Læsetid: 1 min.

FOLK

31. december 2001


Tøger Seidenfaden
*Efter at have præsideret over en udvikling med flere og flere særsektioner for alt mellem himmel og jord reklamerer Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden nu med en ny avis med færre – men selvsagt bedre – sektioner.

George Lazenby
*Er der nogen, der husker ham? George Lazenby opnåede en kortvarig berømmelse, da han spillede Agent 007 i en enkelt Bond-film, nemlig On Her Majesty’s Secret Service. Nu skal han giftes med den tidligere tennisstjerne Pam Shriver.

Fredsvagter
*Fredsvagten holder nytår foran Christiansborg. Der har krigsmodstandere nu våget i 73 dage for fred i verden. Det vides ikke, om det markeres med raketter og bomber i aften.

Harvey Martin
*Mellem jul og nytår døde Harvey Martin, 51 år gammel. Han var en af American
football’s legendariske forsvarsspillere og en vigtig del af Dallas Cowboys’ berømte ’Doomsday Defense.’ Hans speciale var tacklinger af modstanderens quarterback.

Niels Højlund
*På årets sidste dag fylder Niels Højlund 70 år. Efter en tid ude til venstre blev højskolemanden et kendt tv-ansigt, en national provokatør og en varm fortaler
for EU.

George Bush
*Præsidentfaderen og den tidl. selv-præsident George Herbert Walker Bush og den øvrige familie må undvære den nuværende præsident og frue, når familien traditionen tro fejrer nytår i Boca Grande, Florida.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her