Læsetid: 2 min.

Miljøforskerne svarer igen

Seriøs miljøøkonomi kræver meget mere forskning end man hidtil har bevilget penge til, siger professor ved Danmarks Miljøundersøgelser
6. december 2001

Hvis den danske miljøpolitik skal lægges til rette efter cost-benefit-analyser, så kræver det »ufatteligt mange tal« og meget mere forskning, end man hidtil har bevilget penge til. Det mener forskningsprofessor Mikael Skov Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, DMU.
I tirsdagsavisen sagde Alex Dubgaard fra Landbohøjskolen og Lars Gårn Hansen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, at DMU har forsømt forskningen i miljø-økonomi.
»Det er en uretfærdig kritik,« siger Mikael Skov Andersen. »Det er jo dem selv, der har fået alle millionerne til at forske for de sidste mange år.«
Mikael Skov Andersen blev hentet til DMU for knap et år siden. Hans første opgave var at skrive udkast til et forskningsprogram i miljøøkonomi – som der så alligevel ikke var penge til.
»DMU havde i forvejen et par fremragende miljøøkonomer, og vi er ved at ansætte flere. Det er lovlig tidligt at fælde dom,« siger han.
Fra 1997 til 2000 har Det Strategiske Miljøforskningsprogram brugt 25 millioner til Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CeSaM), 15,5 millioner på Center for Samfund, Økonomi og Miljø (SØM), og 11,5 millioner på Center for Analyser, Modeller og Regnskaber (AMOR), oplyser kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen. En del af disse penge er brugt til forskning i miljø-økonomi.
»Der er lavet mange udmærkede ting, men alligevel kan man med rette spørge, hvor kloge vi egentlig er blevet efter at f.eks. SØM har været i gang siden 1993,« siger Mikael Skov Andersen.
»Der er mange afgørende spørgsmål om værdisætning af miljøgoder, vi ikke kan svare på.«

Samfundsgevinst
Grønne afgifter og andre økonomiske virkemidler har været brugt i mange år.
Det er heller ikke noget nyt, at man sammenligner miljøpolitikkens udgifter med de ’eksterne omkostninger’ ved at lade stå til. F.eks. sundhedsudgifter på grund af luftforurening eller udgifterne til at rense drikkevandet, hvis ikke grundvandet holdes rent.
På Landbohøjskolen har man blandt andet forsket i den samfundsøkonomiske værdi af skovrejsning og naturgenopretning.
Men på mange miljøområder er der et dybt kompliceret samspil mellem normer, værdier og adfærd, der kun delvis kan måles i penge.
Inden for miljø-økonomien er der groft sagt tre retninger.
*De nyklassiske økonomer forsøger at måle alle værdier i penge. Naturværdier og etiske værdier søger de at belyse ved at undersøge folks økonomiske ’præferencer’.
*De økologiske økonomer udvikler en økonomisk videnskab, der omfatter hele naturgrundlaget, brugen af ressourcer og det økologiske råderum.
*Imellem de to yderligheder er der et broget felt, hvor de økonomiske konsekvenser og virkemidler undersøges på afgrænsede områder, ’institutionel økonomi’.
»Jeg vil ikke kalde mig en økologisk økonom. Det er lidt for flippet,« siger Mikael Skov Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser.
»Men de nyklassiske økonomer har et problem. De lever i en bedre verden end os andre. En verden, hvor alle mennesker kun træffer økonomisk rationelle valg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu