Læsetid: 4 min.

Kriminelle kaster sig over euroen

Pengefalsknere, hvidvaskere og bankrøvere arbejder på højtryk for at få det maksimale ud af overgangen til euroen
11. december 2001

Euroen: 20 dage
Allerede i august sagde den franske ministerpræsident, at euroen ville kunne »skabe fristelser« for de kriminielle bander. Hans profeti har vist sig at holde stik. Euroen har lokket tyve og andre kriminelle til som børn til en slikbutik. Klokken 11 om formiddagen den 6. september slog den 35-årige Halil Yurtserver til 100 km uden for den tyske by Frankfurt, da han røvede en pengetransport med en beholdning på over en mio. frisktrykte euro-sedler. Han er siden blevet anholdt.
Det blev dog ikke det sidste kupforsøg, for mange har ikke kunnet stå for fristelsen med 14,5 mia. eurosedler og 50 mia. euro-mønter, der i løbet af de seneste tre måneder er transporteret rundt på de europæiske landeveje ud til centralbanker og bankfilialer.
Den 16. september forsøgte seks bevæbnede mænd i den lille sydspanske by Andújar at røve en større beholdning med euro-sedler fra et depot, men en af dem blev dræbt under en skudveksling med tre sikkerhedsvagter, og de opgav deres forehavende. Otte dage senere gik en gruppe Kalashnikov-bevæbnede røvere til angreb i den italienske by Bari, og de tiltvang sig adgang til et bevogtet pengedepot. Ved at bruge det gamle filmtrick med at smide søm ud på vejen efter sig, slap de væk med ikke mindre end fire mio. euro – eller cirka 30 mio. kroner.
Man har skærpet sikkerhedsforanstaltningerne, og i Italien har pengetransporterne været overvåget via satellitter. Men en novemberdag blev kameraerne koblet af i en lille bank i en af Roms forstæder, og tre mænd iført kvindeparykker røvede 260.000 euro. Og i den vestfranske by Alençon begik en bevæbnet bande et kup på 100.000 euro i Crédit Mutuel banken.

Stor risiko for falskneri
De nye euro-sedler er udstyret med tredimensionelle hologrammer, en indtrykt metalstribe, vandmærker og et copyright-symbol. Den Europæiske Centralbank kalder euroen for »verdens sikreste valuta«. Men der er betydelig bekymring for, at professionelle falsknere vil få held til at slå til alligevel.
Det europæiske politisamarbejde, Europol, advarer om, at »de mest magtfulde kriminelle grupper kan føle sig stærkt tiltrukket af at lave forfalskninger af euroen, fordi det giver mulighed for store potentielle profitter for små investeringer«.
De har den ekstra fordel, at borgerne ikke kender følelsen af at stå med den nye valuta mellem hænderne. Især i omvekslingsperioden fra den 1. januar til den 28. februar, hvor de nye euroer sameksisterer med de 12 nationale mønter, er risikoen betydelig. Hvert af de 12 euro-lande har sat nationale ansigter og symboler på den ene side af euro-mønterne, og der vil være 96 nye møntprægninger, borgerne skal forholde sig til. Europol vurderer, at den italienske mafia Camorraen og organiserede kriminelle bander uden for EU kan være igang med at producere falske pengesedler.
»Vi har fået signaler fra ikke-EU-lande om, at professionelle forfalskninger er under forberedelse,« beretter Europols vicedirektør, Willy Bruggeman.
Europol vil fra 1. januar sætte ni mand af til at undersøge, hvad der er lokale forfalskninger, og hvad der er led i organiseret kriminalitet over grænserne. Det er især den nye 500 euro-seddel, der skaber bekymring. Med en værdi på 3.750 danske kroner er den langt mere attraktiv for falsknere, end dens modstykke 100 dollaren, der er knap fem gange mindre værd.
»Der er ingen tvivl om, at euroen vil erstatte dollaren som den foretrukne valuta for den organiserede kriminalitet i Europa,« siger Mark Tantam fra rådgivningsfirmaet Deloitte & Touche i London.

Hvidvask vokser
Euroens indførsel repræ-senterer ikke bare en forretningsmulighed for de kriminelle bander, den skaber også et problem. Inden den 28. februar 2002 skal de have omsat alle sorte penge fra narkohandel og andre lyssky aktiviteter, som de er i besiddelse af. D-mark, lire, peseta og de andre ni nationale valutater skal i løbet af kort tid omveksles til euro eller andre gangbare valutaer.
En strøm af sorte penge vælter ind på markedet i disse sidste afgørende måneder. Og det er ikke bare penge fra kriminelle bander. Det er også alle de sparepenge, som almindelige borgere aldrig opgav over for skattemyndighederne. I Frankrig, Tyskland og Spanien er efterspørgslen efter store pengesedler i de gamle nationale valutaer faldet med seks-syv procent i år, selv om folks forbrug er steget. I Holland er tallet ti procent. En af årsagerne er, at folk har sort kapital på kistebunden. Investeringsbanken Credit Suisse First Boston vurderer således, at det europæiske marked for sorte penge har en værdi på ikke mindre end 2.400 mia. kroner.
Pengeinstituttterne er i de fleste lande forpligtet til at indrapportere mistænkeligt store omvekslinger af valuta, men i Italien har Silvio Berlusconis regering indført en skattemæssig amnesti frem til den 28. februar. Folk, der repatrierer penge, som har været skjult for myndighederne kan – mod et gebyr på kun 2,5 procent – omveksle og registrere deres penge uden videre spørgsmål.
Euroens komme skaber et akut behov for ’hvidvaskning’ af sorte penge via forbrug og investeringer. De spanske bilforhandlere har haft en ekstraordinær stigning i salget af luksusbiler. Der er solgt 36 procent flere nye Mercedes-biler i år, og Audi-salget er steget med 18 procent. Og forretningsbanken Banco Bilbao Viscaya Argentaria anslår i en rapport, at euroeffekten betyder, at der i år er pumpet ekstra 40 til 50 mia. kroner ind på det spanske boligmarked. Boligsalget er steget med 12 procent, men hvis ikke det havde været for »euroens komme, så ville der have været en opbremsning på boligmarkedet«, siger Ignacio San Martin, der vurderer, at når euro-effekten forsvinder, så skæres der op til en procent af den økonomiske vækst i Spanien.

*Dette er den anden artikel i en serie, der sætter fokus på euroen. Den første artikel blev bragt i går

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her