Læsetid: 6 min.

Dobbelt agent snød CIA og FBI

USA’s vigtigste muldvarp i al-Qaeda var hele tiden tro over for bin Laden
5. december 2001

NEW YORK – Ali Mohamed Atta må have sikret sig en plads i spionagehistorien som en af de mest effektive dobbelttagenter i nyere tid. Hans historie er samtidig beretningen om godtroenhed og inkompetence i USA’s efterretningstjeneste.
Ali Mohamed Attas første kontakt til CIA går tilbage til 1984. Den unge egypter havde netop sagt op som officer i Egyptens hær, da han bankede på døren til den amerikanske efterretningstjenestes Kairo-kontor. »Goddag, jeg vil gerne være spion,« sagde han og tilbød informationer om den shia-muslimske
kampgruppe Hizbollahs netværk i Tyskland.
Amerikanerne hyrede ham på stedet. Men da det i løbet af få måneder gik op for CIA, at Mohamed meldte tilbage om sine aktiviteter til Hizbollah, brød den alle bånd med ham og satte ham på en liste over »potentielle terrorister«.
Næsten 20 år senere står Ali Mohameds historie som et illustrativt eksempel på de problemer, som de amerikanske myndigheder står over for i deres kamp mod terrorismen og Osama bin Ladens netværk. Trods advarslerne fra CIA gjorde FBI fra begyndelsen af 1990’erne Atta til sin vigtigste kilde til informationer om den saudiarabiske miliardærsøn. Først i september 1998 gik det op for amerikanerne, at Atta hele tiden havde været dobbelt-agent.
Siden har Atta siddet i et højsikkerheds-fængsel i New York i næsten totalt isolation. Han har erkendt sig skyldig i »terroristisk konspiration« og røbet flere detaljer om sin omtumlede eksistens for en amerikansk forbundsdomstol.
»Denne mand kan alene tjene som anskueliggørelse af, hvor inkompetente de amerikanske myndigheder har været til at bekæmpe terrorisme tidligere og også siden 11. september,« siger en advokat, der efterforsker Attas sag, men ønsker at være anonym. »Han narrede alle og gjorde det muligt for bin Laden at forberede sine aktioner i ro og mag for øjnene af USA’s efterretningstjeneste«.

Ingen vil udtale sig
Sagen om Ali Mohamed Atta er så penibel, at ingen officielle amerikanske autoriter vil udtale sig om den offentligt. Såvel FBI, den amerikanske hær som dens advokat, James Roth, har nægtet at svare på Libérations spørgsmål. En kilde, der står efterforskningen af terrorangrebene 11. september nær, siger: »Atta er en ekstraordinær gåde. Ingen vil sige, hvor meget han har samarbejdet med USA, og ingen vil give noget bud på, om FBI kunne have forpurret nogle af de aktioner, vi tillægger bin Laden, hvis efterforskerne var vågnet op noget før«.

Talentfuld
Atta blev født i Alexandria i Egypten i 1952 som søn af en militærmand og gik hurtigt i sine fars fodspor. Udrustet med en fremragende fysik og store talenter for fremmed-sprog steg han hurtigt i graderne i den egyptiske hær og opnåede rang af major, før han blev smidt ud. Det skete ifølge hans daværende overordnede, »fordi han åbent begyndte at lufte overbevisninger, der lå tæt på religiøs fanatisme«. I virkeligheden havde Atta på det tidspunkt i al hemmelighed været medlem af den forbudte organisation Egyptisk Islamisk Jihad i flere måneder.
Efter afskeden fra den egyptiske hær begyndte Attas ’amerikanske eventyr’. Trods den mislykkede start hos CIA, lykkedes det ham i 1985 at opnå visum til USA. Atta spildte ikke tiden: Allerede på flyveturen til Californien mødte han den amerikanske sygeplejerske Linda Sanchez, som han giftede sig med få måneder senere. Efter ægteskabet var det ingen sag for Atta at få amerikansk statsborgerskab. Hurtigt udnyttede han sin militære kunnen og blev sergent af reserven i Fort Bragg i North Ca-rolina.
Under sine tre år i Fort Bragg vækker Atta opsigt blandt sine kolleger ved en adfærd, der blev karakteriseret som »ekstremt uligevægtig og uforudsigelig«. I 1988 forsvandt han pludselig i flere uger. Tilbage igen hævdede han, at han var taget til Afghanistan for at kæmpe for Mujahedin og dræbe sovjet-russere«. Hans overordnede blev bekymrede og bestilte en rapport om ham, men initiativet blev ikke fulgt op. Mohamed henvendte sig endnu engang til CIA og tilbød sin assistance. Hans henvendelse blev ikke taget alvorligt.
Forsvindingsnummeret til Afghanistan var ikke den eneste af Attas udflugter. Så godt som hver weekend forlod han Fort Bragg og drog til New York. Her stod han i kontakt med en gruppe fundamentalister, som holdt til ved siden af flygtningecenteret Kifah Refugee Center. Gruppen var ifølge internationale terroristeksperter al-Qaedas første celle i USA. En videooptagelse fra perioden viser Atta i færd med at træne fem militante aktivister fra netværket – samme fem bliver senere dømt for attentatet mod World Trade Center i 1993. Det var også kendt, at Sergent Atta samarbejdede med sheik Omar Abdel Rah-man, der betragtes som aktionens hovedmand. Alligevel foretog FBI sig intet.

Dukker op igen i 1990
Efter at have forladt Fort Bragg dukkede Mohamed Atta op igen i 1990. I et hotel i New York blev den højreekstremistiske israelske rabbiner Mehir Kahane myrdet af en egypter ved navn El Sayyid Nosair. I Nosairs lejlighed fandt politiet dokumenter på arabisk, hvoraf flere kom direkte fra Atta og andre skitserede en forestående aktion imod World Trade Center. Men efterforskerne skønnede ikke fundet vigtigt og gjorde sig end ikke den ulejlighed at lade dokumenterne oversætte. Først da aktionen blev virkelighed i februar 1993 faldt mistanken på Atta.
I foråret 1993 fik FBI ved et slumpetræf mulighed for at pågribe Atta. De canadiske myndigheder havde indkaldt ham til afhøring efter at have arresteret en mand, der mistænktes for forbindelser til bin Laden, da han forsøgte at rejse ind i USA med Attas pas. Da efterforskerne gik ham på klingen, tilbød han dem sin tjeneste som ’meddeler’. Han fortalte, at bin Laden havde oprettet et netværk ved navn al-Qaeda med det formål at slå til mod alle amerikanske interesser kloden over. Han tilføjede, at netværket allerede havde ’sovende agenter’ i USA og indrømmede selv at have været på træningsophold i bin Ladens lejre i Afghanistan og Sudan.
Trods disse afsløringer satte FBI ham på fri fod igen og besluttede sig for at anvende ham som spion.
»FBI var begejstret over omsider at have fået fat i en person, der kunne levere oplysninger om bin Laden. De var blot ikke i stand til at kontrollere ham,« siger før-citerede advokat.
Selv om Atta røbede flere informationer til FBI, forblev han tavs om, at han personligt hjalp bin Laden med at oprette et hovedkvarter i Sudan, og at han flere gange trænede al-Qaedas frivillige i Afghani-stan. Han nævnte heller intet om, at bin Laden havde bedt ham om undersøge forholdene ved flere udenlandske ambassader i Nairobi. Under et af deres møder skal de have diskuteret mulighederne for at vædre den amerikanske ambassade med en lastbil med sprængstoffer. Da FBI gerne ville tale med deres agent og opdagede, at han var i Nairobi, godtog de hans forklaring om, at han havde etableret eget dykkerfirma der.

Erkender sig skyldig
Først i august 1998, da terrorangreb ryster de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania og mere end 200 bliver dræbt, fatter FBI seriøs mistanke og afhører Atta ved en storjury. Efterhånden går det op for efterretningstjenesten, at dens egen muldvarp i al-Qaeda selv var impliceret i attentaterne.
I maj 1999 sigter den amerikanske regering den tidligere sergent fra Fort Bragg for ’terroristisk konspiration’.
I oktober 2000 erkender han sig skyldig og erklærer sig mod strafnedsættelse villig til at vidne imod de fire islamister, der er anklaget for ambassade-bombningerne.
I dag siger flere, at Atta kunne have gjort det muligt at optrævle al-Qaeda før den 11. september, hvis han havde talt.
Han venter stadig på sin dom i sit fængsel i Manhattan. De amerikanske myndigheder ønsker ikke at kommentere, hvilken straf denne amerikansk-egypter, der så dygtigt har formået at bedrage både FBI og CIA, står til. Han havde ellers advaret dem helt tilbage i 1997, da han endnu var agent og i utilfredshed over at blive mistænkt for at medvirke i det første angreb på World Trade Center udbrød:
»Hvis jeg hører om, at fremtidige terroristangreb er under forberedelse, vil jeg ikke røre en finger for at stoppe dem«.

© 2001 Libération
og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her