Læsetid: 2 min.

Dogmes digitale dønninger

Ny amerikansk bog undersøger dogmefilmenes indflydelse på independentfilm verden over
7. december 2001

(2. sektion)

Filmbog
Celluloid eller ikke celluloid.... Det er spørgsmålet for filmfolk verden over nu, hvor tidens veludviklede videoteknik kan konkurrere med 35 mm-filmenes omstændelige og dyre produktionsapparat.
Bortset fra Mifunes sidste sang blev dogmebrødrenes film optaget på dv og siden blæst op til en 35 mm biografkopi, og filmenes internationale succes har opmuntret mange til at tage springet til video. Det fremgår af Shari Romans bog Digital Babylon – Hollywood, Indiewood & Dogme 95, hvor både nye navne og veteraner som Gus Van Sant fremhæver især Festen som inspirationskilden for deres dv-spillefilm.
Roman har interviewet mange spændende navne med erfaringer inden for digital filmproduktion. Ikke kun instruktører, men også producere og fotografer, heriblandt Anthony Dod Mantle, som filmede både Festen, Mifune og Julien donkey boy.

Gang i debatten
Sundance filmfestivalens programlægger og kendte kritikere får også lov at dele deres syn på det digitale, og der er essays af video-pioneren Jean-Luc Godard, Wim Wenders og Mike Figgis samt masser af løsrevne citater om dogme og dv. Bogens håndholdt-udseende layout og de mange indslag kan ved første øjekast virke kaotisk, men der er styr på helheden, og det er stimulerende med den spraglede blanding af stemmer og stilarter.
Bogens centrale del er helliget de seks første dogmefilm, og her er der ikke så meget nyt at komme efter, hvis man f.eks. har læst Richard Kellys The Name of This Book is Dogme 95. Roman har dog et klart fokus på det digitale og giver et godt indblik i problemstillinger på området. Både i forhold til fordele og ulemper ved konkret produktion, og i forhold til muligheder med web-distribution eller digital biograffremvisning.

Fremtid eller død
Holdningerne til filmens fremtid er delte. Mange spår celluloidfilmens snarlige død, mens andre sværger til dens særlige kvalitet. Blandt mindre kendte navne handler dilemmaet primært om forskellen i budgetter og arbejdsmetoder, og bl.a. Allison Anders, Richard Linklater og skuespillerne Jennifer Jason Leigh og Alan Cumming fortæller om deres nylige dv-produktioner.
Romans bog lider lidt under filmenes manglende tilgængelighed. Figgis’ Time Code kan fås på dvd, og Wenders Buena Vista Social Club har været i biografen. Ellers er mange af de nævnte titler for smalle til dansk distribution og svære at skaffe, hvis bogen skulle gøre én nysgerrig.
Ikke desto mindre er det forfriskende med en bog, som behandler dugfriske film og har det sidste nye med. Roman portrætterer med smittende entusiasme en filmscene præget af stor splittelse omkring valg af medie og midler, og vi havner midt i den aktuelle debat. Med danske øjne må man leve med de små skønhedsfejl (f.eks. Vibeke Vinderlov og Morgen Rugov), som dog ikke præger helhedsindtrykket af en grundigt udarbejdet og underholdende skrevet bog.
Hvad enten man ser dogme som et interessant kunstnerisk manifest eller et smart PR-stunt er der ud fra bogens udsagn ingen tvivl om, at filmene har været en betydningsfuld begivenhed på den internationale filmscene. Der er stadig gang i dønningerne og debatten.

*Shari Roman: Digital Babylon – Hollywood, Indiewood & Dogme 95. IFILM Publishing, www.ifilmpro.com. 19.95 dolar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her