Læsetid: 7 min.

JULEQUIZ 2001

Hvad er haplologi – og hvem gik der røg af?
24. december 2001


Quiz
1. Hvad hedder de to nye gratisaviser i København?

2. Ringenes Herre er skrevet af J.R.R. Tolkien. Hvad står initialerne J.R.R. for?

3. Hvilken islamisk stat er den folkerigeste?

4. Polle fra Snave vil om et par måneder springe ud som figur i en biograffilm. Filmens instruktør stod også for de radikales seneste valgvideo.
Hvad hedder vedkommende?

5. Hvilken dyregruppe tilhører syvsoverne?

6. Hvad hedder den nyeste cd med Kim Larsen, hvor han bl.a. synger »Sonny Boy«?

7. Hvad var Proust på sporet efter i sit store romanværk?

8. Da Mike Tyson besøgte Danmark, var han ledsaget af et farverigt følge, bl.a. en såkaldt ’krigsminister’ med tilnavn efter et krybdyr. Hvad er tilnavnet?

9. Et af terroristernes kaprede fly nåede ikke sit mål i USA 11. september. I hvilken stat styrtede det ned?

10. Hvad kan man frygte (ud over ægteskabet), hvis der pludselig står I love you på ens email?

11. Madskribenten Nanna Simonsen udgav i efteråret en bog om en kulinarisk specialitet. Hvilken?

12. Hvad hedder den gade i New York, som er kendt for at huse mange store reklamebureauer?

13. Hvor mange mennesker har i løbet af 2001 været ansat på Information med titel af chefredaktør?

14. Hvad betyder forkortelsen MPV i forbindelse med biler?

15. Hvad hed Anne Linnets første pladeudgivende rockgruppe?

16. Hvad hedder trafikministeren?

17. Hvad er den højeste temperatur målt i Danmark? a) 31o, b) 36o eller c)40o?

18. Hvilke to personer tager Jorden rundt i 80 dage i Jules Verne's roman?

19. Nævn de syv europæiske hovedstæder, der begynder med B.

20. Er Saltholm beboet?

21. Hvilken nuværende, dansk borgmester har siddet længst?

22. Hvilke tre lande deler øen Borneo?

23. Nævn to af fire lande i Asien med kvindeligt statsoverhoved!

24. Hvad er det nye navn på Unibank?

25. Hvem tegnede i 1904 det bomærke i art nouveau-stil, som Carlsberg har på etiketten?

26. I hvilken by findes verdens højeste bygning – både før og efter 11. sept.?
27. Hvornår fandt Pinochets kup mod Allende sted i Chile?

28. Auricula hedder en ny roman – af hvem?

29. Hvilken organisme er verdens største og tungeste?

30. Hvem har skrevet bogen No Logo?

31. Hvad er baggy pants?

32. Hvad er titlen på Ingvar Cronhammars store skulptur i Herning?

33. I hvilken by ligger kunstmuseet Trapholt?

34. Hvor mange danske dogmefilm har hidtil haft premiere?

35. Hvilken smuk, australsk filmstjerne skal medvirke i Lars von Triers næste film, Dogville?

36. Hvem vandt bronce ved årets VM i håndbold for kvinder i Italien?

37. Hvad hedder den skuespiller og teatermand, der er blevet ansat som konsulent i Det Danske Filminstitut?

38. Hvilken film af Henning Carlsen fra 1966 er den nye restaurant i Filmhuset i København opkaldt efter?

39. Den 15. oktober i år fejrede Carl Djerassi 50-året for sin syntese af det aktive stof i p-pillen. Hvad står p’et i p-pillen for?

40. Hvad er XP? a) Et styresystem til PC b) en cognac eller c) engelsk sovs.

41. Den danske fysiker Lene Hau er de seneste år blevet berømt for at bremse lyset. En anden dansker opdagede »lysets tøven« – hvem?

42. Hvad hedder møntenheden i Afghanistan?

43. Forarmet uran er de seneste år blevet berygtet, for hvad?
a) Slyngelstaternes atombomber, b) udslip i atmosfæren eller c) anti-kampvognsammunition?

44. Venstres Svend Erik Hovmand blev minister i Foghs regering. Men hvad slags minister?

45. En befolkningsgruppe følte sig krænket af Legos brug af dens kultur. Hvilken?

46. Hvad hedder journalisten, der skrev interviewbog om stikkerlikvideringer?

47. Hvilken fødselsdag kunne Christiania fejre i 2001?

48. Hvilket land vandt årets Melodi Grand Prix?

49. Nævn tre af dansk ATTAC’s fire mærkesager.

50. Hvad hedder den reformvenlige
iranske præsident?

51. Navnet på den omstridte historiker og museumsdirektør, der blev fyret fra Sønderborg Slot?
52. Hvad er tapas?

53. Hvilken forfatterinde fik tildelt Boghandlernes Gyldne Laurbær 2001?

54. Hvem er hovedaktionær i Berlingske Tidende?

55. Hvem har som noget nyt fået tildelt en årlig apanage?

56. Hvad hedder den tidligere modstandsmand, som Frank Aaen anlagde sag imod?

57. Efter stor uenighed i Børnerådet forlod dets formand sin post i sommer, og efter et par måneder satte en ny sig i stolen. Nævn en af dem.

58. En bobo er en velhavende, frisindet person, som også føler socialt og økologisk ansvar. Hvilke to ord er bobo en sammentrækning af?

59. Hvor mange personlige stemmer fik den konservative leder Bendt Bendtsen ved folketingsvalget i november?
a) 22.357, b) 35.321 eller c) 41.129

60. Hvad er en haplologi?

61. I hvilket land har den argentinske fodboldspiller Diego Armando Maradona opholdt sig de seneste to år på narkoafvænning og slankekur?

62. I fodboldlandskamp mod Island den 6. oktober 2001 optrådte to brødre på det danske landshold. Hvilke brødre?

63. Hvad står SAK for i bestselleren om Søren Kierkegaard?

64. Hvilken fiskeret var almindelig som julemad indtil midten af 1800-tallet?

65. Dansk Folkeparti ’fejrede’ i marts Schengen-aftalens ikrafttræden med åbningen af et museum for danskheden. Hvor er det nu, det ligger?

66. Hvad hedder chefredaktøren, der for nylig blev fyret fra Jyllands-Posten?

67. To amerikanske kunstnere har i de senere år arbejdet sammen med Betty Nansen Teatret i København. Hvem?

68. Hvilken radikal politiker kom ud i en sand mediestorm, fordi hun i nogles øjne ikke tog nok afstand fra dødsstraf?

69. Hvad hedder Israels nye ambassadør i Danmark.

70. Hvad hedder den første rumturist?

71. Stor ballade på det danske svømmelandshold førte til fyring af træneren, der tilmed er kæreste med den bedste danske svømmer. Hvad hedder parret?

72. Hvilken gruppe har indspillet cd’en Have A Zididada Day?
73. Nævn tre af de fem spillere, der har spillet flest landskampe for det danske fodboldlandshold?

74. Fra hvilket land stammer tv-konceptet Popstars?

75. Hvilke tre nationer skal Danmark møde i den indledende pulje ved VM i fodbold i Sydkorea og Japan i 2002?

76. Hvad er det borgerlige navn på Norges nye kronprinsesse?

77. Hvor afholdtes de to støtte-koncerter for Bangladesh, som George Harrison stod bag i 1971?

78. Hvilken dansk rock-, folke- og countrysanger, som i 2001 fyldte 60, er til daglig leder af et forlag under Gyldendal?

79. Hvilken dansk politiker har i en bog benyttet udtrykket ’halalhippie’?

80. Hvem har skrevet Harry Potter-bøgerne?

81. Jan Sonnergaards første novellesamling hed Radiator. Hvad hedder den anden?

82. Hvad hedder den stripdanser, som angiveligt underholdt tre hollandske landsholdsspillere på et hotel i København dagen før fodboldlandskampen mod Danmark i parken?

83. Indfører Irland euroen fra 1. januar?

84. I juli deltog både HKH prins Henrik og ditto kronprins Frederik i et VM-stævne ud for Hornbæk. I hvilken bådtype?

85. Hvor mange forskellige euro-sedler indføres næste år i 12 europæiske lande?

86. Hvilket mellemnavn gemmer sig bag K’et i Holger K. Nielsen?
87. SAS var i det forløbne år genstand for kritik for bl.a. en ulovlig aftale med et andet selskab. Hvilket?

88. Hvilken slagtøjsspiller og komponist fik den dansk indstiftede Jazzpar Pris 2001?

89. Hvad kalder man stilfiguren i disse udtryk? ’Alarmklokkerne lyser i dansk politik’, ’Der ligger humlen begravet’
og ’Vi må spidse forstørrelsesglasset’ .
a) Katakrese, b) Katakombe, c) Katalyse

90. Hvem spillede Evita i Det Danske Teaters og Bellevues opsætning?

91. Hvilken engelsk komiker var vært for MTV’s European Music Awards 2001?

92. Hvor mange søskende har Osama bin Laden? a) 7, b) 51 eller c) 112

93. Hvad er Java en kendt betegnelse for – ud over at være en ø og en kaffesort ?

94. Hvor skal der være olympiske lege i 2004?

95. Nævn navnet på ét af de tre eksisterende danske poesi-tidsskrifter

96. Hvad hedder den amerikanske vicepræsident?

97. Hvilke medaljer fik det danske kvindelandshold i curling ved det nys overståede EM?

98. Hvilket nyt engelsk ord for sin ægteskabelige status bruger hovedpersonen spillet af Renée Zellweger i filmen Bridget Jones’ Dagbog?

