Læsetid: 4 min.

Håndbog for jøder – og andre

Morten Things bog om den historiske jøde er en desværre alt for aktuel analyse af fjendebilledets teknik og infami
7. december 2001

(2. sektion)

Historie
Jøden i europæisk historisk tradition har som bekendt af gode eller snarere mindre gode grunde fået overladt ejendomsretten til rollen som arketype på den forfulgte outcast, som sindbillede på den foragtede og afskyede parasit, som symbol på Guds-morderen, som Jerusalems skomager, som – kort sagt: den evige jøde. Historikeren Morten Thing har i bogen Den historiske jøde sat sig for i essay-form at gennemlyse fænomenet i tidernes følge, på den evige vandring i diasporaen og som borger i nationalstaten. Synsvinklen er samtidig – og ikke mindst – Things egen erfaringsverden som jøde.

Ordbogen
Det sidste fremgår fortrinsvis i det leksikale afsnit af bogen. Heri præsenterer forfatteren med sikker sans for det væsentlige ord og begreber, der umiddelbart og i forlængelse af de essayistiske overvejelser trænger sig emnemæssigt og følelsmæssigt på.
Tag nu for eksempel opslaget: næse. Denne menneskelige legemsdel, hvis udformning som bekendt er mangfoldig som ørkenens sandkorn, associerer straks til det jødiske. En jøde er én med en stor, krum næse. Men har jøderne generelt en særlig stor, krum næse? Nogle har, det kan man slå fast. Ligesom ikke-jøder har lange, krumme næser. Det kan man også slå fast. Statistisk er der ingen forskel på næsernes længde eller krumhed jøder og kristne imellem. Hvorledes skulle dét også gå til? Én religion udstyrer næppe sine tilhængere med særegne genetiske træk frem for andre. Næsen er ikke desto mindre en af jøde-fjendebilledets mest robuste identifikationer, som den udhængte generaliserede minoritet ikke kan løbe fra og i hvert fald heller ikke får lov til at løbe fra.
B.S. Ingemann lader i overensstemmelse med den gode danske kristendomsforkyndelses forkærlighed for at tage patent på Gud i Mine Troesforvandte Ahasverus udbryde: Og Næsen var krum, som i Abrahams Tid/Den naaede Jer næsten til Munden/Den spidsed sig fiffig med Kløgt og med Vid/Men Jehovas Aand var forsvunden.
Hvad angår den danske folkeligheds største og mest larmende talerør, Grundtvig, er markeringen af jødens kroniske uforanderlige, udanske fremmedartethed demonstrativt udtalt i en polemisk, åben korrespondance med Aron M. Goldschmidt.

Jøde først
Heri får denne, der har tilladt sig at hævde sin danske nationalitet og jødedom og hævdet sin ret til riget, læst og påskrevet, at han jo har modtaget så megen ’Giæstmildhed’, at han »upaatalt kan bære sig ad, som han var hjemme« og i øvrigt tilhører et folk, der aber efter.
Derved er Goldschmidt, hvis legemlige særegenhed Grundtvig ligeledes fremhæver, nok blevet dansk i en ikke nærmere defineret forstand, men ikke rigtig dansk. Goldschmidt kan selvfølgelig heller ikke blive det, mener Grundtvig lige ud af posen. Lige så lidt som han, Grundtvig, nogensinde kan blive jøde osv.
Man genkender uden videre senere nationalistiske teologiske og andre danske stridsmænds argumentation over for deres muslimske medborgere:
At kristendom og danskhed nærmest er hinandens forudsætning. Og man bliver i disse dage yderligere forstemt ved at stifte nærkontakt med Grundtvigs hele formulering af en inderlig tankeløs overbevisning, som gengivet ordret i bogen af Thing. Det danske provinsielle snæversyn har så vist sine rødder dybt plantet i det jomfruelige grundtvigianske pløjeland af sædemanden selv – den gamle ølnordiske slagsbroder som Kierkegaard gerne kaldte digterpræstepolitikeren.

Protokollerne
Morten Thing forsøger blandt meget andet i bogen at afdække de jødiske indvandreres politiske aktiviteter i Danmark på den russiske revolutions tid. Om arbejdet i Bund og Nikolaj Klass’ rolle. Thing varsler en senere yderligere uddybning. Det ser man frem til.
Endelig skal fremhæves Morten Things gennemgang af de tekster, man roligt kan hævde, har haft skæbnesvanger negativ betydning for jøderne i det 20. århundrede: Zion Vises Protokoller. Denne forfærdende forfalskning af jødernes sande hensigter om at erobre verdensherredømmet og dræbe de kristne, samt ’protokollernes’ baggrund og historie, afdækkes i et temmelig rystende afsnit. Disse rent antisemitiske tekster er, som Thing siger, fiktionens hævn over virkeligheden. Protokollerne har i sig selv ikke dræbt nogen, men det har de mennesker gjort, der har taget dem på ordet. Mennesker, som i stedet for at høre samvittighedens stemme, hører stemmer (Adorno). I stedet for at føre sit eget magtbegær til protokols tilskriver andre magtbegæret, nemlig de Vise jøder fra Zions fiktive protokoller.
Man kunne tilføje: I stedet for at analysere sin egen elendighed tillægges denne de andre, jøderne, de fremmede, hvis væsen og væren, man har opfundet til lejligheden. Således arrangerer man grundlaget for, hvad der i yderste fald kan ende i folkemord.
Protokollerne var i parentes bemærket Hitlers, Streichers og Goebbels yndlingslæsning, hvis nogen skulle have været i tvivl. I vore dage kan man her til lands, for at det ikke skal være løgn, finde protokollerne på det ekstreme højres hjemmesider.
Man må jo følge med tiden.
Morten Thing har skrevet og samlet tidligere udgivne egne tekster til en vigtig bog, hvis disposition for en snæver betragtning kan forekomme en smule kaotisk, men hvis associerende betragtninger i netop samme form beriger læseren med et kalejdoskopisk indblik i en forvirrende, oftest fortvivlende problemverden.
Desværre atter alt, alt for aktuel. Jøderne er blot nu nogle andre. Sådan kan vi begynde forfra. Kun oplysning og atter oplysning kan måske inddæmme eller moderere indflydelsen fra de selvretfærdige, der skamløst gradbøjer menneskeværd og ligeret efter nationalistiske og/eller religiøse kriterier.

*Morten Thing: Den historiske jøde. Essays & ordbog. 272 s. ill., 275 kr. Forum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu