Læsetid: 3 min.

Fredsstyrker kommer på gyngende grund

Allerede på lørdag ankommer de første fredsbevarende styrker til Kabul. Men deres funktion er endnu meget uklar
18. december 2001

FN-styrke
Det bliver ikke de velkendte lyseblå FN-baretter, som kommer til at pryde den fredsbevarende styrke, som gør sit indledende indtog i Kabul på lørdag. I stedet bliver soldaterne del af en multinational styrke under et FN-mandat. Så meget er nu bekræftet.
Men ellers er der fortsat stor uklarhed omkring soldaternes opgaver, samt deres muligheder for at bevare fred i det konfliktfyldte land.
»Det bliver en meget svær opgave. Det virker ikke som om, at man er helt klar over, hvad aftalen er med Nordalliancen. Når man indsætter en sådan styrke, er det meget vigtigt at vide, hvem man opererer sammen med, men her er der tale om et land, som er baseret på klaner og ikke har et klart defineret styre,« siger orlogskaptajn i Forsvarsakademiet Per Moll.
Han tilføjer, at den fredsbevarende indsats i Somalia er skrækeksemplet på farerne ved at arbejde i et sådant klanområde.
»I Somalia var der ikke aftaler på plads med de stridende parter, og det gik grueligt galt. Afghanistans opbygning er nogenlunde tilsvarende, og det er der, at man vil kunne få store problemer. Men der er en større bevågenhed på Afghanistan, så der er også større chancer for sucess,« vurderer orlogskaptajnen.
Professor i international politik ved Københavns universitet Ole Wæver peger også på landets komplicerede etniske sammensætning som en væsentlig barriere.
»Ingen ved, hvor brudfladerne vil gå og hvem, der vil stå imod hvem efter freden,« siger han.

Strid om antal soldater
Heller ikke længden af fredsstyrkens ophold i Af-ghanistan er afklaret. Indtil videre tales der om en periode på seks måneder, men de fleste iagttagere vurderer, at det er utopi, at styrken vil kunne forlade det krigshærgede land så hurtigt.
»Ser man på det med sortseerøjne, kan den fredsbevarende indsats i Afghanistan blive et nyt Balkan med et tidsperspektiv på mange år,« mener Per Moll. Ankomsten til Kabul af første del af den fredsbevarende styrke til Kabul er nøje synkroniseret med indsættelsen af den nye overgangsregering på lørdag. Ole Wæver vurderer, at fredsstyrkens effektivitet vil være dybt afhængig af hvilken retning, netop Afghani- stans politiske udvikling tager: »En fredsbevarende styrke kan være et godt supplement til en velfungerende politisk proces. Men hvis den politiske proces går skævt, så kan det være meget svært at stille noget op. Situationen i Afghanistan er jo en anden end i eks-Jugoslavien, hvor magten reelt ligger hos de internationale styrker.«
Antallet af soldater, der skal deltage i den fredsbevarende proces, er stridens æble mellem det internationale samfund og den afghanske overgangsregering. Forsvarsminister Mohammad Fahim vil tilsyneladende hugge bremserne i ved 1.000 soldater, der muligvis skal begrænses til at vogte offentlige bygninger. Flere bidragydende lande har til gengæld været oppe at runde et samlet tal på 8.000 med mulighed for langt større og mere komplicerede opgaver.

Muslimsk styrke
Danmark vil sandsynligvis bidrage med 200 soldater til den internationale styrke, som i første omgang primært vil blive sammensat af EU-lande og være under britisk ledelse. Det forventes, at amerikansk-venlige muslimske lande som Tyrkiet, Bangladesh, Jordan og Indonesien på sigt vil komme til at udgøre fredsstyrkens rygrad.
Styrken vil hverken indgå i kamp eller gribe ind i konflikter. Den skal i første omgang stå for sikkerheden i Kabul og derefter sprede sig til andre større byer som Mazar-e-Sharif, Herat og Kandahar.
Sidenhen vil arbejdsopgaverne omfatte transport af nødhjælp og den langsigtede genopbygning af landet. Men en vigtig underforstået funktion er også, at styrken skal holde et vågent øje med den nye regering og minde om, at verden stadig tænker på Af-ghanistan.
»FN er reelt ikke udstyret til opgaven, så det bliver en meget symbolsk styrke – den skal overbevise befolkningen om, at der vil blive sørget for ro og orden. Men magten er begrænset. Hvis stærke kræfter i Nordalliancen ikke vil være med til et eller andet, skal de da nok lade være,« siger seniorforsker på Center for Udviklingsforskning Gorm Rye Olsen.
Den anspændte situation i Mellemøsten har betydet, at aftalen omkring den fredsbevarende styrke endnu ikke har fået grønt lys af FN’s Sikkerhedsråd, der ventes at godkende operationen i morgen. Også EU’s finjustering af styrkens sammensætning og opgaver lader vente på sig, alt imens uret tikker og overgangsregeringen gør sig klar til at rykke ind i Kabul.
Samtidig raser kampene mellem den amerikansk-støttede Østalliance og al-Qaeda-krigere i Tora Bora. Orlogskaptajn Per Moll tror dog ikke, at dette paradoks bliver et problem for den fredsbevarende styrke.
»De fredsbevarende styrker, som sættes ind de steder, hvor kamphandlingen er afsluttet og dem, der fortsat kæmper, er uafhængige af hinanden, og de to ting skal holdes skarpt adskilt,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her