99. Hvad hedder Kirsten Jacobsens bog om cigarrygeren Peter Aalbæk Jensen?

100. Hvad er prut – foruden det, De ved nok?

Svar

1. Metro Xpress og Urban
2. John Ronald Reuel
3. Indonesien
4. Søren Fauli
5. Gnaverne
6. Sange fra Glemmebogen
7. Den tabte tid
8. ’Crocodile’
9. Pennsylvania
10. En computervirus
11. Smørrebrød
12. Madison Avenue
13. Fire
14. Multi Purpose Vehicle
15. Tears
16. Flemming Hansen
17. 36 grader (Holstebro, 1975)
18. Phileas Fogg og Passepartout
19. Bratislava, Berlin, Beograd, Bukarest, Budapest, Bern, Bruxelles
20. Ja, af to familier
21. Keld Rasmussen, Brøndby, siden 1966
22. Indonesien, Malaysia, Brunei
23. Indonesien, Bangladesh, Filippinerne, Sri Lanka
24. Nordea
25. Thorvald Bindesbøll
26. Kuala Lumpur
27. 11. sept. 1973
28. Per Højholt
29. Honningsvampen! Hovedparten af den findes under jorden, og et individ kan veje flere hundrede tons og fylde flere kvadrat-km.
30. Naomi Klein
31. Hip-hoppernes overdimensionerede bukser med store lommer.
32. Elia
33. Kolding
34. Syv
35. Nicole Kidman
36. Jugoslavien
37. Morten Grunwald
38. Sult
39. Pincus-pillen efter lægen Gregory Pincus, der afprøvede den på prostituerede i Costa Rica.
40. Et styresystem til PC
41. Ole Rømer
42. Afghani
43. Anti-kampvognsammunition
44. Skatteminister
45. Maorierne på New Zealand
46. Peter Øvig Knudsen
47. 30 år
48. Estland
49. 1. Afskaffelse af u-landenes gæld 2. Tobin-skat 3. Afskaffelse af skattely 4. Pensionskasser skal investere etisk
50. Mohammad Khatami
51. Thorkild Kjærgaard
52. Fra spansk: Småretter, der serveres ved barer og på cafeer.
53. Anne Marie Løn
54. Orkla, norsk multikoncern
55. Prinsesse Benedikte
56. Jørgen Røjel
57. Aftrådt: Jytte Juul Jensen. Tiltrådt: Klaus Wilmann
58. Borgerlig boheme
59. 41.129
60. Et sammensat ord, hvor den ene af to sammenfaldende lyde er bortfaldet – f.eks. alkoholdig i stedet for alkoholholdig.
61. Cuba
62. Martin Jørgensen (Udinese) og Mads Jørgensen (Brøndby)
63. Søren Aabye Kierkegaard
64. Klipfisk
65. I Sæd, i den gamle grænsestation.
66. Ulrik Haagerup
67. Tom Waits og Robert Wilson
68. Mona Sheikh
69. Carmi Gillon.
70. Dennis Tito
71. Mette Jacobsen og Jens Glavind.
72. Zididada
73. Peter Schmeichel (129), Michael Laudrup (104), Morten Olsen (102), John Sivebæk (87) Lars Olsen (84).
74. Australien
75. Frankrig, Senegal og Uruguay
76. Mette-Marit Tjessem Høiby
77. Madison Square Garden, New York
78. Peter Abrahamsen
79. Naser Khader
80. J. K. Rowling
81. Sidste søndag i oktober
82. Kira Eggers
83. Ja
84. Drage
85. 7 (5, 10, 20, 50, 100, 200 og 500)
86. Kirkholm
87. Maersk Air
88. Marilyn Mazur
89. Katakrese
90. Sanne Salomonsen
91. Ali G
92. 51
93. Et programmeringssprog
94. Athen
95. Ildfisken, Hvedekorn eller Øverste Kirurgiske
96. Dick Cheney
97. Sølv
98. Singleton
99. Uden cigar
100. En biflod til Donau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu