Læsetid: 3 min.

Nissen flytter rundt

Julemanden er et vellykket eksempel på integrering. Han burde høre under Bertel Haarders ministerium
21. december 2001

Julemanden
pørgsmålet er: Hvem har ophavsretten til julemanden? Hvis der stadig er nogen, der holder på, at julemanden er dansk og bor på Grønland, så er der ingen støtte at hente hos forfatteren Henning Prins i en ny bog, På sporet af julemanden, som er en af Gyldendals store julesatsninger i år.
Hvad julemænd angår, tilhører Prins den asiatiske skole, der hævder, at julemanden er identisk med en vis Sankt Nicolaus fra en by på Tyrkiets kyst, en helgen, der, som det hedder, altid gik rundt og var god. Jeg synes, Henning Prins underspiller den nordiske nisses storhed og andel i manden, når han lader totredjedele af bogen følge det tyrkiske spor.
Muligvis historisk og politisk korrekt, men så heller ikke mere.

Attituderelativist
Hvis man (som jeg) har set julemanden ride på kamel i januar på De kanariske Øer, er man klar over, at vi her har at gøre med en meget sammensat international størrelse, som retteligen burde høre under Bertel Haarders nye departement for flygtninge og indvandrere som et meget vellykket eksempel på integration. Han integreres i stadig flere lande, hvor han typisk assimilerer sig med noget, de i forvejen har.
Prins er da også tæt på en moderne tankegang, når han konstaterer, at julemanden har fået bevilget »om ikke indfødsret, så da i det mindste arbejds- og opholdstilladelse i Skandinavien. Og andetsteds at julemanden har forstået »at fusionere med forskellige guddommelige firmaer«. Han beskriver ham også som en postmoderne, attituderelativistisk figur.
Julemandens træk genkendes også i Den store Bastian-figuren. Han er pædagog. Artige børn belønnes med gaver. Uartige trues med ikke at få (men får så alligevel).

Ved grød
Vi havde vores egen hedenske nisse, da Sankt Nikolaus i 1800-tallet kom til Norden med tyske indvandrere, efter at hans knogler mange århundreder før var blevet stjålet og ført til Bari i Italien, hvorfra hele juletraditionen så udviklede sig i Europa. Men først efter at amerikanerne med Walt Disney og Coca Cola m.fl. havde været ind over.
De tyske indvandrere kune fortælle om klabauteren, et af de væsenere, der indgår i julemanden. I den forbindelse fremsætter Henning Prins en dristig og interessant påstand: Alle de ildspyende uhyrer, der optræder i computerspil er en personificering af gaseksplosioner i miner og kan føres direkte tilbage til klabauteren.
Imidlertid er det ikke en påstand, han dokumenterer, men derfor kan den jo godt være forkert. Ved den søde grød.

Degraderet
Grød var en højt værdsat spise i gamle dage, lyder en anden af bogens i øvrigt imponerende mange oplysninger og anekdoter om julen. Dengang var man trætte af altid at spise laks og vildt. Så omvendt var verden.
Selvom den oprindelige Sankt Nicolaus også var en dygtig forretningsmand, var kommercialismen og den tiltagende ukristelighed med til at marginalisere julemanden, gør ham til en rar og lidt komisk figur, børnenes ven, men tømt for skikkelsens oprindelige indhold. Eller som Henning Prins så præcist og dramatisk beskriver det:
»Han var en skikkelse i opløsning«.
Den katolske kirke degraderede så sent som i 1969 Sankt Nicolaus til helgen af fjerde grad, den laveste i hierarkiet. Visse julemandsskribenter har kolporteret det falske rygte, at han skulle være direkte smidt ud af den katolske kirke, men der er blot tale om at han er blevet fritstillet – Prins har researchet det.
Venstrefløjen har altid været imod julemanden, men det gælder såvist ikke forfatteren selv, hvis han stadig er fløjenspiller. Han var i sin tid med til at opfinde Thylejren, ligesom han vil være vore læsere bekendt fra opinionssiderne, hvor han ofte blander sig i debatten. Var han rød dengang, er han det åbenbart stadig... nisserød allenfals. Derfor undrer det mig, at han ikke beskriver den hollandske kabouter- eller nissebevægelse i Amsterdam, der i 70’erne fik valgt folk ind i byrådet på et program om venlighed og blomster på bilernes tage. Til gengæld glemmer han ikke Solvognens julehappening med at dele varer fra Magasins hylder ud til kunderne.
Bogens billedredaktion er imponerende. Der findes næppe det relevante julemandsarkiv, Anne-Marie Steen Petersen har overset.

*Henning Prins: På sporet af julemanden. Billedvalg: Anne-Marie Steen Petersen. 240 s. Indb. 395,-

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her