Læsetid: 1 min.

Bogkort

21. december 2001

(2. sektion)

*’Esteban Murmaler’ er Gyldendals Julebog i år. Den er samtidig et efterladt romanfragment af en af årets døde forfattere, nemlig Dea Trier Mørch. Fragmentet tegner et varmt og humoristisk billede af et københavnsk kunstnermiljø i begyndelsen af 1990’erne.

*Højredrejning »Efter folketingsvalet borde Danmark revidera sin självbild om det toleranta tusenårsriket.« Det er det hæderkronede svenske tidsskrift Ord&Bild, der med disse ord blander sig koret af kritiske røster efter det danske folketingsvalg. Ganske vist formuleret af en dansker, Klaus Rothstein, der i Ord&Bilds Tidsspegel skriver om »Humanismens Atlantis«. Den svenske selvransagelses springende punkt, Göteborg i juni 2001 gøres også til genstand for analyse, og herfra breder blikket sig ud i verden – til menneskerettigheder og folkeret på globaliseringens betingelser, og til en temasektion om Indien og den indisk-pakistanske deling, hvor det konstateres, at ’delingssyndromets ledemotiv er højrepolitikkens fremvækst.

*Peter Dalhoff-Nielsens Den sidste bastion forsøger at vise, hvordan nationalisme opstår, puster sig op og fører til blodsudgydelse og flygtningestrømme. Det konkrete eksempel er forholdet mellem Moldova og den russisk-dominerede Dnjester-republik, der løsrev sig i 1992.

*Bibliotekspressen nr. 22/2001 bringer et stort interview med Dansk Forfatterforenings formand, Knud Vilby. Her bliver det endnu engang slået fast, at en roman til 250 kroner indbringer forfatteren højst 30 kroner, mens staten scorer 50 kroner i moms, mens en teaterbillet til 450 kroner får 250 kroner i tilskud fra samme stat.

*Standart seneste nummer har tema om digital litteratur. Derudover – som sædvanlig – roman-, lyrik- og kritikanmeldelser af vekslende tyngde og aktualitet. Suzanne Brøgger står således for skud i noget, der mere er en kommentar end anmeldelse. Men det er ikke Brøggers seneste bog, Linda Evangelista Olsen, der er på tale. Nej, Standart er nået til Sejd.

*Slagmark, tidsskrift for idéhistorie er viet Cambridge-historikeren Quentin Skinner, kendt som ekspert i den politiske tænknings historie. Slagmark belyser en mindre kendt Skinner, nemlig den idéhistoriske forsker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her