Læsetid: 4 min.

GMO eller sult?

Er genmodificerede organismer i landbrugsproduktionen uomgængelige for at bekæmpe hungersnød? Miljøetikere står stejlt over for teknologioptimister
3. december 2001

Er genmodificerede organismer i landbrugsproduktionen uomgængelige
for at bekæmpe hungersnød? Miljøetikere står stejlt over for teknologioptimister

Etik
Hver dag sulter mindst 800 millioner mennesker kloden over. Er deres største håb om en bedre og mere kalorierig fremtid indførelsen af flere genmodificerede organismer (GMO) i landbruget? Ja, og der findes intet alternativ, forsikrer de store agronomiske firmaer, som allerede bedriver en udstrakt lobbyvirksomhed blandt de internationale nødhjælpsorganisationer.
Fire multinationale firmaer sidder i øjeblikket på hele verdensmarkedets for GMO. En GMO-lobbyist forklarer:
»Klodens befolkning vokser for øjeblikket med 90 millioner mennesker om året. I år 2050 vil den være fordoblet i forhold til i dag. Samtidig er en fjerdedel af planeten på vej til at blive ørken, hvorved dyrkbare arealer svinder markant ind. Men takket være bioteknologien er det muligt at dyrke nye typer planter, som behøver mindre gødning, mindre vanding, og som bedre er i stand til at vokse under hårdere klimatiske forhold eller under ringere jordbundsbetingelser.«
Argumentationen fortsætter således: »Uden bioteknologi ville der hvert år skulle tilvejebringes 2.500 millioner hektar ny landbrugsjord blot for at kunne opretholde et konstant høstudbytte, der kan mætte de ti milliarder indbyggere, kloden vil rumme i 2050«.

GMO i syd
Sidste år tegnede udviklingslandene sig for 82 procent af de 44,2 millioner hektar landbrugsjord, der var plantet til med GMO-afgrøder. Det er 25 gange så meget som for fem år siden. Men tempoet er på det seneste blevet sænket markant, efter at debatten om fødevaresundhed også er blusset op i Den Tredje Verden. I Europa har der siden 1999 været nedlagt midlertidigt forbud mod udplantningen af GMO-afgrøder, mens der forskes på livet løs i sikkerhedsrisici for miljøet.
Det har fået de internationale agronomi-giganter til at orientere sig mod landene i syd. I Kina, Mexico og Argentina er omfanget af arealer tilplantet med GMO-afgrøder vokset med 61 procent på et år. I Thailand, Brasilien og Indien afventer man derimod yderligere udplantning presset af en mere og mere skeptisk opinion.

Fordelingsproblem
»Hvis vi kan bevise, at bioteknologien kan leve op til de optimistiske scenarier, den stiller i udsigt i udviklingslandene, så vil dette kunne blive et stærkt argument for også at acceptere den i de udviklede lande,« siger Alain Weil, forsker på CIRAD (Center for Internationalt Samarbejde for Agronomisk Forskning i Udviklingslande).
»Vi ved alt for lidt om, hvor modstandsdygtige disse afgrøder er over for udpining af jordene,« indvender Yannick Jadot fra NGO’en Solagral. »GMO er ikke et mirakelmiddel, der kan få korn til at vokse i ørkenen. Vi bør i stedet tage udgangspunkt i, at den globale produktion allerede nu er halvanden gang større, end hvad menneskeheden behøver for at kunne spise sig mæt. Når én voksen ud af syv og ét barn ud af tre i verden
lider af under- og fejlernæring, så er det udelukkende et fordelingsproblem, ikke et produktionsproblem,« siger Alain Weil.
Også Greenpeace fører en aktiv anti-GMO-kampagne, hvor bioteknologiens ’vækstlogik’ fordømmes.
»Det er stadig den samme produktivitetsmodel, stadig den samme naive forestilling om, at der kan findes en enkel snuptagsløsning på problemer, der er uhyre komplicerede,« siger Arnaud Apoteker fra Greenpeace.
»Tag for eksempel den A-vitaminberigede ’mirakelris’ Golden Rice, som ifølge dens fabrikant, Astra Zeneca, kan forebygge blindhed hos en halv million børn i Den Tredje Verden. Beregninger viser imidlertid, at hvert individ hver dag skal spise ikke mindre end fire kilo af denne ris i tørvægt for at få dækket sine daglige behov.«
Et andet kontroversielt spørgsmål, der debatteres, er ejendomsretten til landbrugsprodukterne. Astra Zeneca har ganske vist lovet, at det gratis vil stille sin risformel til rådighed for udviklingslandene.
»Men det, som i sidste ende står på spil,« siger en talsmand fra den belgiske afdeling af u-landsorganisationen Oxfam, »er hvert lands ret til frit at disponere over sin egen landbrugsjord«
Jean-Pierre Berland fra Frankrigs nationale institut for agronomisk forskning er enig: »At skaffe mad nok til, at alle på planeten på en miljømæssigt forsvarlig måde handler ikke blot om at indføre GMO-afgrøder, transgene hybrider eller andre former for bioteknologisk manipulering af planter og dyr.
Det kræver først og fremmest, at forskningen bliver stillet i det internationale almenvels tjeneste, og at alle selskaber og nationer er parate til at dele deres agronomiske viden og genetiske ressourcer med alle andre. Det kræver, at vi alle målbevidst satser på internationalt samarbejde og fred i stedet for efter krig og udplyndring,« siger han.
Men flere lande i syd, eksempelvis Kenya og Nigeria, har ingen betænkeligheder og ønsker maksimal adgang til den nye bioteknologi. De fordømmer den ’økofascistiske’ protektionisme og de moraliserende luksusforestillinger, som grønne vestlige NGO’er efter deres mening gør sig skyld i, når de fører miljøetiske kampagner mod GMO-afgrøder. Fremstillerne af GMO-afgrøder er helt enige: »Den alvorligste fare, er, at den bioteknologiske revolution og de nye teknologier fører til en global, teknologisk apartheid,« siger Clive Pegg fra agronomi-giganten Aventis CropScience.

© Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu