Læsetid: 2 min.

Livet kom i vejen

Instruktøren Penny Marshall har svært ved at ramme tonen i autentisk drama om en kvindes uønskede moderskab
21. december 2001

(2. sektion)

Ny film
»Hvornår får dette arbejde en ende?« jamrer Beverly, og det er hverken en sur morgenvagt eller overarbejde på kontoret, den unge kvinde hentyder til. Det er hendes egen søn!
Beverly bliver gravid som 15-årig på forsædet af en bil. Året er 1965, Sonny og Cher synger »I’ve Got You Babe« i radioen, og ungdomsoprøret er i sit tidlige forår. Men ikke i Beverlys lavere middelklassehjem, hvor faderen (James Woods) modsætter sig abort og gennemtvinger et bryllup mellem Beverly og den tykpandede Ray, barnets far.
Dér røg studierne på NYU, og Beverly må i stedet tage til takke med et faldefærdigt hus for enden af en blind vej i lillebyen Wallingford. Her kan hun dag for dag se drømmen om en forfatterkarriere fordufte i stanken af lortebleer og Rays alkoholikerånde.

Ubeslutsomhed
At historien ender et helt andet sted, antyder Riding in Cars with Boys med jævnlige flash forwards til filmens nutid – 1986 – hvor den frustrerede teenagemor har forvandlet sig til en dominerende og målbevidst kvinde på 35 (begge spillet af Drew Barrymore). Disse tidsspring virker dog noget kluntede, og efterhånden som handlingen skrider frem, bliver det mere og mere uigennemskueligt, hvad vi egentlig skal med denne bittersøde livsfrise.
For selv om tidsbilledet er fint ramt med sitcom-prægede ungdomsscener fra de glade 60’ere og en dyster stemning i 70’erne, mærker man hele tiden instruktøren Penny Marshalls usikre vaklen mellem realisme og melodrama, alvor og humor. Det er, som om instruktøren har sat sig mellem to stole: Hun tør ikke til fulde udnytte
autenticiteten i den selvbiografiske historie af forfatteren Beverly Donofrio. Og samtidig savner historien den dramatiske tyngde, man med rette kan forvente af et Hollywood-drama.
Steve Zahn spiller drønnerten Ray hudløst og er som den eneste genuint rørende karakter tæt på at stjæle filmen, der egentlig var tænkt som et karrierespring for Drew Barrymore.
Hendes mærkværdigt svingende karakter er symptomatisk for filmens ubeslutsomhed. Er Riding in Cars with Boys en hyldest til en kvinde, som overlever imod alle odds? Eller et lærestykke om en selvcentreret mor, der – ligesom sin egen far – hjerteløst giver sit barn skylden for al ulykke? Svaret blæser i vinden.

*Riding in Cars with Boys. Instruktion: Penny Marshall. Manuskript: Morgan Upton Ward. Amerikansk (Palads, København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her