Læsetid: 4 min.

Argentina kæmper til det sidste

Argentinas økonomi rystes af de sidste krampetrækninger. Men i Buenos Aires fortsætter livet nogenlunde normalt – på overfladen
6. december 2001

BUENOS AIRES – Der bliver stadig danset en habil tango hver søndag på pladsen i det farvestrålende fattigkvarter La Boca. Og i weekenden er der stuvende fuldt i mange af hovedstadens tangobarer, hvor især musik af landets elegante nationalhelt, den afdøde Carlos Gardel, får pulsen til at stige og klapsalverne til at brage.
Selv ældre i pensionistalderen er godt repræsenterede i gadebilledet en tilfældig lørdag aften, hvor de gråhårede fylder ligeså meget som den yngre generation på cafeerne efter midnat.
Alligevel er noget anderledes.
»Der er uden tvivl mange flere tiggere på gaden og hjemløse i parkerne i dag end for bare otte måneder siden. Flere og flere mister deres arbejde og hjem, og uden for centrum er forfaldet endnu mere tydeligt,« fortæller en 30-årig kvinde, der bor i det centrale Buenos Aires.
Argentina er i krise, og i weekenden tog regeringen atter skridt, der skal regulere argentinernes økonomiske udfoldelse. For at forhindre at borgerne fortsætter med at trække sparepengene ud af landets banker, må de i de næste 90 dage højst hæve 250 dollar i kontanter ugentligt. Og prøver en argentiner at tage mere end 1.000 dollar med ud af landet, bliver pengene konfiskeret.
Tilmed synes pesoen, den nationale møntfod, som er bundet til den amerikanske dollar, nu endeligt på vej ud til fordel for dollaren. Det kan forhindre en devaluering af pesoen, som ifølge økonomiske eksperter ville give rystelser i verdensøkonomien.
Men analytikere mener, at tiltagene kan være de sidste krampetrækninger for en økonomi, der er på randen af sammenbrud.
»Regeringens nye regler er mere nødvendige, end de er gode. Man køber tid, men tid til hvad? Som argentiner har jeg stadig håb for økonomien, men som koldt kalkulerende økonom er jeg pessimistisk,« siger Carlos Perez, cheføkonom i det velansete analysesinstitut Fundación Capital.

Tilliden er væk
Mange argentinere har tydeligvis taget et brat og meget dybt fald fra middelklasse-status til et liv på gaden. Overalt i byens parker og under de brede fortoves halvtage ligger hjemløse modløst henslængt på tæpper og gamle frakker.
Ved folkekøkkenerne foran kirkerne snor køerne til et gratis måltid mad sig helt ud på gaden. Kun få ord udveksles, blikkene slås ned. Den stigende fattigdom er både til at tage og føle på i et samfund, der for bare 50 år siden var verdens fjerde rigeste.
Argentinas årelange økonomiske krise og offentlige gæld på 132 mia. dollar (cirka 1.096 mia. kroner) er ved at kulminere i et reelt sammenbrud. For nylig fastslog USA’s finansminister, Paul O’Neill, at Argentina ikke skal regne med flere internationale lån oven i de tre hjælpepakker, som landet har fået i løbet af det seneste år.
Og præsident Fernando de la Rúas seneste tiltag kommer i hælene på rygter om, at regeringen helt ville fastfryse bankkonti og devaluere pesoen, hvilket ville kunne skubbe Argentina over afgrunden og ud i historiens største gældskollaps. Rygterne blev antændt af meldinger om, at Den Internationale Valutafond, IMF, vil tilbageholde et låneforskud, efter at det ikke er lykkedes regeringen at høvle af på den uoverskuelige statsgæld.
»IMF er tydeligvis ved at miste tålmodigheden med Argentina. Men et stort problem er, at alle har mistet tilliden til Argentina, og det er kun blevet værre i de seneste uger. Det er ekstremt svært at komme ud af et økonomisk traume, som er blevet bygget op gennem 30 år,« siger chef-økonom Carlos Perez.
Han peger på Argentinas skrøbelige politiske system, gælden og den store statssektor som de afgørende områder, hvor reformer er bydende nødvendige.

Jeg hader dig, politiker
Ifølge uoficielle tal er en ud af tre argentinere arbejdsløse. På gågaderne i det centrale Buenos Aires vrimler det med unge, som mod nogle få pesos deler løbesedler ud for de mange halvtomme restauranter og butikker. Job-mulighederne er tydeligvis få.
Regeringen har opgivet at udbetale lønninger til de offentligt ansatte.
Til gengæld får de udleveret lyserøde papirlapper, patacones, som kan bruges som betaling i busser og i de fleste dagligvarebutikker. Statslønninger og pensioner er for nylig blevet beskåret med 13 procent, mens prisniveauet på alt fra kaffe til hotelværelser stadig er et af de højeste i verden.
Regeringens økonomiske handlingsplaner møder mest skuldertræk hos befolkningen – tilliden til staten er ikke stor i Sydamerikas største land. I hovedstadens mange boghandler hedder en af tidens bestsellers Yo te odio, Político (Jeg hader dig, politiker). Præsident Fernando de la Rúa sidder højst usikkert på sin post.
»Folk er meget vrede, selv om de fleste forstår, hvorfor regeringens tiltag er uundgåelige. Men dybest set skyldes problemerne argentinerne selv. Samfundet er korrupt, og det afspejler sig desværre i de politikere, vi vælger,« siger Carlos Perez.
»Hvis man skal pege på noget positivt ved krisen, så er det måske, at vi i Argentina er ved at ’latinamerikanisere’ os. Tidligere ville vi være europæere og forankrede os i Europa, men nu er vi ved at udvikle en identitet som la-
tinamerikanere. Argentina er endelig ved at erkende både sin fattigdom og sine problemer,« konstaterer han tørt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her