Læsetid: 6 min.

Furier og fruentimmere

Kelis, Anastacia, Jill Scott og Angie Stone er alle ude med den svære opfølger til et succesfuldt debutalbum – og slipper generelt flot fra det
10. december 2001

Nye cd’er
Pladebranchen myldrer med one-hit-wonders... folk som på et givet tidspunkt rammer tidsånden lige i solar plexus med en single eller et album, for derefter at forsvinde i den myldrende popglemsel. Det er såmænd ikke altid, fordi de pågældende slækker på kvaliteten eller undlader at levere varen, toget er bare kørt lige for næsen af dem. Det betyder, at der for musikarkæologen er forbløffende fund at gøre, når han eller hun går tilbage i tiden og graver sig ned gennem de mange sære udgivelser, der havner i brugtpladebutikkernes tilbudskasser. Mangen en kunstner fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er på den måde blevet rehabiliteret de sidste 10-15 år.
At dømme ud fra diverse internationale musiktidsskrifter står 80’erne for tur nu. Det skal blive spændende at læse hvilke uvurderlige mesterværker, man skilte sig af med, da charmen ved læder, mascara, sort strithår, spidst fodtøj og en stinkedårlig attitude gik fløjten henimod årtiets slutning, hvor stoffet ecstasy pludselig gjorde det mondænt at være glad – grænsende til sindssyge – i låget.
Også en genre som R&B har produceret sin portion one-hit-wonders, hvoriblandt den meget talentfulde Kelis fik seriøst tag i publikum med sit skallesmækkende debutalbum, Kaleidoscope, og ikke mindst det derfra scorede gadepigefrække hit »Caught Out There«, hvis omkvæd – »I hate you so much right now!« – gladeligt approprieredes af stort set enhver, der hørte det bare en enkelt gang!
Pladen lå – trods enkle og tilgængelige sangstrukturer – i den mere avancerede ende af R&B’en, hvilket skyldtes producer-teamet The Neptunes, som indhyldede Kelis’ rockede stemme i deres karakteristiske stikkende beats, stærkt synkoperede rytmer og på alle måder klædelige minimalisme. På dén led er der intet nyt under solen på Wanderland, endnu en stilsikker Neptunes-produktion.

Synder og mangler
Eter en svag start kommer der form på tingene med tre splendide numre i rap; »Popular Thug«, »Daddy« og ikke mindst det lettere syrede »Sacred Money« er en indbydende klynge sange, som gør Kelis ære. Det er in-your-face R&B uden de vokale forsiringer eller den klinisk perfektionistiske lyd, som kan skræmme dem, der misbilliger genren, langt væk ... omend det stadig er streetwise, hiphop-inficeret R&B! Også den orgeldrevne ballade »Shooting Star« viser Kelis fra hendes bedste side, mens »Digital World« myldrer med de der 80’er-synthesizer-biplyde, der nyder stor publikums-yndest p.t. Tre voldsomt synkoperede udladninger sidst på pladen kommer tættest på debuten, ja »Get Even« lyder næsten som et forsøg på at producere en »Caught Out There Part 2«.
Mest substantiel er den jazzede, ambitiøse og næsten 12 minutter lange sang om »Little Suzie«. Kelis er ikke bange for at være kontroversiel i hverken tekster eller fremtoning, men her tackles den kristne tro på en facon, som hverken er frelst eller prædikende: »This is Gods movie and I’m just trying to play my part,« som det ydmygt hedder, før hun remser en lang række af sine – og alle andres – synder og mangler op. Det er et overraskende og lykkeligt forløst stykke musik, der sætter punktum for et gedignt album, som nok skal holde Kelis’ karriere på ret kurs.
Anastacia er en hvid pige med en kulsort stemme, som bragede igennem med det hitspækkede og voldsomt populære, men også vildt ujævne Not That Kind. Når hun leverer funky up-tempo soulpop i bedste 70’er-tradition med gyngende rytmegruppe og fræk brug af clavinet, sidder hendes musik lige i øjet, men hun er så stilistisk ujævn, at det ligner et identitetsproblem.
Når hun på sit seneste udspil, Freak Of Nature, begår intetsigende singer-songwriter numre som »Overdue Goodbye« og »One Day In Your Life« eller rædselsfulde middle-of-the-road-ballader som »You’ll Never Be Alone« og »Secrets«, begynder denne signatur at spejde efter UD-skiltet.
Anastacia synger forrygende og hidsige R&B-spor som titelnummeret, »Paid My Dues« og »Why’d You Lie To Me« er i tiptop-orden, men generelt tyder repertoirevalget på en kunstner uden stilfornemmelse eller retning.

