Læsetid: 1 min.

K'NYT

8. december 2001


Variationer over en pissekumme
*Sanitetsvarevirksomheden Gustavsberg afholdte sidste år en kunstnerworkshop, der udmøntede sig i vandreudstillingen »Sitt vackert«, der søndag åbner i Middelfarts Keramikmuseet. De keramiske kunstnere fik til opgave at udforme sanitære installationer, men med (anti-)kunstneren Duchamps pissekumme in mente fandt færre kunstnere vaskekummens implikationer udfordrende end toiletkummens. Resultatet er en række variationer over wc’et, hvis form til daglig overskygges af dets funktion. Frem til 20. januar er Kunstmuseets lokaler viet lokummet. tln

Fuzzy hyldes for lækker lyd
*Statens Kunstfonds rytmiske tonekunstudvalg holder trods den ny kulturministers sinistre beskæringsplaner ikke lav profil. Udvalget har netop præmieret Fuzzy for sit klangligt og harmonisk præcise lyddesign til DR’s P1. Yderligere er Per Nielsen præmieret for sin underlægning til P1’s »Orientering«. Begge modtager en check på 40.000 kr.

Red Hot Chili Peppers på Roskilde
*De to første hovednavne på det kommende års Roskilde Festival er blevet offentliggjort: Carbage og Red Hot Chili Peppers. Sidstnævntes mere end pikante sceneshow er efterhånden en nyklassiker.

Joey Ramones lange skygge
*Den afdøde konge af tyggegummipunk, Joey Ramone, er endnu ikke abdiceret. Ikke blot bliver hjørnet af East Second Street og Bowery døbt ’Joey Ramone’s Place’. Et posthumt album med en coverversion af »What a Wonderful World« skulle skulle også være på trapperne.

Birkholm om magtens ansigter
*Lørdag kl. 17 kan man på P1 høre Klavs Birkholms radioessay om magtens skiftende ansigter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu