Læsetid: 4 min.

Film i tv

21. december 2001

(2. sektion)

*Martin Scorsese overraskede sine fans, da han i 1993 udsendte en meget litterært selvbevidst filmatisering af den amerikanske klassiker Uskyldens år af Henry James-eleven Edith Wharton. Var der gået James Ivory i Scorsese, spurgte man – unødvendigt, for der er tale om et markant, personligt værk og klart en af Scorseses bedste film, med en formidabel fornemmelse for sæder og skikke, konventioner og ritualer blandt de velhavende i 1870’ernes New York. Pointen er, at dette malerisk udpenslede miljø med dets etikette-mani hviler som en dødvægt over personernes følelsesliv og får tragiske følger for den unge sagfører Newland Archer, der bliver gift med den pæne, men lidet spændende Mary, selv om han er så langt mere tiltrukket af hendes letlevende, uafhængige kusine, grevinde Olenska. Det er en bitter historie om en livslangt undertrykt romantisk kærlighed, i en trekant, hvor den tredie part, Winona Ryders ægteviv, først til slut træder i karakter i en fremragende scene. – Michelle Pfeiffer spiller grevinde Olenska aldeles pragfuldt, og Daniel Day-Lewis som Archer fornemmes i ét og alt i perfekt harmoni med Scorseses intentioner.
The Age of Innocence/ Uskyldens år. DR2, fredag kl. 20.00-22.15

*Flemming Quist Møllers tegnefilms-historie nr. to om Jungledyret Hugo har umiddelbar charme og legende musikalitet. Hugo er en gavtyve-elskelig, men ikke
irriterende nuttet hovedfigur i det danske storbylandskab. Efter indfangelsen i junglen følger vi dyret, mens det konfronteres med civilisationens tvivlsomme velsignelser – f.eks. medvirken i en filmoptagelse, der er ved at gøre Hugo til en stjerne efter bedste kommercielle mønster. Ikke i længden sagen for det frihedselskende dyr, der genfinder sin kæreste, ræveungen Rita (indtagende speaket og sunget af Kaya Brüel) og stikker sydpå igen. – Stefan Fjeldmark, der også er medinstruktør af sidste års store tegnefilmssucces Hjælp, jeg er en fisk!, har arbejdet sammen med Jørgen Lerdam og Flemming Quist Møller om instruktionen. For den meget vellykkede musik står Anders Koppel.
Jungledyret Hugo – den store filmhelt. TV 2, søndag kl. 09.50-11.05

*Charles Dickens skrev den julehistorie, nutiden synes at have sværest ved at glemme - A Christmas Carol om den skulende, skældende og frem for alt juleløse knark Ebenezer Scrooge, der omvendes af julens næstekærlige budskab. Ugen bringer hele tre versioner af den gamle traver, og går man efter traditionel skuespilkunst i respektfuld indpakning, skal man nok vælge Clive Donners Et juleeventyr fra 1984, hvor den formidable George C. Scott folder sig ud som Scrooge og iøvrigt får støtte af Susannah York og David Warner. Meget populær blev Bill Murrays tolkning i 1988 i den mere frit bearbejdede og amerikaniserede Scrooged fra 1988. Men mest skæg er der nok i den specielle Muppet-udgave, The Muppet Christmas Carol fra 1992. Denne gang er det Michael Caine, der spiller Scrooge, heller ikke ilde – og han er omgivet af hele Muppet-menagen, fra Miss Piggy, der selvfølgelig ikke er bleg for at flirte med ham, til frøen Kermit med de lodrette panderynker som en ansvarsfuld familiefar gift med samme Miss – og for velsignet med en noget bastardagtig yngel. Og The Great Gonzo har forvandlet sig til filmens fortæller, ingen anden end selveste Charles Dickens. Muppet-
figurernes mange fans vil altså have nok at more sig over, mens andre måske vil gabe diskret.
Scrooged. TvDanmark 2, lørdag kl. 21.00-22.45
The Muppet Cristmas Carol/ Muppets juleeventyr. TV3+, søndag kl. 12.35-14.10
A Christmas Carol/Et juleeventyr. TV 2, søndag kl. 15.25-17.05

*Peter Poslethwaite lagde man første gang mærke til som faderen i Terence Davies’ erindringsfilm om en arbejdermiljø-opvækst Fjerne stemmer, stille liv. Siden er Postlethwaites højst specielle fysiognomi, der i visse vinkler kan ligne en genetisk fejltagelse, dukket regelmæssigt op, f.eks. som håndlanger i Bryan Singers kult-thriller The Usual Suspects. Poslethwaite er ganske enkelt en fremragende karakterskuespiller, der kan vende sine tilsyneladende fysiske handicaps til sin fordel. Det er ganske vist sjældent, han får hovedroller, men det skete i den engelske arbejderkomedie Brassed Off fra 1996, hvor
Poslethwaite er ildsjælen Danny, der leder sit kære, traditionsrige messingband i den nordengelske mineby Grimley. Et orkester, som er med til at sammentømre minearbejderne, da den lokale mine skal nedlægges og arbejdsløshedens spøgelse truer. Danny har selv været minearbejder og fået sit helbred ødelagt, men strækker ikke taktstok i modgang, og efterhånden får han fyret op under de mismodige minearbejdere. Messingsuppen styrker. – Brassed Off er en socialrealistisk komedie lidt i stil med verdensuccesen Det’ bare mænd, og den inspireres også af de gamle Ealing-komedier, dog uden Ealing-traditionens eskapisme og hygge-dyrkelse. For bag de mange forsorne jokes og den krasbørstige humor er det alvor i Brassed Off, men ikke mere end at musikken kan give den moralsk afstivende klangbund til tragedien. Det bliver til en groftskåren beretning om social uretfærdighed og nødvendigt sammenhold. Og i centrum af det hele står
Postelhwaite med sit prægtigt grimme, livsmærkede ansigt, sin musikalske ildhu og strenge disciplin, når det gælder orkestermedlemmernes pligter. Kendte yngre navne som Ewan McGregor og Tara Fitzgerald falder ubesværet ind i helheden, og Mark Herman har instrueret uden den glathed, der så ofte udjævner de sociale knaster i en sådan historie.
Brassed Off. DR2, søndag kl. 20.30-22.15.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu