Læsetid: 5 min.

Litteraturens uheldige helte

Johannes Jørgensen er central i flere aktuelle bøger, hvor oversete tekster og forfattere er gravet frem
14. december 2001

(2. sektion)

Litteraturhistorie
Ikke bare nutiden er fuld af forandringer og overraskelser. Også fortiden er i bevægelse, iagttaget af en moderne bevidsthed, der stadig skriver historien om, når en herskende sandhed har haft sin tid. Den kan ganske vist være lang, når det f.eks. gælder litteraturhistorien, hvor en vis kanonisk tænkning gør sig gældende i overvejelserne over, hvilke bøger og forfatterskaber der skal overleve.
Ifølge Søren Schou er musikken og malerkunsten mere generøs med genopdagelser og relancering af glemte komponister og værker. Hans forklaring på den forskel er, at det tager længere tid at læse en roman af gennemsnitsstørrelse end at lytte til en cd eller beskue nogle skilderier. Og tid er noget det moderne menneske mangler – eller spilder på noget meget nemmere. Vi læsere er altså nogle træge størrelser.
Det synspunkt fremfører han i en opsigtsvækkende bog om dansk fiktionsprosa i tiden efter Anden Verdenskrig frem til 1960, hvor han giver et mere broget og spændende billede af det såkaldt ’grå’ tiår i 50’erne. Med Og andre forfattere fortæller han en anden historie end den sædvanlige. Og han lægger ikke mindst skylden for det skæve billede på den nu meget omtalte modernismekonstruktion fra omkring 1960, som på sin vis leverede en eksklusiv historieopfattelse, der gjorde lyrikken til det bærende materiale og måske kom til at sætte prosaen i skygge.
Den litterære modernisme i Danmark var groft sagt gået i stå i 1900-tallets begyndelse, holdt nede af kulturkonservatismen, mens den foldede sig prægtigt ud i Finland, Sverige, på kontinentet og i USA. Modernismen blev ellers lagt frem i mærkeåret 1906 af to væsensforskellige ånder, der kun havde det bebudende fornavn fælles, Johannes V. Jensen i Digte med »Rejsen om Jorden« og Johannes Jørgensen, der da samlede sine Essays gennem 1890’erne med introduktioner til den franske modernisme. Men begge undsagde de med eftertryk splittelsens og interferensens temaer, som de med så megen energi og sensibilitet havde påvist, opfattede dem nu som dekadence og helbredte sig med sundhed og katolicisme.

Konstruktion
Peer E. Sørensen, der med sin bog Udløb i uendeligheden (1997) nytolkede Sophus Claussen, har på sin side ligesom Søren Schou villet modificere ’modernismekonstruktionen’ med en kommenteret udgave af Johannes Jørgensens artikler fra Tilskueren, Essays om den tidlige modernisme, som han mener er gået i glemmebogen.
Jørgensen var som Georg Brandes europæer, men så meget yngre, at han var i samklang med Baudelaire, Verlaine, Mallarmé, fornam desuden bag dem, over og hinsides dem alle, Edgar Allan Poe »som en høvdingeskikkelse«. Dertil kom en anden særlig yndling, J.-K. Huysmans, der især inspirerede ham til programartiklen om »Symbolismen« og også var konvertit. Strindberg og hans Inferno fik han øjeblikkelig sans for og måtte beklage, at svenskeren fandt andre veje end kirkens ud af sit helvede. Med Jørgensens oversigtsartikel om »Romantikken i moderne dansk Litteratur« anvendtes for første gang ordet modernisme, dog ikke som nøglebegreb og i en noget anden betydning.
Når Jørgensen har tabt betydning som indgangsfigur, skyldes det netop hans manglende lyst til at fastholde modernitetens modsætninger. Med den længsel mod forløsning, som han også indlæste i modernisterne, søgte han ly bag klostermure. En form for mådehold, omend dramatisk. Han gik langt i indføling, men måtte give op over for den intethedens formkrævende magt som styrede især Poe og Mallarmé. Men at hans forbavsende, tidlige introduktioner er blevet negligeret, er dog ikke tilfældet, hvad følgende citat er udtryk for. I festskriftet til netop Peer E. Sørensen, med titlen Ekbátana (Forlaget Klim, 2000), der rummer mange fortræffelige modernisme-fortolkninger, bidrager Klaus Rifbjerg med digtet »På modernismens station«, som med jensensk diktion skildrer et tænderhakkende sted af danaidiske drømme:
Det begyndte ellers så godt.
Med Baudelaire, Mallarmé og
den overfølsomme
Rimbaud
for slet ikke at tale om Poe
men selv om de blev læst til
hudløshed og
diskuteret
i Danmark, Indien og Japan
og Johannes Jørgensen skrev
så kønt og indforstået
og nærmest genialt om det alt
sammen
og Claussen oversatte
’Les Fleurs du Mal’
blev det hele ikke rigtigt noget
alligevel.
Men det er smukt og vigtigt, at Jørgensens nærmest geniale, kritiske indsats nu tydeligt krediteres og er gjort klar til læsning og genlæsning ved Peer E. Sørensens vidende formidling med både efterskrift og grundigt noteapparat.

Erkendelse
Johannes Jørgensen har sammen med Sophus Claussen haft den betydning – både for Heretica og for os, der i 1950’erne plantede modernismebegrebet i kritikken – at netop lyrikken blev stedet for erkendelse gennem sprogets poetiske særegenhed. Og det som sagt nok med konsekvenser for prosaens anseelse, selv om det var den, de fleste læste – men som de for en dels vedkommende også glemte igen, undtagen lige Peter Seeberg og Villy Sørensen, der kom til at tegne det prosaiske modernismebillede – ifølge Søren Schou.
Det er lidt af et kup af en modhistorie, han med engageret lidenskab foretager over for den langvarige og gentagende effekt af tidsbestemte prioriteringer. Det er en fin indsats i det, han kalder litterær traditionspleje. Hvad man end kan mene om hans omvurderinger af de forfatterskaber, han drager frem, er det en grundig og fornyende læsning af tendenser i det underlige tiår af koldkrig på flere fronter, et spændende fund af formelle eksperimenter og tematik. Frem for alt er det en optakt til undersøgelse af den litterære opinionsdannelses veje og vildveje og en kritik af den nærmest uudryddelige evolutionstænkning, at digtningen udvikler sig i diverse faser. Aktuelle generationsmodsætninger og litteraturpolitiske kampagner for en ny retning har lige siden Georg Brandes’ dage tendens til at blive varigt normdannende.
Søren Schous liste over uheldige helte, der enten afbrød deres gerninger, uden nærmere forklaring, eller døde før tiden, er egentlig ganske omfattende og animerer da også i nogle tilfælde til genlæsning, inspireret af hans fortælling og fortolkning, men især hans gruppering af temaer gør indtryk: Hans belysning af myten og allegorien hos Leif E. Christensen, som er hans særlige helt, hos Aksel Heltoft og Hans Jørgen Lembourn, hans sammenfatning af den danske ’roman noir’ med sommerhuset som særligt reservoir – den tidstypiske flugt fra systemet, desuden optagetheden af fænomenet tid: den fjerde dimension, de surrealistiske eksperimenter, de satiriske romaner.

De forsvundne
Ganske forsvundne forfatterskaber som den filosofiske Giuseppe Scocozza og den surrealistiske fantast Jørgen Ulrich er vitterligt svære at finde i nomenklaturen, ligesom Sven Aage Clausen og Finn Gerdes ikke fylder meget i erindringen, mens dog Sonja Hauberg almindeligvis er i agt.
Efter mit skøn er der både overdrivelser og underdrivelser på færde, men en gæld fra officiel historieskrivning er med temperament betalt. En af gevinsterne ved rehabiliteringsprocessens tøbrudsstemning er opvurderingen af novellegenren i tiden. Den amerikanske short story blev en inspiration til lakoniske analyser af den særlige efterkrigsstemning af desillusion.
Der er meget at hente i Søren Schous velrettede spadestik og dyneløft i en periode af indespærring, frigørelsesforsøg og lammende konformisme. De afdækker flere farver end normalt iagttaget. Det er venteligt, at bogen vil skabe uro i kommende litteraturhistorier og håndbøger.

*Johannes Jørgensen: Essays om den tidlige modernisme. Red. og efterskrift Peer E. Sørensen. Ill. 220 s., 235 kr. Klims Kulturklassikere

*Carsten Madsen og Rolf Reitan (red): Ekbátana. Festskrift til Peer E. Sørensen. 331 s., 298 kr. Klim/Institut for Nordisk Sprog og Litteratur

*Søren Schou: Og andre forfattere. Dansk fiktionsprosa 1945-60. 214 s., 198 kr. Roskilde Universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu