglen har hakket i den – thi Fuglen er en Kjender.«
Københavneren Kierkegaards rejsedagbog fra sin eneste tur til Jylland er en anden fin notesbog. Efter Kierkegaards faders død i 1938, blev han inviteret til at besøge sin faders søster i Sædding. Og to år senere rejste han til Jylland, men straks ved ankomsten til Århus nedskriver den delikate sjæl utilpas:
»Livet i disse Kjøbstæder er ligesaa kummerligt, latterligt og abgeschmakt som den Gang, man sætter op i Gaderne.«
Det står ikke umiddelbart klart, hvilken latterlig og specifikt jysk gangart Kierkegaard forudsætter bekendt. Men en senere sætning antyder, at det faktisk er en gangart, som Kierkegaard selv er tvunget ud i, da han ikke som ’Gjenstand for den saa eiendommelige Kjøbstands-Nysgerrighed’ føler sig i stand at spadsere og tænke samtidig i Jylland:
»Selve Meditationen ville da falde ud til lutter tankestreger.«
Men selv under pinagtigt jyske omstændigheder, hvor tanker ender som streger i luften, viser Kierkegaard sig sokratisk nysgerrig. Da han under en hestevognstur, spørger, hvad det er for dyr, de ser på marken, svarer kusken med henvisning til en dyreart og en hjemstavn:
»Det er samtlige Aarhuus Køer.«
Ironisk imponeret over, at køerne omtales som befolkningsgruppe med tilhørsforhold til en bestemt by, bemærker Kierkegaard:
»I Aarhuus, Randers staae Køerne virkelig på et høiere Culturtrin end i København (de vide selv besked med at hitte hjem).«

Det hele kommenteret
Det gælder også kommenteringen af Kierkegaards Skrifter, at det hele er med. Hvad det jyske kvæg angår, oplyses det således, at der ved »den landsdækkende optælling af kreaturer i feb. 1838« blev optalt 434 køer i Århus. En by der beskrives som en købstad, der 1. Feb. 1840 ved folketællingen androg 7.087 indbyggere.
Schellings senfilosofi og Spinozas etik forklares pædagogisk kompetent, lokalaviser fra midt i det 19. århundrede konsulteres til rekonstruktion af passagerlister, der er kort over Aarhus anno 1840. Og hvis Kierkegaard nævner en C. Boesen, har kommentatorerne fundet frem til, at Carl Erik Boesen levede fra 1801 til 1868,
ernærede sig som sognepræst i Knebel-Roelse og i øvrigt var bror til Kierkegaards ven Emil Boesen.
Generelt er kommenteringen af Kierkegaards samlede skrifter så omhyggelig og udførlig, at kommentarbindene ved de samlede værkers planlagte afslutning i 2009 vil fylde væsentligt mere end den Store Danske Encyklopædi.

*Søren Kierkegaards Skrifter bind 19 + kommentarbind 19. 445 s. + 679 s., 450 kr. Sælges kun samlet. Gads Forlag

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu