Læsetid: 3 min.

Et dyrt bekendtskab

Til nytår indfører Europa den fælles mønt – og kaos råder. Forretningerne skal ændre D-mark-priserne til euro, og det åbner mulighed for flere tricks
13. december 2001

Euroen: 18 dage
BERLIN – Det skulle bare være en fødselsdagsgave til niecen, der fylder tre, men indkøbet blev et skoleeksempel på det kaos, euroen har skabt – flere måneder inden den er indført:
Efter lang tids søgen i varehuset Karstadt finder jeg et par bukser og en fin trøje lavet af børnemodefirmaet Mexx. Af prismærkerne fremgår det, at trøjen kun koster 18 og bukserne 28. De overstregede før-priser fortæller, at det er et rigtig godt tilbud. Kassedamen tager imod varerne, piller tyverisikringen af, holder prismærkerne hen til skanneren og konkluderer:
»Det bliver 89,96.«
»Hov-hov,« protesterer jeg, »18 og 28 er da kun 46.«
»De kigger på euro-priserne,« oplyser kassedamen surt og peger på de mest markante cifre i vrimlen af før- og nu-priser i euro og D-mark. »Prisen i D-mark står dér: 54,76 og 35,20.«
Jeg kniber nærsynet øjnene sammen og kontrollerer tallene. Den er god nok.
»Bondefangeri!« Omgangstonen i Berlin er bramfri, man må gerne bruge stærke verber.
»Sådan er det overalt,« forsvarer kvinden sin og Karstadts ære.
»Så skal jeg kun have trøjen!«

Optisk bedrag
Officielt indføres euroen først den 1. januar 2002, men forretningsfolkene tog allerede i sommermånederne forskud på sorger og glæder.
Pengeombytningen ventes alene at koste tysk detailhandel over 20 milliarder kr. De penge skal naturligvis listes op af kundernes lommer, for detailmarkedet er presset til sidste pfennig og enhver mulighed for ekstra indtjening yderst velkommen.
Detailhandelen pålagde sig selv at mærke varerne med både D-mark- og euro-priser i 1999 – den virtuelle euro var netop indført og kunderne skulle vænne sig til den kommende valuta. I starten blev det selvpålagte besvær ikke ført konsekvent ud i livet, men efterhånden fik forretningsindehaverne øje muligheden for optisk bedrag, og der kom gang i dobbeltmærkningen: Det var jo fristende at mærke varerne grundigt med euro-prisen og foregøgle gode tilbud, og derpå forlange omkring det dobbelte i den gængse møntfod, D-mark.

Regnefejl
Desværre afslører den dobbelte prismærkning, at euroen gør en ende på et elsket forretningsprincip kaldet »den psykologiske pris. Fra den 1. januar koster f.eks. Haribos vingummibamser ikke længere 1,99 D-mark, men omregnet 1,02 euro – og den går naturligvis ikke!
Enhver kommis ved, at forbrugerens købelyst stimuleres af ni-taller, og forretningerne har derfor valget mellem at acceptere et mindre avancetab på tre eurocent
for at komme ned på slagkraftige 0,99 euro – eller lade prisen stige en anelse og ramme den næsten lige så psykolo-
giske 1,19. (Nej, 1,09 duer virkelig ikke: Det lyder som
en koldhjertet prisstigning, butikken end ikke har gjort sig ulejlighed med at skju-
le).

Prishop
I de seneste måneder har visse varer oplevet uforklarlige prishop. Pludselig koster kaffefløden ikke længere 69 pfennig, men 99, så den nye pris kan ramme de psykologiske 49 eurocent.
Denne sommer kontrollerede tv-stationen ARD priserne på en række fødevarer, konfektion, kosmetik, møbler og legetøj. Resultatet var, at 86 procent af alle varer vil blive dyrere, når euro-prisen gælder.
Formanden for hovedstadens handelsstand, Nils Busch-Petersen, forklarede i avisen Berliner Morgenpost, at de hævede priser indgår i forretningernes samlede kalkulationer:
»For at nå de psykologiske priser på f.eks. 1,99 D-mark må der rundes ned på visse varer og rundes op på andre. Sådan udligner prisstigninger og fald sig.«
ARD-undersøgelsen viste, at Euro-prisstigningerne var på op til 30 procent, mens det største registrerede prisfald kun var på fem procent.

*Dette er den fjerde artikel i en serie, der sætter fokus på euroen. De foregående kan ses på tema.information.dk/ euro2002

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her