Læsetid: 5 min.

Julen er rund med et hul i midten

Tips til julens pladeindkøb. Advarsel: Artiklen indeholder momenter, som kan spolere julehumøret
20. december 2001

Tips til julens pladeindkøb. Advarsel: Artiklen indeholder momen-ter, som kan spolere julehumøret

Julemusik
Groft sagt: Der er tre skoler indenfor julemusik. Der er den klassiske, som indbefatter alt fra store korværker til gamle julesalmer. Der er jazzpop-skolen, som primært består af amerikanske sange skrevet fra omkring 1930 og frem til 50’erne. Fra »Rudolph, the Red-Nosed Reindeer« over »White Christmas« til »The Christmas Song« – sange som dengang blev sunget af alle de store jazzsangere og som stadig indspilles på de mange juleplader, der udkommer hvert år.
Den sidste skole er jule-rock. En stor stjerne skriver en julesang i sin sædvanlige stil, indspiller den i stegende hede om sommeren – og sender den ud i begyndelsen af december med henblik på at få endnu et stort hit. Disse sange er efter min mening de sjoveste. Min private rundspørge har vist at følgende fem sange er de mest populære: John Lennon & Yoko Ono: »Happy Xmas (War is Over«) (1971), Queen: »Thank God It’s Christmas« (1984), Chris Rea: »Driving Home For Christmas« (1988), Slade: »Merry Xmas Everybody« (1973), Wham: »Last Christmas« (1985) og Wizzard: »I Wish It Could Be Christmas Everyday« (1973)

Irriterende julenumre
Selv om jeg var forberedt, ærgrede det mig lidt at John Lennon og Yoko Ono kom med på listen – det er efter min mening verdenshistoriens mest irriterende julenummer. Undskyld jeg siger det, men børnekor hører ingen steder hjemme! Det er også derfor at verdens næstmest irriterende julesang er »Søren Banjomus« med Otto Brandenburg. Med børnekor menes i øvrigt også Creamy, hvis rædselsfulde udgave af »Jingle Bell Rock« kommer ind på en tredjeplads. De næste på listen er samtlige julenumre med Lars Lilholt.

Julemusik for døve øren
Hvert år insisterer jeg på, at alle mine juleplader skal spilles til vores gløgg-fest. Det er helt umuligt – og selv om jeg prøver at få ørenlyd ved at skrue godt op for anlægget, så synes gæsterne mest interesseret i at hygge sig. Jeg er derfor begyndt at sætte instrumentale juleplader på med alt fra Frelsens Hær til Herb Albert – det går sjovt nok rigtig godt. Men her er fem af de numre, jeg ville have spillet, hvis folk ellers hørte efter:
*Sinatra-familien: »The 12 Days of Christmas« – Frank Sinatras sangskriver-venner Cahn og Van Heusen har lavet en vidunderlig omskrivning af den gamle sang, så den handler om alle de slips, tørklæder, golfkøller, merskumspiber, ibenholtkamme, natskjorter, romaner, manchetknapper, kriblekryds-spil, lommetørklæder, glas med syltetøj samt kys og knus som Tina, Nancy og Frank jr. giver deres elskede far.
*John Denver: »Please Daddy (Don’t Get Drunk This Christmas)« – Umiddelbart et forfærdende sentimentalt nummer, men med Denvers selvironi er det en af verdens sjoveste julesange.
*Jimi Hendrix: »Little Drummer Boy«/»Silent Night«/»Auld Lang Syne«. Selvfølgelig har Hendrix lavet en juleplade. Han giver de tre numre samme behandling, som da han spillede »Star Spangled Banner« på Woodstock.
*The Beatles: »Christmas-time Is Here Again«. The Beatles udgav syv juleplader til deres fanklub fra 1963-69. Pladerne var primært en masse pjattet snak frem og tilbage mellem de fantastiske fire, og de er aldrig blevet udgivet officielt. Kun på 67-pladen findes et rigtigt nummer, nemlig denne julesang.
*The Singing Dogs: »Jingle Bells«. Denne danske plade fra ’55 var nummer 1 på den amerikanske julehitliste i 1971 og er stadig en af de mest spillede. Ornitologen Carl Weismann havde klippet hundes bjæffen sammen til en skala. Mange amerikanere troede, at man fik rigtige hunde til at gø ved at slå dem i hovedet med køller, og Dyrenes Beskuttelse klagede. Da Life Magazine ringede for at komme til Danmark og lave en reportage, bildte man dem ind, at hundene var på turné i Rusland.

