Læsetid: 4 min.

Flere danske unge vælger islam

At konvertere til islam er blevet en ny form for ungdomsoprør blandt danske unge
21. december 2001

Danske præster og muslimske imamer oplever, at flere og flere danske unge ønsker at konvertere til islam.
Tidligere var det fortrinsvis unge kvinder, der konverterede, fordi de havde forelsket sig i eller ville giftes med en muslimsk mand. Men i dag konverterer de unge kvinder uden nødvendigvis at stå over for et giftermål og omkring halvdelen af de nye, unge konvertitter er mænd.
»Der er ikke tale om en stor tilstrømning. Men vi ser i stigende grad unge med dansk baggrund, især unge mænd, der konverterer,« siger Lissi Rasmussen, præst og formand for bestyrelsen i Islamisk Kristent Studiecenter.
Fatih Alev, imam og landsformand i Foreningen af Studerende Muslimer, har fra sit muslimske netværk i København viden om en til to henvendelser om ugen fra danske unge, der ønsker at konvertere til islam.
»Det er en tendens, der bliver mere og mere konsolideret. Det er unge mennesker, der sætter sig ind i Koranen og ser islam som et alternativ til et materialistisk værdigrundlag,« siger Fatih Alev. Han tolker de danske unges interesse for islam som en søgen efter værdidiskussioner, der ifølge imamen er fraværende i det danske samfund. Desuden er der blevet flere religiøst praktiserende muslimer i den unge alder, der taler dansk, og som møder de danske unge, påpeger Fatih Alev.

Efter 11. september
Lissi Rasmussen oplever en stigende interesse for islam efter terrrorangrebene i USA den 11. september:
»Der vil altid i et samfund være unge, der har brug for faste regler til at strukturere hverdagen, som f.eks. islam og Indre Mission tilbyder. Dernæst er interessen vokset efter den 11. september, hvilket tyder på, at konverteringen også er en måde at identificere sig på politisk imod USA, der ses som en dominerende magt og en ulige fordeling af verdens velstand – ligesom vi ser en bevægelse som ATTAC opstå i disse år.«
Ifølge formanden for Islamisk Kulturcenter, Muhamed Mansuri, får centerets tre afdelinger i Århus, Helsingør og København ca. fire henvendelser om måneden fra danskere, der vil konvertere.
»Jeg kan ikke sige, om der er kommet flere siden den 11. september, men de kommer i flok eller alene for at konvertere. Men der er også mange, der bare er interesserede i at høre noget om islam,« siger Muhamed Mansuri.
Der findes ingen registrering af danskere, der konverterer til islam, og derfor er det umuligt at få et kvalificeret overblik over, hvor mange det drejer sig om.
Islam-ekspert Jørgen Bæk Simonsen, der i øjeblikket er i Syrien som direktør for Det Danske Institut i Damaskus, bekræfter også tendensen.
»Der er en bevægelse i gruppen af unge danskere fra 16 år til midten af 20’erne over mod islam. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har flere og flere unge, der under deres opvækst har haft tæt kontakt til muslimske jævnaldrene. Her har de stiftet bekendtskab med et familieliv, hvor der bliver holdt øje med, hvad de unge laver, og hvor de oplever, at voksne interesserer sig for dem. Det tiltrækker dem,« siger Jørgen Bæk Simonsen, der har haft sin gang i det muslimske miljø i Danmark gennem de sidste 12 år og desuden har interviewet omkring 40 konvertitter med dansk baggrund.
Han understreger, at det ikke er et generelt billede, at det er unge fra splittede familier, der tiltrækkes af islam. Mange kommer fra almindelige, danske kernefamilier.

Oprør
Men uanset de unges forskellige individuelle bevæggrunde mener Jørgen Bæk Simonsen at kunne konstatere et aspekt af oprør i de unges konvertering til islam.
»Man kan kun generalisere om én ting i det her, og det er, at der i alle tilfælde ligger en del af et oprør. Et oprør behøver ikke længere at være et politisk manifest, men kan være et oprør gennem f.eks. at omlægge sine spisevaner eller dyrke uhæmmet fitness. De unge vælger at gøre noget i protest imod dét, de andre gør,« siger han og tilføjer, at der ligeledes er mange unge muslimer, der nedtoner deres muslimske baggrund og tillægger sig sociale adfærdsnormer, der ligner en vestlig ungdomskultur.
Fatih Alev har ikke oplevet, at de unge danskere konverterer, fordi de bevidst søger en konfrontation med deres forældre.
Nogle unge danskere er ligeledes konverteret til en politisk variant af islam, det islamiske parti Hizb-ut-Tahrir.
Her er det sympatien med den undertrykte del af verden og muligheden for at agere politisk gennem islam, der virker tiltrækkende, forklarer Jørgen Bæk Simonsen.
»Hizb-ut-Tahrir har en kraftig anti-imperialistisk retorik, og mange af argumenterne er jo de samme som venstrefløjens i 70’erne. Men det politiske er blevet suppleret med en dimension af inderlighed. Hizb-ut-Tahrir er en organisation, hvor man har fælles ritualer, f.eks. at bede, og hvor man ringer og spørger om medlemmet er syg, hvis der er én, som ikke kommer til et møde, Det har jeg aldrig oplevet i en politisk ungdomsorganisation.«
Men konverteringen kan have store konsekvenser for de unge. Bæk Simonsen har interviewet to unge kvinder, hvis danske familier har slået hånden af dem, og de har mistet deres omgangskreds.
»Til gengæld var de glade for deres nye venner. Når man opbygger eller skifter identitet i ungdommen, er det jo typisk, at man kaster noget gammelt over bord.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her