Læsetid: 3 min.

Kejsergravens gåde

Den kinesiske kejser Qin Shihuangdis grav menes at rumme exceptionelle arkæologiske fund. Alligevel tøver arkæologerne med at udgrave den
10. december 2001

Arkæologi
I 1974 gjorde en gruppe kinesiske bønder, der var ved at bore en brønd, et fund, der skulle vise sig at blive det 20 århundredes største arkæologiske opdagelse. Frem fra den sorte muld fremdrog de fragmenterne af en mere end 2.000 år gammel terracottafigur, der forestillede en kriger i legemsstor størrelse. Arkæologernes efterfølgende udgravning af området bragte et enormt antal af disse terracottakrigere for dagen. Den underjordiske statuehær talte 7.000 mand og viste sig at tilhøre Kinas store kejser, Qin Shihuangdi. Terracottahæren vogtede over kejsernes gravmæle i nærheden. Hele gravkomplekset dækker et areal på ca. 56 kvadratkilometer og har vist sig ekstremt rigt også på mange andre slags arkæologiske fund. Men endnu har arkæologerne ikke vovet at udgrave selve den kejserlige grav.
»Vi arkæologer i Shaanxi er delt i to fraktioner,« siger professor i arkæologi, Wang Xueli. »De, som ikke ønsker at udgrave kejsergraven, og vi, som brænder efter at komme i gang.«
Andre arkæologer som Zhang Yinglan fra Kinas Museum for Terracottakrigere opfordrer til forsigtighed og omtanke. »Det vil tage tid, før graven kan afdækkes forsvarligt,« siger han. »Kejser Qin Shihuangdi har kun denne ene grav. Vi har ikke råd til at begå fejl.«

Den første kejser
Den mystik, der indhyller Qin Shihuangdis grav, hænger sammen med den nøglerolle, kejseren kom til at spille i Kinas historie. I år 231 fvt. indledte den dengang 28-årige konge en bemærkelsesværdig række felttog, hvorunder han erobrede alle nabonationer – på samme måde »som en silkeorm fortærer et morbærblad«, som det hedder i en historisk kildetekst. På kun ti år blev det kejserrige, vi i dag kender som Kina, skabt.
Qin Shihuangdis politiske talenter var lige så legendariske som hans grusomhed, storhedsvanvid og dødsangst. Opførelsen af det overdådige mausoleum øst for hans hovedstad Xianyang begyndte kort efter, at han var blevet konge som 13-årig. Efterhånden som hans rigdomme voksede, og han undertvang stadig flere kongeriger, voksede gravmælet i størrelse såvel som i ambition. Anlægsarbejdet tog 36 år og beskæftigede, da det var på sit højeste, 700.000 slavearbejdere. En enorm fordybning i et areal på omkring 700 kvadratmeter og 30 meters dybde blev udgravet. Arkæologer vurderer, at det underjordiske palads, der skulle huse de kejserlige jordiske rester, havde en størrelse svarende til fire fodboldbaner.
Ifølge historikeren Si Ma Qian, der levede under det vestlige Han-dynasti (206 fvt.-25 e.Kr.), blev kejseren stedt til hvile i en enorm bronzesarkofag anbragt imellem strømme af flydende kviksølv, og som blev drevet af en slags evighedsmaskine. Andre beretninger beskriver, at kryptens hvælvede loft var dækket med perler sat i nattehimlens stjernekonstellationer, på gulvet var afmalet et miniaturelandskab af kejserens rige med modeller af hans pavilloner og paladser. Hele krypten var oplyst af tranolie-lamper. Indgangene til krypten var fyldt med fælder og snubletråde, der udløste spændte flitsbuer.

Udplyndret?
Kun tre år efter kejser Qin Shihuangdis død, gik hans vældige rige i opløsning. For at finansiere opførelsen af gravkomplekset og Den Kinesiske Mur samt betale udgifterne til at holde den betydelige kejserlige hær på krigsfod, blev befolkningen pålagt enorme skattebyrder. Resultatet var udstrakt fattigdom og social uro. Et bondeoprør under ledelse af Xiang Yu rejste sig. Oprørstropperne indtog hovedstaden, og ifølge Si Ma Qian blev den brændt ned og kejsernes grav udplyndret.
»Der er 99 procents sandsynlighed for, at Qin Shihuangdis grav er blevet udplyndret,« siger en prominent Beijing-arkæolog, der ønsker at forblive anonym. Yuan deler ikke denne opfattelse: »Strukturen i jordlagene ser stabil ud. Hvis 300.000 soldater havde hærget og plyndret graven, ville alt have været kaos.« Også Wang tror på, at graven er intakt. »Kviksølv er giftigt. Hvis Xiang Yus soldater åbnede graven, ville de være blevet forgiftet, og kviksølvet være fordampet. Men vores jordprøver har vist ekstremt store forekomster af kviksølv.«
Vanskelighederne ved projektet er skræmmende. Ingen har vovet at beregne, hvor meget en udgravning vil koste, eller hvor lang tid den vil tage. Hertil kommer, at særlige metoder må udtænkes og tages i anvendelse for at omgå problemet med kviksølvdampene. En anden stor udfordring er, hvordan bevarelsen af de udgravede fund kan sikres. Da Ming-dynastiets kejser Wan Li’s grav ved Beijing blev åbnet, rådnede de silkeklæder, man fandt, så snart de kom i kontakt med luften.
»En drøm vil gå i opfyldelse for mig, hvis jeg får at se, hvad graven rummer. Men det vil være et mareridt, hvis vi kommer til at ødelægge noget,« siger Yuan, der var til stede, da bønderne for 27 år siden udgravede den første terracotta-kriger.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her