Absolut jul
Mange kunstnere udsender hele julealbum. Det er sjældent en god idé, eller rettere: Det er de færreste kunstnere, man gider høre et helt julealbum med, og det gælder desværre også både Elvis og Frank Sinatra, selvom begge har lavet flere gode julenumre. Jeg går klart ind for opsamlingsjuleplader med så mange forskellige kunstnere som overhovedet muligt. Hvis du kun ønsker at eje ét julealbum, så køb Absolute Christmas 2001. Hvis du er lidt mere udfarende, så prøv også at finde seriens tre første, Absolute Christmas fra 1996, AC 2 fra ’97 og AC 3 fra ’98 – så er du virkelig godt dækket ind med de seneste 30 års julerock.
Hvis du også vil have nogle af de gamle jazz-julesange, så kan følgende tre anbefales: »Let It Snow,« »The All Time Greatest Christmas Songs« og Verve presents: »The Very Best Of Christmas Jazz«.
Er du mest til det klassiske er »Christmas Adagios« det bedste bud, og hvis der på en eller måde er børn involveret i dit juleliv, så sørg for at ha’ to klar: Julen varer længe – det er alle DR’s julekalenderhits fra Magnus Tagmus over Vinterbyøster til Nissebanden. Og Nissekys & Stjernedrys – gamle julesange i flotte og såkaldt moderne versioner med danske rockstjerner fra C.V. Jørgensen og Michael Falch til Morten Remar og Souvenirs.

Godbidder
Selv nyder jeg godbidderne på julealbum med bl.a. The Carpenters, Ringo Starr, Dwight Yokam, John Denver, The Platters, The Beach Boys, Leon Redbone, Perry Como, Poul Reichhardt, Sweethearts, El Vez, James Brown og Dean Martin. Jeg har desuden i USA fundet en pragtfuld serie primært med numre fra 1950’erne, ’60’erne og 70’erne – WCBS FM 101.1 – The Ultimate Christmas Album, foreløbig er der kommet fem cd’er. Af andre lidt mere specielle jule-cd’er kan følgende tre anbefales for den trænede lytter: Doo Wop Christmas, Soul Christmas og Blue Yule – hvor de bedste julenumre i de tre stilarter er samlet. Fra The Harmony Grits over Joe Tex til Lightning’ Hopkins.
Men også mange danske rockstjerner har markeret sig på julefronten. Igen viser min private rundspørge, at favoritterne er De Nattergale: The Støvledans (1991), Søs Fenger & Thomas Helmig: Når sneen falder (1991), Gasolin’: Dejlig er jorden (1975), Gnags: Gnags’ julesang (1982) og Shu-bi-dua: Rap jul (1973).
Jeg er, som man måske kan fornemme, meget gammeldags, når det kommer til julemusik, men mislyd hører ligesom ikke julen til. Jeg har et par punk-jule-cd’er, men det går altså ikke. Julesange skal, hvad enten det er pop, rock, jazz, rap, soul, reggae eller doo wop, være iørefaldende – hvad enten de er nye eller gamle.
Og skulle der med alle disse plader og mod forventning blive tid til lidt julesex, så start med julens frækkeste sang. »Santa Baby« med Eartha Kitt. Men hun kan få én til at gi’ sig både pels og Cadillac, så pas på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu