Læsetid: 2 min.

Miljøbistand til u-lande beskæres

Inden juleaften skal embedsmænd finde 1,5 milliarder kr. på u-landsbistandsbudgetterne. Miljøet rammes mest
8. december 2001

Embedsmændene i Udenrigsministeriet river sig i håret. De bladrer febrilsk i budgetterne. Inden juleaften skal de udpege besparelser på 1,5 milliarder.
Den bundne opgave går ud på at finde næsten en halv milliard på miljøbistanden til u-lande og resten ligeligt fordelt på land-til-land-støtten og støtten til FN’s organisationer, erfarer Information.
»Det kan ikke undgå at gøre ondt. Selvfølgelig er der ting, der kunne gøres bedre. Men der er ikke noget ’overflødigt fedt’, man kan fjerne uden smerte,« siger Poul Buch-Hansen til Information. Han er direktør for Development Associates, der har udført en række evalueringer af dansk bistandshjælp.
»Danmarks anseelse og troværdighed lider skade,« siger Bjørn Førde, Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, til Information.
»Jeg håber, man vil tænke sig godt om og føre en åben debat, før man beslutter sig endeligt,« siger Erik Christensen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
»Det er en politisk nedskæring uden saglig substans. Jeg tvivler på, at man kan spare 1,5 milliarder ved en saglig vurdering; man kan i hvert fald ikke gøre det ved 14 dages panikreaktion,« siger Gorm Rye Olsen, Center for Udviklingsforskning.

Hårdt og hastigt
»Det vil være meget beklageligt, hvis man skærer så drastisk ned på miljøbistanden, som netop er kommet godt fra start,« siger Novo-direktør Lene Lange, der er formand for det Rådgivende Udvalg for Miljøbistand til Udviklingslandene.
»Miljøbistanden har været til gavn, ikke alene for miljøet men også for de fattige i lande som Malaysia og Sydafrika. Jeg håber, andre vil følge vores arbejde op,« siger Christian Kruse fra det nu nedlagte kontor for miljøbistand i Miljøstyrelsen, Danced.
Tidligere var miljøbistanden fordelt med 60 procent til Danida (rettet mod de fattigste lande) og 40 procent til Danced, der koncentrerede sig om Thailand og Malaysia og det sydlige Afrika (Sydafrika, Namibia, Leshoto og Swaziland). Nu forlyder det, at besparelsen især skal ramme små lande og natur-projekter, mens støtten til renere teknologi skal fortsætte. I landeprogrammerne leder man efter ’små projekter’ og ’overflødigt fedt’, siger en kilde, som ønsker at være en anonym. I FN er udviklingsorganisationen UNDP i farezonen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her