Læsetid: 4 min.

Aladdins hule på Vesterbro

På et vesterbrosk gadehjørne har den algeriske kunstner Manuel Tafat skabt et mekka af mosaik og Middelhavets farver, af fortællinger og fantasi
6. december 2001

I Aladdins hule
At træde fra Oehlenschlägersgade på Vesterbro ind i Café Kunst & Farver er som at følge Aladdins vej ind i den magiske hule, hvor det funkler og glimrer alle vegne. Med bittesmå stykker af spejle og glas og splintrede marmorstumper har den algeriske kunstner Manuel Tafat møjsommeligt dekoreret cafeens loft, gulve og vægge og forvandlet lokalerne til farvestrålende mosaikrum.
Manuel har brugt ni år af sit liv på at skabe Café Kunst & Farver, men han er endnu ikke færdig med sit værk. »Jeg bliver aldrig færdig,« sukker den 58-årige Manuel, men hiver mig i samme åndedræt ind i køkkenet for at vise mig sine seneste mosaikker, hvis tilblivelse han energisk forklarer.
Jeg kommer til at tænke på Ferdinand Cheval, et fransk postbud, der brugte 10.000 dage og tusindvis af småsten på at skabe et Palais Idéal, som øjeblikkeligt blev et af surrealismens hellige steder. Ligesom Palais Idéal står som et solidt symbol for det ubevidstes palads, afspejler Manuels værk, som Oehlenschlägers Aladdin-hule, at det indre væsen er et skatkammer af ædelsten.
For Manuel er hans vesterbroske hule først og fremmest kunst, og det er en hyldest til Danmark. »Ce n’est pas moi, ce n’est pas toi, c’est le bon Dieu qui a donné un cadeau au Danemark,« siger han til mig. »Danskerne har brug for mosaikken. De har nemlig ikke mosaik.«

Mosaik og muser
’Mosaik’ betyder egentlig et »arbejde, der har tilknytning til muserne,« og det giver mening, når man ser sig om i cafeen, der emmer af eventyr og fantasi. Inspirationen kommer i særlig grad fra tre mandlige kunstnere: Den franske maler Joan Miró, som Manuel elsker for »hans farver og hans ubegrænsede fantasi«, den farveglade Henri Matisse og den spanske arkitekt Antonio Gaudí.
Men det er nu kvinderne, der har været Manuels store inspirationskilde. Den største muse af dem alle er dronning Margrethe, som Manuel mødte et kort øjeblik i Københavns centrum i starten af 1970’erne, da han lige var kommet til Danmark. »Hun kiggede på mig. Det blik glemmer jeg aldrig,« siger Manuel med et drømmende glimt i øjet og en glad glød i ansigtet. »Hun er den største, hun er mit idol, hun er min dronnning, og hun er en stor kunstner,« siger Manuel og tilføjer: »Hvorhenne finder du en dronning på 1,80? Hun er unik.« Manuel nærer også stor respekt for dronningen for hendes holdning til udlændinge. »Hun har altid talt godt om udlændinge, og hun har altid behandlet udlændinge godt.« Manuel har gjort dronning Margrethe til protektor af Café Kunst & Farver, og hendes portræt hænger to steder i cafeen, i de øvre lag, »for hun er uopnåelig.« Hvis lampens ånd viste sig for Manuel, ville han ønske, at dronningen kom på besøg – at de kunne lave kunst sammen. »Jeg er fantasist. Med min fantasi og dronningens kunst kunne vi lave ordentlig kunst. Det er min drøm. Man må gerne drømme en gang imellem,« siger Manuel smilende.

1.001 fortællinger
I cafeen er det, som om væggene hvisker, for de mange brudte flader gemmer på mindst tusinde og én fortællinger. Også toilettet rummer historier og tilbyder en, ja, fantastisk oplevelse, for når man åbner toiletdøren, åbner man døren til, hvad der utvivlsomt må være Vesterbros mest funky og funklende toilet. Her lyder godt nok ingen musik, men der er fyldt med humor og mosaik. Den ene væg er f.eks. prydet af Astrid – Queen of Love, som er over to meter høj og har kurvede former. Både vasken og den lille hulning til håndsæben er en del af den sensuelle kærlighedsgudindes krop. Manuel har lavet hendes øjne så store som tekopper, da han er blevet inspireret af en kvinde fra Oehlenschlägersgade med store, stirrende øjne, som han ofte møder på gaden. Denne kvinde står uden for cafeen på ovenstående billede, med øjnene rettet mod den spjættende kat, der i det øjeblik, fotografiet er taget, standser op for at gå ind i Aladdins hule.

Måne, stjerne og kors
I cafeen er tre religioner repræsenteret, for Manuel vil have, at alle skal være velkomne. »Der er plads til alle. Alle. Jeg mangler kun at lave Buddha,« siger Manuel og fortæller, at der kommer mange udlændinge i Café Kunst & Farver. Der er især begyndt at komme mange turister, efter at flymagasinet Maersk Illustrated bragte en lang reportage om Manuels café i starten af året.
Mens vi drikker ørkente og snakker om månen, stjernen og korset, som Manuel har afbildet i cafeen, lyder intro-melodien til TV-avisen fra et fjernsyn i hjørnet. »Hvad synes du om valget?« spørger jeg, mens jeg ser på valgets sejrherrer og -kvinder. »Det er ikke godt for os udlændinge,« svarer Manuel, hvorefter snakken falder på, hvad vi ville gøre, hvis Aladdins forunderlige lampe en dag dukkede op i hulen i Oehlenschlägersgade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her