Læsetid: 4 min.

Færdig i UEFA Cup’en

Parma spillede meget italiensk, og Brøndby lavede danske fejl i 0-3 nederlaget på hjemmebane
7. december 2001

UEFA Cup
Efter sit første hjemmenederlag i UEFA Cup’en til et italiensk hold skred Brøndby i aftes ud af UEFA Cup’en.
Hvor SAS Ligaens tophold for øjnene af blot 4.000 tilskuere på Stadion Tardini i Parma havde kæmpet sig til det ideelle udebaneresultat
1-1, blev de foran 20.628 fans på Brøndby stadion straffet og slået 3-0. Dermed fulgte de FC København ud af UEFA Cup’en, men i modsætning til ’Løvernes’ 0-1 farvel i Dortmund var Brøndbys exit på hjemmebane sang- og klangløst, som tyskerne siger.
Det var Brøndbys 50. kamp i UEFA Cup'en – og det første hjemmenederlag til et italiensk hold. I 1991 blev det 0-0 mod AS Roma og i 1995 2-1 over romerne, som i begge tilfælde vandt returopgørene i den evige stad.
Efter de flotte præstationer tidligere i turneringen, ikke mindst 5-0 hjemme over Varteks efter 1-3 i Kroatien, var forventningerne til Brøndby stemt til succes mod et Parma-hold i krise, der ligger dybt nede i den italienske serie A. Under den argentinske træner Daniel Passarella havde fabriksholdet fra skinke- og mælkevirksomheden Parmelat indtil i aftes spillet to kampe uafgjort og tabt fire.
Men Brøndby evnede ikke at bryde den dårlige præstationscirkel fra de to sidste superliga-kampe mod bundholdet Silkeborg, 0-1, og konkurstyngede Lyngby 2-2.
Et slidt og lidt træt Brøndby-hold kæmpede og spillede de første 43 minutter lige op med italienerne. Men det var helt tydeligt et opslidningsslag, hvor de to hold lurede på hinanden, afprøvede hinanden fysisk, taktisk og mentalt – og frem for alt var koncentrerede om ikke at begå fejl.
En slags fodboldens stillingskrig, hvor alle 22 spillere ved, at fejl er katastrofale og kan være dødbringende, fordi det her var spil om det første, det ene afgørende mål. Dette skakspil med meget få angrebsudfald blev accentueret af, at Brøndby efter 1-1 på Dan Anton Johansens selvmål og Krister Nordins straffesparksscoring i Parma kunne spille til nullet i returkampen.

De gode spillere
Det ’plejer’ at være omvendt, men det viste sig, at italienerne også var bedst til den leg på udebane. Ganske enkelt fordi de lavede færrest fejl. Og det er afgørende i disse meget tætte, meget taktiske midtbane-kampe. Her udstilles det, hvem der er de gode boldspillere, og hvem der ikke er det.
De gode – og dem har italienerne flest af – klarer sig, fordi de ikke taber bolden.
Det gjorde en Peter Madsen trods ekstremt vanskelige arbejdsforhold heller ikke. Brøndby-esset kunne holde fast i bolden i front, selv når han var omringet af den suveræne Canevaro og hans assistenter i forsvarscenteret Ferrari og den tilbagefaldende midtbanemand Almeyda.
Modsat havde især Brøndby-backerne Dan Anton Johansen og Auri Skarbalius og stopperen Kenneth Rasmussen problemer, fordi de skiller sig for dårligt og desperat af med bolden. Selv om Magnus Svensson på midtfeltet arbejdede heroisk som altid, så manglede han ligesom årets Brøndby-spiller Krister Nordin plus Ruben Bagger den skarphed, den timing og den klasse, der på en rigtig god dag kunne have matchet de fysisk og teknisk stærke ’skinkedrenge’.
Mads Jørgensen på venstrekanten var en chance at tage af træner Hareide, og den gik ikke. Efter sin skade var Jørgensen ikke fit til at spille en offensiv rolle på dette niveau.

Kun tilløb
Det afspejles i den rå kendsgerning, at Brøndby havde sit første tilløb til en rigtig chance lige efter 56 minutter. Hvorpå Parma slog contra med den offensive højreback Sartor som opspiller og det store brød af en forward, Mboma, som rambuk, der bøffede sig forbi Dan Anton og skabte den mulighed, som Nakata scorede på til 2-0 efter Kroghs parade af Di Vaios totalchance.
Dér blev der lukket og slukket for Brøndby.
Lamouchis flotte flugter til 3-0 fri bag et lammet Brøndby-forsvar i 70. minut var blot salt i det åbne sår.
»Parma må acceptere at være en provinsklub. Ydmyghed og hårdt arbejde er den eneste vej ud af krisen,« havde Parma anfører Canavaro sagt inden returkampen.
Ydmyghed har aldrig ligget til de rige borditalienere, men på Brøndby stadion viste Parma, hvad hårdt arbejde kan føre til.
Der er temmelig langt fra det glamourøsøse Parma-hold, der ekspederede OB’s sensationsmagere ud af UEFA Cup-kvartfinalen i foråret 1995 og vandt turneringen – og det multinationale mandskab, som i aftes vandt 3-0.
Selvom der blot var fire italienere i startopstillingen, så forsvarede Parma det italienske ry for at have verdens bedste forsvarsspillere. Og de kombinerede evnen til at lukke totalt af – ved ligesom Milano-holdet Inter i gamle dage at dobbeltsikre det centrale forsvar – med giftige og dødbringende kontrastød. Dengang havde Inter argentineren Helenio Herrera som træner, og han var arkitekten bag catenaccio-forsvaret, hvor en fri mand – liberoen – fungerede som låsesmed bag en tæt markerende forsvarskæde. Daniel Passarella var libero og anfører for Argentinas verdensmestre 1978. I aftes lod han historien om det dobbelte aflåste forsvar gentage – og vandt sin første sejr med Parma efter to uafgjorte og fire nederlag.
Det var afstraffelse, men også det bedste hold, der vandt over et skuffende og skuffet Brøndby-hold.
Forårets europæiske turneringer bliver igen uden dansk islæt. FCK og BIF var ikke gode nok, og heldige nok, i de afgørende situationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her