Læsetid: 3 min.

Cirkusnummer

Det hidtil mest ambitiøse danske forsøg med nycirkus holder sig til konventionerne. Hvad forestillingen ’Apropos’ ikke har i ekvilibrisme og overblik har den til gengæld i ungdommeligt gå-på-mod
4. december 2001

Nycirkus
En bar røv kan bruges til mange ting. Det kan man få syn for sagn om i et par af de mere legende, opfindsomme sekvenser i den danske nycirkus-gruppe Nova Exits forestilling i Kanonhallen, hvor bemeldte legemsdel dukker op i uventede sammenhænge. Mere af samme fandenivoldske, visuelle og bramfri humor kunne have været livgivende i en forestilling, der ellers holder sig til mere spæde spjæt i en diffus og konventionel ramme.
Eller sagt på en anden måde: Hvor kunne det være spændende, hvis et nycirkus også havde lyst til og gøre op med de nye konventioner, der efterhånden har sænket sig tungt over genren.
Skal vi absolut have naiv, rusten gøglerromantik i spandevis – komplet med skrattende verdensmusik i overalls og evigt skælmske smil til publikum? Behøver man ligne en halvimbecil gadeartist for at entrere manegen? Og hvad med den historie, som også er et særkende for den cirkusform, der – med start i Frankrig – gjorde ungdomsoprør mod det traditionelle cirkus’ bevidstløst usammenhængende paradenumre? Kunne man ikke lede efter en anderledes farlig og overraskende fortælling, som kunne binde de artistiske indslag sammen? Hvem siger, verden absolut skal være et sted, hvor man til sidst spiller tuba og alle elsker hinanden i en stor kollektiv glædesrus? Også i denne danske gruppes pæne livtag med genren kommer den historie, der ikke er til at få øje på, til at virke som en indfatning, der blot skal kitte sportspræstationerne sammen. Tænk, hvis et cirkus for en gangs skyld lod artisteriet tage udgangspunkt i en samlet ide, gav plads til den større og anderledes fortælling, menneskekroppen rent faktisk kan berette så fantastisk?

Infantil poesi
Det ambitiøse Nova Exit, der er dannet af afgangselever fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet og Gøglerskolens Artistlinie, får nemlig langt fra gjort op med den særligt, infantile poesi, der har sænket sig som en tung teltdug over nycirkus. Men inden for den herskende konvention er den et forfriskende, ungdommeligt forsøg på at slå et ordentligt slag for genren herhjemme. Godt kæmpet!
Nå ja, niveauet er ikke lige overbevisende hele tiden. Man gisper sjældent af benovelse over ekvilibrismen. Ikke alle ben er lige strakte, ikke alle spring lige badut, ikke alle håndstande lige urokkelige, selv om vi befinder os højt over strøggøglerens niveau i disciplin og ambition. Meget er for småt – og i for rigelige mængder. Man glæder sig i stedet over smukke kroppes graciøsitet, smidighed og et legesygt gå-på-mod, der er smittende. Allersmukkest er en koncentreret kærlighedshistorie i trapez. De fleste af Nova Exits performere mestrer evnen at gøre sine tilskuere til indviede, skønt instruktøren Anne Sophie Bergmann Steen godt kunne have hjulpet nogle af de medvirkende til at folde en mere profileret scenepersona ud. Nu er indtrykket mere sympatisk end skarpt, mere selvfølgeligt end overraskende.
Som helhed er numrenes gang, rullen og svæven hen over Kanonhallens scene også en lidt flimrende og løseligt arrangeret blanding af store og mindre legemsøvelser, udført af en gruppe beboere i scenograf Peter Holmgårds effektive, mondæne betonbyggeri med sjove kig ind i privatlivet bag persiennerne. Særligt efter pausen mistes grebet om forestillingen, der ikke har materiale nok til to timer. Ideerne slipper op, gentagelserne tager overhånd. Og eneste højspændte, røde tråd er en, man kan gå på line på.

Korstog
Nova Exit er altså knapt så Nova, men absolut heller ikke Exit. Grundlaget er der, men bliver først for alvor interessant, hvis profilen strammes. Det skal blive spændende at følge gruppen fremover – ikke mindst dens korstog mod de bevilgende myndigheder, der har svært ved at finde plads til nycirkus i støttepuljerne.
Publikum er klar til mere i en højt elsket genre, at dømme efter en næsten fyldt Kanonhals begejstring. Kampen for anerkendelse vil formodentlig stå stærkere, hvis gruppen tør gøre op med konventionerne. Spænde det mentale sikkerhedsnet fra og have noget på det hjerte, der ellers altid banker så stort i cirkusmanegen.

*Nova Exit: Apropos. Iscenesættelse: Anne Sophie Bergmann Steen. Koreografi: Kitt Johnson. Scenografi: Peter Holmgård. Kanonhallen Til 16. dec.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her