Læsetid: 3 min.

’Han driver os til vanvid’

At Klaus Rifbjerg bliver ved og ved og ved, må hans venner såvel som hans fjender bare affinde sig med. En lille hilsen til denne danske væddeløbshest i anledning af hans 70-års fødselsdag
14. december 2001

»Han driver os til vanvid.« Mere end en gang har jeg hørt dette hjertesuk fra danske forfatterkolleger. Naturligvis ikke ved offentlige lejligheder, men ofte ud på de små timer, længe efter den første flaske var tømt. Og jeg medgiver, at jeg udmærket kan forstå deres irritation for ikke at sige deres fortvivlelse.
Hvilken forfatter ville ikke blive bragt til fortvivlelse ved synet af den sagligt tørre liste, der står aftrykt i enhver ny bog af Klaus Rifbjerg? »Af samme forfatter« lyder overskriften, hvorefter der følger en skrækindjagende liste på 115 titler – et tal, der formentlig vil være vokset yderligere, inden jeg nå at skrive disse par linjer færdig.
Hvem kan følge trop, spørger forfattere fra ind- og udland? Hos hvem ville et sådant tempo ikke få det til at svimle?

Fordømt ung
Som om dette skriveraseri ikke kunne være nok, er han ved siden af blevet virksomhedsleder, chef for et forlagsimperium, restaurant-ejer, på intim fod med dronningen, som han har overøst med kærlighedsbreve og til mester i hvem ved hvilke andre discipliner.
Da jeg lærte ham at kende, og det er længe siden, tænkte jeg ved mig selv, at denne danske væddeløbshest er fordømt ung, men lad os nu vente at se til, når han kommer op i årene, om ikke denne besættelse, denne patologiske skrivemani går over af sig selv. Succes er en lige så snigende sygdom som alder. Snart vil han have fået nok, og en dag vil han efter at være blevet omfavnet af hele den forbløffede danske nation, efter de mange priser og formandskaber og positioner han har nået, forvandle sig til et mindesmærke. Og så vil det tage en ende med denne hyperventilation, så hans kolleger igen kan få deres vejr.
Men intet af denne art er sket. Ganske vist har han ladet en mængde embeder, hvis vægt en udlænding som jeg ikke kan bedømme, falde som varme kartofler, og så vidt jeg ved, fører han en forholdsvis rolig tilværelse i en eller anden obskur spansk landsby. Og vel ligner han ikke længere så meget en væddeløbshest som en bonvivant.
Alligevel har hans idiotiske produktivitet ikke aftaget det mindste. År efter år betænker han sit publikum og sit lands hændervridende boghandlere med mindst to-tre nyudgivelser. Det er uhørt og savner ethvert sidestykke, ikke blot i Danmark, men i Europa, ja formentlig i hele verden.
Utvivlsomt ærgrer mange sig over dette fænomen, der er som en hån af samtlige de klichéforestillinger, som verden udenfor gør sig om Danmark.
I dette land, er den almindelige mening, er beskedenhed en dyd, overdrivere er ildesete, man må hellere gør sig en anelse mindre og bryder sig ikke stort om det enorme. Om det nu har noget på sig eller ej, så holder, som vores eksempel viser, ikke enhver dansker sig til denne stereotype opfattelse.
Naturligvis har enhver triumf en bagside. I udlandet har Rifbjergs værker ikke haft det let, og det er der en meget enkel grund til. For næppe har den franske, engelske eller tyske lektor forstået det danske sprog – og det er trods alt de færreste – og er begyndt at fordybe sig i forfatterens seneste bog, før han opdager den allerseneste bog i sin post.
På den måde kan embarras de richesse blive til et problem.
»Man aner jo slet ikke, hvor man skal begynde,« sagde en italiensk forlægger til mig for nylig.
Sådanne invendinger vil ikke holde ham tilbage. At han bliver ved og ved og ved, må hans venner såvel som hans fjender bare affinde sig med. Og begge må de medgive, at det må være et inderligt ønske og et mål for enhver at kunne leve med så stor lyst og energi, som Klaus Rifbjerg gør i sit halvfjerdsindstyvende år. Lad os derfor fejre ham og ønske ham tillykke med alle de nyudgivelser han uden for enhver tvivl endnu vil overdænge os med.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her