En dreven performer
Langt mere gods er der i den ypperligt talentfulde og lidet konventionelle Jill Scott, hvis debut, Who Is Jill Scott?, desværre kun henrykkede en sluttet kreds, da det udsendtes år 2000. Det indeholdt ingen af de MTV-hits, der skal til i den branche, men var stadig en sofistikeret, underspillet udgivelse, der trak tråde tilbage til 70’er-giganter som Marvin Gaye, Roberta Flack og Donny Hathaway med træk af samme periodes fusionsjazz.
Den stil fortsætter hun på Experience: 826+, bestående af en cd med koncertoptagelser og en med studieindspilninger. Der er mest substans i sidstnævnte, selvom Scott tydeligvis er en dreven performer, som med samme selvfølgelighed mestrer det heftige, det stille, det udfarende og det æteriske. Der er dog en tendens til at strække numrene til det yderste, hvilket sikkert har givet mening i øjeblikket, mens man som lytter hjemme i dagligstuen indimellem ikke kan undgå at finde titlerne lidt langt i spyttet, når Scott og hendes otte-mands orkester strækker endnu en sagesløs sang til 8-10 minutters længden.
Det er de fritsvævende, drømmende og avancerede kompositioner på studiealbummet – der tager tråden op fra Who Is... – som for alvor overbeviser om, at Scott er kommet for at blive. Måske knapt så homogent som debuten stritter det i mange retninger – men alle spændende!
Det bliver ikke meget mere himmelstræbende smukt end på nummeret »Sweet Justice«, så fjerlet det næsten truer med at lette. Det dystre digt »Thickness« strækker sig over 10 minutter og lyder som en hensigtserklæring, mens hun i selskab med rapperen Common går seriøst street på »High Post Brotha«. Som hun skriver i covernoterne: »I am an African American woman writer artist representing«. Mon ikke – sikke et talent. Sikke et ambitionsniveau. Jill Scott styrer!

Uforskammet talentfuld
I samme neo-soul boldgade finder man den uforskammet evnerige Angie Brown, der bygger videre på det bedste fra 70’erne – ikke mindst den smooth ’Sound Of Philadelphia’ – uden at gå til i ren retro. Nutidens grasserende brug af synkoper og hiphop-beats inkorporeres uden at sætte de attraktivt jazzede akkordgange til i processen.
Hun er mere funky og fræk end den æteriske Scott, men som denne åbenlyst på et både spirituelt og politisk trip, hvor der ikke stikkes noget under stolen. Åbningsnummeret »Brotha« besidder politiske undertoner i sin hyldest af en række sorte foregangsmænd og lederskikkelser, mens hun på »Time Of The Month« kønspolitisk ukorrekt advarer enhver mod at komme på tværs af hende, for det er »den tid på måneden«! Der er ellers ikke mange sange om menstruation i omløb, i betragtning af hvor almindeligt det er gået hen og blevet, men her giver hun Dolly Partons ubetalelige »PMS Blues« kamp til stregen.
Og sangen betitlet »Pissed Off« taler sgu for sig selv, mens protagonisten på »20 Dollars« beder om et lillebitte lån, så hun og hendes barn kan klare det til den første, bare 20 dollar, mand! Senere bygger hun frækt et helt nummer op over en sampling af O’Jays udødelige »Backstabbers«, så ikke et sæde er tørt. Stone er i dén grad keeping it real, og selv hendes mere ordinære kærlighedssange besidder troværdig klang.
Som alenemor et godt stykke oppe i 30’erne er der ikke meget naiv-R&B-sild-med-store-øjne-og-ditto-babser over hende i hverken fremtoning, udtryk og tekstunivers. Dette er lyden af en voksen sort kvinde, der omsætter sine erfaringer – gode som dårlige – til et overbevisende udtryk, der suverænt fusionerer det bedste fra 70’erne med tidens takter og toneklang. Uundværlig, uomgængelig og uforlignelig. What a woman!

*Kelis: Wanderland (Virgin America) Producere: The Neptunes
*Anastacia: Freak Of Nature (Epic/Sony) Producer: Rick Wake m.fl. www.anastacia.com
*Jill Scott: Experience: 826+ (Hidden Beach/Sony) Producere: Steve McKeever, Jazzy Jeff Townes. www.whoisjillscott.com
*Angie Stone: Mahogany
Soul (Arista/BMG) Producere: Angie Stone, Peter Edge & Breyon Prescott. www.angiestoneonline.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu