Læsetid: 4 min.

Mindeord

21. december 2001

(2. sektion)

Jan Sonnergaard, forfatter
*Villy Sørensen introducerede grotesken og fantastikken i fiktionen. Man kan næsten sige, han oversatte den til dansk. Han skulle efter sigende være et meget beskedent menneske socialt, men hans tekstprojekt var jo ikke beskedent: Han skrev glimrende bøger om Nietzsche, Kafka og Seneca og med Oprør fra midten satte han også en politisk dagsorden. Senere hen blandede han sig også i teologien. Der er ingen, som når op på siden af ham.

Pernille Grumme, instruktør
*Jeg har optrådt med en vidunderlig lille historie af Villy Sørensen, som hedder De bagvendte. Den handler om folk, der er født med øjne i nakken, så de kan se dobbelt så meget som andre. Det er et tema, som han har skrevet meget om: Der er nogle, som kan se mere end andre. Og det er dem, man som samfund er bange for. Det er en barok, men eviggyldig lille historie, som ender med, at man finder det klogest at dække øjet i nakken til med et stykke hud fra låret.

Henning Mortensen, forfatter
*Jeg kender ikke nogen så original dansk digter, fordi han hele tiden gennem den måde, han skriver på, fortæller os, hvad sprog egentlig er. Man bliver så lykkelig af at læse Villy Sørensen. Hvis man selv er optaget af at skrive, er han den store lærermester. Hvis du hører bare et par strofer af Mozart eller Beethoven i radioen, kan du altid genkende dem. Og sådan er det også, når man læser Villy Sørensen, fordi han bruger sproget på den der særlige måde. Det er ligegyldigt, om han skriver fagprosa, eller om han digter. Hans første bøger kom, da jeg gik i gymnasiet i 50’erne. Og jeg tænkte: Det var pokkers: Han skrev om hovedsagen og hjertesagen. Samtidig med at han skrev, at vi ikke bare skulle bruge vores hoveder, men også vores hjerter, viste han, hvordan sproget var bygget op og hang sammen.

Charlotte Weitze, forfatter
*Jeg havde endnu ikke fået en bog antaget og var ved at miste modet, fordi det, jeg skrev, var så anderledes i forhold til det, yngre forfattere skriver nu. Mine noveller var fabulerende, eventyrlige og surreelle, og jeg fik afslag fra højlitterære tidsskrifter, fordi de syntes, mine noveller var for underlige og rodede. Så kom jeg til at læse Ufarlige historier af Villy Sørensen, der var skrevet engang, før jeg blev født. Han skrev historier, der brød grænser på en måde, jeg kunne genfinde i mine egne historier. ’Når Villy Sørensen kan tillade sig det, kan jeg vel også’, tænkte jeg. For der skal mod til at bryde de gængse stilarter. At han så kunne skrive sære fabulerende historier samtidig med at være uhyre intellektuel og analyserende i sine faglitterære værker, det er mere end beundringsværdigt. Det er sjældent, at et menneske kan gribe over det hele.

Lene Henningsen, forfatter
*Det sker vel højst et par gange i ens liv, at man møder et menneske, som man kan stille de mest umulige spørgsmål, om livets dybere mening, menneskets natur, sindets splittelser og kampe, og ubesværet – ikke for hurtigt, ikke for sent, aldrig ufølsomt og aldrig belærende – få et svar hos. Det svar der kræver stillingtagen, arbejde og holdning. Så er det, man vågner, og det bliver umuligt (ja man tør ikke!) at falde i søvn igen. Villy i min bevidsthed: En uendelig dyb menneskelighed og evne til at udtrykke og vise denne menneskelighed gennem analysens, paradoksernes og ironiens blændende linse. Som forfatter en myteskaber og mytebevarer. Udspændt mellem filosofien/det kollektive og kunsten/det subjektive. I virkeligheden var der ingen afstand, men nok begrænsninger, som man måtte blive bevidst om, også. De fysiske begrænsninger, kroppens begrænsninger. Dem kan vi ikke forvandle, som vi vil. Men Villy, i bevidstheden går vi over grænserne for at mødes. Som i hjertet. God rejse.

Per Bilde, professor i religionsvidenskab
*Med Villy Sørensens for tidlige død har vi mistet en af Danmarks få betydningsfulde tænkere. Han er ofte blevet sammenlignet med Kierkegaard, men i henseende til bredde, dybde og slående aktualisering minder Villy Sørensen også om Grundtvig og Vilhelm Grønbech. Også til religionsvidenskaben ydede han originale bidrag, især med Ragnarok, Apollons oprør og sidst, men ikke mindst Jesus og Kristus. I dette værk forenede Villy Sørensen solidt filologisk håndværk, original historisk tolkning med en stærk aktualiserende udlægning af ’kraften’ i Jesus’ budskab og en betoning af dets betydning for os i dag.

Gert Posselt, redaktør ved Danmarks Nationalleksikon
*Samvær med Villy var altid muntert humoristisk og tit krydret af sproglig pjank. Han havde en eminent auditiv og metrisk hukommelse. Man voksede umærkeligt i hans selskab. Det lå i luften, at det ikke var hvilke som helst banaliteter, man brugte tiden på. Pjanket havde altid mening, fordi emnet havde det; ellers var det ikke værd at pjanke med. Villys konstante fysiske besværligheder bidrog i høj grad til, at man selv økonomiserede med tiden og i en eftermiddags samvær løbende overvejede, hvilke emner man ville bringe på bane. Han var en god lytter. Det var et privilegium jævnligt at besøge ham og få skærpet sine almindelige, men tit hverdagssløvede evner til at vurdere. På universitetet oplæres og indøves man i sit fags herskende videnskabelige meninger. Det kræver egne meningers mod at øve sig i at nå ned i tingenes sammenhænge, som fagene så ofte har grundigt adskilt. Det mod evnede Villy at opmuntre. Gennem sit virke og forfatterskab højnede han niveauet for debat og eftertanke. Han har sat en standard, som vi fortsat kan have godt af at måle os ved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu