Læsetid: 2 min.

EU skal diskutere sig selv

EU-topmødet skal i dag fastlægge rammer for diskussionen om EU’s fremtid og for, hvad hele projektet skal ende med
14. december 2001

BRUXELLES – Formålet med denne weekends EU-topmøde er absolut værdigt. Med den belgiske udenrigsminister Louis Michels ord skal »EU gøres mindre fjernt, mere gennemsigtigt og mere effektivt«. Foreløbig er EU dog kun nået til den helt indledende fase i en længere proces, der en skønne dag måske vil forvandle EU efter Michels hoved.
Næsten som var det i et eventyr med en prins, der søger efter den magiske trylleformular, foregår EU-topmødet i det belgiske kongeslot i Bruxelles-forstaden
Laeken. Det eventyrlige stopper dog her, for prins Phillippe, prinsesse Mathilde og deres nyfødte baby er blevet jaget på porten i tre dage, så der kan blive plads til EU-ledere, presse og sikkerhedsfolk.

På vej mod ny traktat
I Laeken skal EU-lederne forsøge, at blive enige om dagsordenen for en proces, der skal løbe frem til 2004, hvor den skal munde ud i endnu en ny EU-traktat.
Konkret handler det i første omgang om, at EU nedsætter en blandet forsamling af repræsentanter for EU-landenes parlamenter og fra Europa-Parlamentet, et såkaldt konvent. Det skal sikre en større folkelig legitimitet af den nye EU-trakatat – en lære draget af sidste års pinagtige studehandler i Nice.
Foreløbig er det dog ikke ligefrem lykkedes det belgiske EU-formandskab, at foregå med et godt eksempel. Selv efter, at ministerpræsident Guy Verhofstadt har rejst EU-hovedstæderne tynde i nogle uger for at høre sine EU-kollegers holdning, er udkastet til dagsorden til konventet stadig hemmeligt. De parlamentarikerne, der skal sikre hele processens legitimitet, er holdt udenfor.

Hemmelig dagsorden
At selve dagsordenens udarbejdelse er hemmeligholdt, vidner i nogen grad om, hvor svær diskussionen kan blive. Alle synes bange for ledende spørgsmål, der senere vil fastlåse diskussionen.
Kritikken af Verhofstadts første udkast har navnlig lydt fra Skandinavien, Storbritannien og Frankrig, der ikke har smag for Belgiens føderalistiske aspirationer for EU. Sikre punkter på dagsordenen bliver en forenkling og en eventuel opdeling af traktaterne, der skal gøres det nemmere, at ændre dele af traktaten. Et kompetencekatalog, der skal afgøre, hvad EU skal holde sig fra, og hvor EU skal handle. De nationale parlamenters større rolle i EU. Og endeligt temaet om det allerede vedtagede EU-charter for grundlæggende rettigheder, der måske skal skrives ind i EU-traktaten og derved gøres jurdisk bindende.
Oven i det kan komme de mere kontroversielle spørgsmål om, hvad EU’s skal have som endemål som politisk projekt, og spørgsmålet om direkte valg af Kommissionens formand. De mest kildne og konkrete i Laeken bliver dog personspørgsmål. Nærmere bestemt hvem, der skal være konventets formand.
Frankrigs tidligere præsident Giscard d’Estaing er blevet nævnt, Jacques Delors ligeså, Italiens tidligere ministerpræsident Guilano Amato og Hollands ministerpræsident, Wim Kok, ditto.
Med en EU-diplomats ord er det i sidste ende et sprøgsmål om, hvilken kandidat, der ikke løber ind i et veto, og i mindre grad hans kvalifikationer. Storbritannien ventes således med sikkerhed at sige nej til føderalisten Delors.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her