Læsetid: 3 min.

Miner og kulde er de afghanske forbandelser

Hjælpeorganisationerne er nu på plads i Afghanistan. Men arbejdet går ikke strygende, fortæller nødjælpsarbejdere
17. december 2001

Kampe raserer stadig rundt omkring i Afghanistan, men fra Kabul i øst til Herat i vest dukker stadig flere nød-hjælpsarbejdere op. Deres opgave er at bringe et af verdens mest hærgede lande gennem en af verdens mest ubarmhjertige vintre.
Men arbejdet skrider langsomt frem og springer jævnligt flere skridt tilbage, siger en række hjælpearbejdere til Information.
I ørkenlandskabet ved Herat i Vestafghanistan bor cirka 150.000 flygtninge i den syv kilometer lange og fire kilometer brede Maslakh-lejr. Lejren er kendt som en af de mest belastede i landet.
»Der kommer mere end 1.000 nye forkomne mennesker hertil hver dag, og det er svært at hjælpe alle. Jeg kender til adskillige tilfælde af folk, som er blevet mast ihjel i kampen om bare at blive registreret i lejren. Her er meget brutalt,« siger leder af Læger Uden Grænsers mission i Herat, Andy Marshall, via satellittelefon.
Han tilføjer, at sikkerheden for organisationens folk er god, fordi deres funktion freder dem for fjendtlighed.
»Men der er meget frustration blandt afghanerne, og spændingerne er vokset til en sådan grad, at vi er blevet nødt til at flytte vores lægeklinik længere væk fra registreringskontoret, hvor bølgerne går højest,« fortæller han.

Kulden er frygtelig
Andy Marshall vurderer, at mellem 60 og 70 procent af flygtningene i Maslakh-lejren bor i læhytter, mens resten lever uden eller med kun delvis beskyttelse mod det barske klima.
»Mens man om dagen nogenlunde kan holde varmen med mange lag varmt tøj, ville jeg meget nødig bevæge mig uden for en dør om natten. Kulden er frygtelig. Nogle af organisationerne i lejren påstår, at ingen flygtninge sover under åben himmel, men det er en usand og fuldstændig uansvarlig udmelding,« siger han.
Andy Marshall konstaterer, at diarré og luftvejssygdomme, som opstår på grund af manglende beskyttelse mod kulden, er de største sundhedsmæssige trusler for både børn og voksne i Maslakh-lejren.
»Kulden og problemerne bliver værre og værre, og vi kæmper mod tiden for at få styr på de mest basale mangler, inden situationen kammer over. På trods af den store interesse for Afghanistan, mangler vi stadig midler,« siger han.
Også i hovedstaden Kabul rapporterer nødhjælpsarbejdere om problemer. Forleden udløste tre FN-lastbiler lastet med melsække kaotiske scener, hvor soldater med bælter og grene angreb en stor gruppe råbende, masende og tydeligvis sultne afghanere. Både politifolk og nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet. Alligevel beskriver hjælpearbejdere byen som forholdsvis rolig.
»I dagslys virker Kabul for det meste nogenlunde normal, men der går mange historier om overfald i udkanten af byen. FN har fastsat sikkerhedsregler, så der blandt andet er udgangsforbud efter klokken 20,« siger Chris Lom, der arbejder for International Organization of Migration (IOM) i Kabul og Jalalabad.
Han fortæller, at der i øjeblikket er problemer med forsyningslinjerne til Kabul.
»Kampene i Tora Bora betyder, at ruten mellem Kabul og Pakistan er meget usikker, og kriminelle bander terroriserer indfaldsvejene,« siger han.

Et minefelt
Usikkerheden præger stadig mange lommer af Afghanistan. De færreste interna-tionale hjælpeorganisationer tør nærme sig Kandahar endnu, hvor krigslignende scener stadig udspiller sig. Det samme gælder for flere områder i Nordafghanistan. Andre steder i landet ved ingen reelt, hvordan civilbefolkningen lever. Eller om de overhovedet lever.
»Mange er strandede i en slags uofficielle lejre uden læ og uden mad, fordi de er for svage til at komme videre eller fordi, det er for farligt at flytte,« siger Chris Lom fra IOM.
Organisationerne vurderer, at minetætheden er et af de største langsigtede sikkerhedsproblemer for Afghani-stans flygtninge.
»De kender ofte ikke de områder, som de rejser igennem eller har slået lejr i, og derfor er risikoen for, at de kommer til at træde på miner, meget høj,« siger Michael Klejner, talsmand for Internationalt Røde Kors i Kabul.
Ifølge den seneste vurdering fra FN har seks millioner afghanere brug for hjælp for at klare sig gennem vinteren.
»Vi gør naturligvis, hvad vi kan, men Afghanistan er blevet systematisk ødelagt i løbet af de seneste 25 år, og ’desperat’ er det eneste dækkende ord for situationen,« konkluderer Chris Lom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her