Læsetid: 4 min.

Vi er alle croonere for Vorherre

Robbie Williams tager livtag med kunsten at croone og belyser i processen, hvor svært det er at få det til at lyde nemt!
1. december 2001

Nye cd’ere
Når man hører opera, ved man, at det er lyden af en kraftpræstation, man der står ansigt til ansigt med. Man kan med det blotte øre høre, at sangerne teknisk set er så hamrende dygtige, at man – om man så blev 100 – aldrig ville kunne komme til at yde noget, der bare ligner.
Det samme kan for så vidt siges om de deraf afledte genrer – operetten, musicalen – der næsten altid har noget semi-operatisk over sig! Tænk på en Barbra Streisand, f.eks. – man er ikke i tvivl om, at damen har teknikken i orden, og at det ikke er almindeligt dødelige beskåret at synge sådan.
Det er netop det, der er så dragende ved croon. Genrens stamfader, Bing Crosby, er et sted citeret for den påstand, at »croon er ikke noget, man kan lære, det er noget, man enten kan eller ikke kan!« Og Bing selv er skoleeksemplet på, hvad croon går ud på – at få en hvilken som helst sang, svær, let, banal, dybsindig, glad, trist, whatever, til at lyde pærenem. Nærmest som om sangeren henkastet fyrer den af under morgenbarberingen. Hvilket samtidig indgyder lytteren fornemmelsen af, at det kan han sgu også sagtens selv finde ud af, det gylle der. Vi er alle croonere for Vorherre og så videre.
Men som enhver, der forsøgsvis har givet den som genrens ukronede konger, Frank Sinatra, Dean Martin eller Tony Bennett, ved, så lydet nemt, men er faktisk svært. Rigtig svært, endda – fordi det forudsætter, at man besidder stemmen og ikke mindst stilen, der skal til; stensikker rytmefornemmelse, overlegen melodisans og ikke mindst umiskendelig harmonifornemmelse gør tilsammen man kan hæve sig over, at materialet og sætte sit personlige præg på det.
Med staveplade
Dette bliver pinagtigt aktuelt, når man lytter til Robbie Williams forsøg ud i genren, Swing When You’re Winning. Især når han via mirakuløs moderne teknologi synger duet med mesteren Frank Sinatra på et af dennes absolutte slagnumre, »It Was A Very Good Year« – her skriger Williams begrænsninger til himlen, når Sinatra sætter i med tredje vers, efter at Williams ved hjælp af staveplade og støttepædagog har slæbt den sagesløse lytter gennem de første to.
Det er dog også det grelleste eksempel på en plade, der står og falder med Williams’ empati for de i alt 15 udvalgte numre, hentet fra repertoiret hos folk som bl.a. Bobby Darin, Perry Como, Dean Martin, Sammy Davis, Nat Cole og Duke Ellington.
Så længe Williams holder sig i fluevægtsklassen – duetten »Somethin’ Stupid« med den velsyngende skuespillerinde Nicole Kidman eller slagsangen fra High Society, »Well, Did You Evah«, i duet med en vis Jon Lovitz, eller et hvilket som helst med Dean Martin forbundet nummer – er resultatet acceptabelt og underholdende. Men når drengen Robbie synes, han er mand nok til at tackle materiale som Ellingtons »Do Nothin’ Till You Hear From Me«, den af Sammy Davis udødeliggjorte »Mr. Bojangles« eller den med Sinatra associerede »One For My Baby« må man sgu græmmes. Det skulle Williams have vist stil nok til at lade ligge, eftersom han ikke besidder den nødvendige pondus til for alvor at genfortolke sangene på tilfredsstillende måde.
Det hele er skåret lige efter bogen, med stort orkester, stramme arrangementer og vokalen i absolut centrum, men det sætter alt sammen desværre kun Williams’ begrænsninger i relief.

Udtryksfylde
Vil man høre, hvordan det kan gøres, bør man erhverve sig en hvilken som helst af Tony Bennetts udgivelser fra de seneste 15 år, idet han siden 1986 – hvor han atter havnede på Columbia Records efter et årti på sidelinjen – har udsendt en stribe fine albums fra grænselandet mellem jazz og croon. Hans seneste hedder Playing With My Friends – Bennett Sings The Blues, men det er desværre ikke det bedste, vi har hørt fra den kant, selvom det markerer hans 50-års jubilæum!
De mange duetter, der udgør hovedparten af albummet, er af stærkt svingende kvalitet, og ikke alle de forskellige sangere, der medvirker, går klangmæssigt lige godt i spænd med Bennett. Endelig er Bennett ikke en udpræget bluesbegavelse, så det er alt i alt en lidt kikset udgivelse. Om end Sheryl Crow gør en overraskende god indsats på »Good Morning Heartache«, Ray Charles kunne få en sten til at græde med sin præstation på »Evenin’«, og Billy Joels nok bedste sang, »New York State Of Mind« fungerer forbilledligt. Men som indgang til den sene Bennett, tjek albums som Sings Ellington (99), Steppin’ Out (93) og især mesterværket Astoria fra 1990! Nærværende udspil er primært for de allerede omvendte.
Herhjemme har vi faktisk også en sanger i herreklassen, selvom han måske selv har skygget lidt for det faktum qua sin rolle som frontfigur i partybandet Bamses Venner. Men Flemming ’Bamse’ Jørgensen besidder en stor, fyldig og karakteristisk stemme, som – når den får en god sang at arbejde med – ejer rig udtryksfylde og personlighed. Og gode sange myldrer det med på soloalbummet Always On My Mind – croon kan det næppe kaldes, dertil er inderligheden for stor, men ikke desto mindre er der tale om fortolkningskunst på et højt plan. De 14 sange stammer især fra 60’erne og 70’erne, side om side ligger Leonard Cohens »Suzanne« og det med Elvis Presley forbundne titelnummer, Van Morrisons »Brown Eyed Girl« og Procol Harums »A Salty Dog« og mange flere. En letflydende, poetisk tolkning af Donovans »Catch The Wind« gør stort indtryk, hvilket bestemt også gælder Willie Nelsons »Crazy«. Kun en rytmisk klodset version af Sam Cookes »Wonderful World« skæmmer helhedsindtrykket, der ellers karakteriseres ved smagfuldt akkompagnement, udsøgt ensemblespil og en stribe flotte indsatser fra solisten selv. Go, Bamse, go!

*Robbie Williams: Swing When You’re Winning (Chrysalis/EMI) www.robbiewilliams.com
*Tony Bennett: Playing With My Friends – Bennett Sings The Blues (Columbia/Sony) www.tonybennett.com
*Flemming ’Bamse’ Jørgensen: Always On My Mind (RecArt/EMI) www.flemmingbamsejorgensen.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her