Læsetid: 4 min.

Bydelspolitikere kritiserer dialogen med København

De fire afgående bydelsformænd føler sig ikke godt behandlet af politikerkollegerne på Københavns Rådhus
28. december 2001

»Processen har været præget af, at politikerne i Borgerrepræsentationen havde travlt med andre ting og ikke ville afvige fra de normale mønstre.«
Sådan lyder det, når afgående bydelsrådsformand Jesper Langebæk (SF) fra Indre Nørrebro i København gør status over bydelsrådenes afviklingsperiode fra folkeafstemningen om bydelsforsøgene 28. september 2000 frem til nytår 2001-2002, når forsøgene i de fire københavnske bydele stopper endeligt.
Jesper Langebæk anslår, at hans egen bydel får lov at videreføre ca. halvdelen af de projekter, som man har forelagt for politikere og embedsmænd i Københavns Kommune.
I alt har de fire forsøgsbydele haft omkring 200 projekter på ønskesedlen, som på nogle få møder har været forelagt de forskellige ressortudvalg i Københavns Kommune.
Selv om Jesper Langebæk har oplevet »en vis åbenhed« fra Borgerrepræsentationens udvalg – måske i højere grad end før sidste års folkeafstemning, da mange borgerrepræsentanter efter hans vurdering opfattede bydelsrådene som »konkurrenter« – er hverken han eller de andre tre afgående bydelsrådformænd tilfredse med processen.
Susan Hedlund (S) fra Kongens Enghave konstaterer, at dialogen har været tættere i afviklingsperioden end under de første tre et halvt år af bydelsforsøget:
»Men det betyder bare, at vi har været indkaldt til udvalgenes møder en time til halvanden en til to gange,« siger Susan Hedlund.

Lukke og glemme
Også formanden på Indre Østerbro, Kjeld Lykke (Bydelslisten), er kritisk over for processen: »Man har mest været interesseret i at få bydelsforsøget lukket og glemt og så køre videre. Det kan godt være, at de bruger en enkelt ting fra bydelsforsøgene, men så vil Københavns Kommune sikkert opfinde det som deres egen ide for ikke at give bydelsforsøgene credit,« siger Kjeld Lykke.
Han finder hele formen for møderne mellem bydelspolitikerne og borgerrepræsentanterne forkert. Bydelspolitikerne har fået anledning til at fremføre deres projekter, og derefter har de kunnet besvare spørgsmål fra borgerrepræsentanterne.
»Det er jo ikke en dialog. Hvis man ville gribe det rigtigt an, skulle man have lavet et halvdagsseminar, hvor man kunne give en følelse af, hvilke ting man kunne køre videre i centralkommunen. Sådan et foretræde giver ingenting,« siger Kjeld Lykke.
Socialdemokraten Ejner Jensen er afgående formand for bydelsrådet i Valby. Han karakteriserer dialogen mellem bydelspolitikerne og borgerrepræsentanterne i afviklingsperioden som »ikke specielt positiv«.
»At noget er lykkedes alligevel, skyldes mest kontakten til embedsmændene,« siger Ejner Jensen.

Lokaludvalg
Ejner Jensen er i øvrigt den eneste af de fire afgående formænd, der også efter på mandag fortsætter i en vis form for lokalpolitisk hverv – selv om det ikke er direkte folkevalgt. Han er nemlig udpeget af Borgerrepræsentationen til et såkaldt lokaludvalg, hvor politikere fra det hidtidige bydelsråd skal rådgive Københavns Kommune om forhold i Valby. En tilsvarende ordning er ikke etableret i de tre øvrige tidligere forsøgsbydele.
Jesper Langebæk nævner som det »måske mest markante« blandt de Nørrebro-projekter, der videreføres, den særlige Nørrebro-model med gadeplansmedarbejdere, der arbejder med integration og kriminalitetsforebyggelse blandt bydelens unge mænd, hvoraf mange har udenlandsk familiebaggrund.
Kort efter bydelsforsøgets start i 1997 ansatte Indre Nørrebro Bydel flere af de lidt ældre rødder fra kvarteret omkring Blågårds Plads som gadeplansmedarbejdere. De nye, kommunale medarbejdere havde ikke nødvendigvis en spejlblank straffeattest – til gengæld var de i besiddelse af den respekt og street credibility, som kommunale sagsbehandlere ellers savner.
Blandt de ting, der endnu svæver i det uvisse på Indre Nørrebro, er den af det afgående bydelsråd ønskede overflytning af socialforvaltningen til lokaler, der hidtil har været brugt af plejehjemmet Sankt Joseph, placeringen af beskæftigelsesområdet og ledelsesstrukturen for sundhedsplejerskerne. Bydelen har efter Jesper Langebæks opfattelse haft succes med at lade sundhedsplejerskernes chef være en sundhedsplejerske. Sundhedsplejerskerne i Københavns Kommune har en chef med administrativ baggrund.

Kald mig Mads
Også på Indre Østerbro ønsker det afgående bydelsråd, at sundhedsplejerskerne skal ledes af en sundhedsplejerske:
»Sagen er ikke afgjort endnu, men kald mig Mads, hvis ikke Københavns Kommune også banker den sag på plads,« siger Kjeld Lykke.
I Kongens Enghave peger bydelsrådsformand Susan Hedlund på den tætte kontakt mellem socialforvaltningen og det lokale jobhus som et af de projekter, hvis fremtid er uafklaret. Den særlige, lokale model har ifølge Susan Hedlund betydet, at de arbejdsløse, der var parate til at blive sendt i arbejde, er kommet det hurtigere, end det ville have været tilfældet efter Københavns Kommunes centraliserede model.
Ejner Jensen fra Valby glæder sig over, at hans bydel er kommet igennem med en videreførelse af ældreområdet som bydelsopdelt. Og blandt de ting, der – formentlig – får lov at fortsætte under det nye centralstyre, nævner han Valbys Jobhus.
Mange af bydelsprojekterne ligger inden for – eller har berøring med – Københavns Kommunes budgettunge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Fra på tirsdag er områdets politiske chef borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der er en erklæret tilhænger af både decentralisering og bydelsråd.
Han er dog ikke meget for at give et bud på, om han kan sikre videreførelse af nogle af de vellykkede projekter fra bydelene:
»Vi skal forsøge at drage fordel af alle de gode erfaringer fra bydelsforsøget. Men samtidig er man i nogle tilfælde nødt til at have det samme system over hele byen,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her