Læsetid: 3 min.

Euroen angriber Sverige fra nord

I den nordsvenske by Haparanda ved grænsen til Finland har borgmesteren kæmpet en indædt kamp for at få lov til at gøre euroen til gangbar mønt. Officielt forgæves, men i realiteten bliver byen domineret af euroen
20. december 2001

Lapland
En rebelsk borgmester for en kommune med blot 10.500 indbyggere, højt mod nord i Norrbotten-regionen, har gennem to år kæmpet en hård, principiel kamp mod den svenske stat og regering.
Bengt Westmann, borgmester i Haparanda ved grænsen til Finland, har argumenteret for at indføre euroen i sin by, når de finske indbyggere i Tornio lige på den anden side af grænsen får den fælles europæiske mønt mellem hænderne. Men efter at advokater havde advaret om, at det ville være i strid med den svenske grundlov, må borgmesteren konstatere, at de svenske kroner fortsat vil være den gældende, officielle valuta i Haparanda efter nytår.
Alligevel vil euroen være aldeles markant til stede i Haparanda efter første januar.
»Euroen vil i realiteten være en parallelvaluta i Haparanda. Man vil kunne betale med den kontant i butikkerne eller betale sine afgifter eller gebyrer til kommunen i euro,« siger Bengt Westman til Information.
»Haparanda vil vel være det første sted udenfor euroland, hvor eurosedlerne bruges. På handelsbankens kontor ligger sedlerne klar.«

Eurocity
At det er så vigtigt for borgmester Westman at gøre det så nemt som muligt at bruge euroen i området, kan tilskrives det udbredte grænseoverskridende samarbejde mellem de to nabobyer. For eksempel har de fælles arbejdsformidling, vandforsyning, fjernvarmeforsyning, skøjtehal, brandvæsen, gymnasium og grundskole. I andre EU-lande findes der lignende samarbejder under det såkaldte ’euregio’-princip. Men intet andet sted er samarbejdet så omfattende, og derfor går Haparanda og Tornio slet og ret under betegnelsen ’Eurocity’.
»Vi samarbejder på så mange områder, at det ville være smart, hvis vi opererede med den samme valuta,« siger Bengt Westman.
Derfor havde Westman håbet, at han kunne få lov til at udbetale løn til finner, der arbejder for kommunen, i euro. Ligesom det skulle være muligt for svenskere, der arbejder i Finland, at betale deres regninger i euro. Dette skulle gøre Haparanda kommune til en mere attraktiv arbejdsgiver. Bystyret mangler arbejdskraft på nogle områder, f.eks. plejeområdet, og har brug for finsk
arbejdskraft. Finner, der arbejder i Haparanda, har
allerede oplevet en reallønsnedgang, fordi den svenske krone er faldet i forhold til euroen.
»I det hele taget ser vi euroen som en del af helheden: Som en del af projektet med at samarbejde på tværs af grænserne,« forklarer Bengt Westman.
En fælles mønt er intet nyt for Haparanda og Tornio. De har haft samme penge i århundreder, indtil Rusland tog Finland væk fra Sverige og der blev trukket en grænse mellem de to lande i 1809. Efter Anden Verdenskrig forsøgte Sverige at integrere de mange finsktalende indbyggere i Haparanda ved blandt andet at forbyde, at der blev talt finsk i de svenske skoler. Men i 1980’erne begyndte de to byer at opbygge tættere bånd, og folk på begge sider af grænsen er vant til at shoppe på den anden side.
Især efter den svenske krones kraftige fald i forhold til euroen, er mange finner
begyndt at handle i Haparanda.
Selv om det umiddelbart skulle betyde hurtige gevinster for erhvervs- og forretningslivet i den svenske by, så advarer flere banker og politikere om, at det er en stakket frist med en svag valuta i forhold til euroen, ikke mindst på grund af den dyrere import.
»Det er ikke godt at ligge med en svag valuta op af det kæmpe område, som euroland vitterligt er,« siger borgmester Westman.
Han er sikker på, at mange svenskere vil ændre opfattelse af euroen i løbet af de næste fire-fem år, når de ser den taget i brug i Europa og visse steder i Sverige – som i Haparanda eller i turistede områder i Stockholm, Göteborg eller Malmö.
»Jeg er sikker på, at det bliver et ja ved den kommende folkeafstemning, men den kommer nok først om fem år,« siger Westman.
Allerede for tre år siden holdt han et pressemøde i Bruxelles, hvor han udtalte, at »hvis ikke euroen kommer til Haparanda, så kommer Haparanda til euroen.«
Ifølge Kari Pessa, rådgiver for erhvervskunder den lokale bank Swedbank, vil Haparanda være helt tilpasset euroen, uanset om Sverige skulle sige nej ved en folkeafstemning.
»Kronen bliver ikke interessant på den anden side af grænsen, hvor mange af vore firmaers kunder befinder sig. Derfor kører alle tilbud allerede i euro, for at der er noget at sammenligne med,« siger Kari Pessa til den svenske avis Aftonbladet.
For almindelige mennesker, der køber ind i supermarkedet bliver det også lettere at sammenligne efter 1. januar. I den seneste tid har der været tredobbelt prismærkning i butikkerne i Haparanda og Tornia – i finske mark, svenske kroner og i euro. Efter nytår står priserne kun i euro og i svenske kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her