Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

11. december 2001


Ros og fredspris til Kofi Annan
*Mens beskyttende kampfly kredsede over Oslo, overrakte Nobelkomiteens formand, Gunnar Berge, i går eftermiddags fredsprisen til deling mellem De Forenede Nationer, FN, og organisationens leder, Kofi Annan.
Annan modtog hæderen sammen med Sydkoreas udenrigsminister, Han Seoung-Soo, der som nuværende formand for FN’s Generalforsamling repræsenterede FN. Prisen er på i alt 10 millioner kroner og skal deles ligeligt mellem de to vindere.
»Ingen har gjort mere for at genoplive FN end Kofi Annan,« sagde Nobelkomiteens formand, Gunnar Berge, i en stærk hyldest til generalsekretæren.

Kosovo-albansk parti udvandrede
*De 120 nyvalgte medlemmer af Kosovos lokalparlament indtog i går deres pladser, og den officielle åbning af parlamentet viste med al tydelighed det skrøbelige politiske fundament, idet et kosovo-albansk parti udvandrede i protest over ikke at få taletid. FN’s chef for Kosovo, den tidligere danske forsvarsminister Hans Hækkerup, holdt åbningstalen og kæmpede derefter for at bevare roen i salen. »Dette er en historisk dag for Kosovo. Vi er nu vidner til etableringen af et væsentligt og meningsfyldt selvstyre i Kosovo,« erklærede Hækkerup.

Kompromis om privatforsikring
*VK-regeringen og Dansk Folkeparti ser alligevel ud til at kunne nå til enighed om regeringens forslag om at give kommunerne lov til at oprette en hidtil forbudt forsikringsordning. Ordningen skal give kommunerne lov til at sende borgerne videre til behandling på privathospitaler om nødvendigt.
Forud for et møde torsdag mellem indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Birthe Skaarup, bløder begge parter op på deres tidligere udmeldinger. Mens Lars Løkke Rasmussen er villig til at diskutere længden og betingelserne for forsikringsordningen, så siger Birthe Skaarup nu, at hun godt kan acceptere ordningen, hvis den kommer til at omfatte alle borgere i en kommune.

Syriens præsident fyrer regeringen
*Syriens præsident, Bashar al-Assad, gav i går landets premierminister Mohammad Mustafa Miro besked om at danne en ny regering. Det meddelte det statslige syriske nyhedsbureau SANA.
Skridtet var ventet af analytikere i området, der forventer, at præsidenten vil bruge regeringsomdannelsen til at fremskynde reformer i den statskontrollerede økonomi.
Bashar al-Assad har som præsident blandt andet fået presset en lovgivning igennem, der tillader private banker, men analytikere i området vurderer, at han fortsat hæmmes af faderens gamle støtter i systemet, der ser en personlig, økonomisk interesse i at bevare den nuværende statsstyrede økonomi.

Mindst 10 døde efter ebola-udbrud
*Mindst ti mennesker er døde under et udbrud med den frygtede ebola-virus i det vestafrikanske land Gabon.
Det bekræftede FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, i går efter i løbet af weekenden at have undersøgt en række dødsfald i en landsby i den nordøstlige
Ogooue Ivindo provins, hvor ebola-sygdommen tidligere er blevet registreret i forbindelse med 95 dødsfald mellem 1994 og 1997.
Tidligere udbrud af ebola-virusen er blevet bekæmpet med skrappe karantæneregler og omfattende sundhedsmæssige forholdsregler for at undgå spredning, men eksperter i området er bekymrede over risikoen for, at sygdommen hurtigt spredes til flere områder af Gabon eller ind i Den Demokratiske Republik Congo (tidl. Zaire).

Espersen afviser kritik af vidneforslag
*Justitsminister Lene Espersen (K) afviser den kritik, der har haglet ned over hendes forslag om at tillade anonyme vidner i de danske retssale. Formålet med forslaget er at få flere til at vidne, så flere sager bliver opklaret. Forslaget har mødt kritik fra bl.a. professor i strafferet Vagn Greve og næstformand i Dommerforeningen, Lis Sejr, der bl.a. mener, at anonyme vidner strider mod fundamentale retssikkerhedsmæssige principper og at uskyldige kan blive dømt.
Lene Espersen afviser kritikken: »Det er at nedvurdere domstolene, hvis man tror, at et ukendt efternavn på et vidne er nok til, at uskyldige bliver dømt,« siger hun.

Statens Lønsystem løbet løbsk
*Inden jul regner finansminister Thor Pedersen (V) med at have en redegørelse klar fra Finansministeriet om Statens Lønsystem (SLS). Edb-systemet skulle koste 40-50 mio. kr., men regningen er ifølge Ekstra Bladet på 293,3 mio. kr. SLS betegnes i en fortrolig redegørelse til Thor Pedersen ifølge Ekstra Bladet som et »højrisiko projekt, hvor der er usikkerhed vedrørende tidsplan, økonomi og funktionalitet«.
Finansministeren har bedt departementschef Karsten Dybvad om en redegørelse for SLS. Han vil ikke kommentere, om Finansministeriets embedsmænd har forelagt projektet for hans forgængere Henning Dyremose (K), Mogens Lykketoft (S) eller Pia Gjellerup (S).
SLS blev søsat i 1991 og ventes afsluttet næste år, da systemet skal afløse Statens Centrale Lønsystem.

Sander tilfreds med nyt EU-budget
*Forskningsminister Helge Sander (V) ser sit første møde med EU-kollegerne i går som en succes, fordi EU i de kommende år vil øremærke en del af sin støtte til »små og mellemstore virksomheder og forskningsmiljøer«.
»Vi kom igennem med stort set det, vi var blevet sendt i byen med fra Europaudvalget (i Folketinget, red.), sagde Sander i et telefoninterview efter mødet i Bruxelles. På mødet vedtog ministrene et nyt budget, et såkaldt rammeprogram, fra 2003 til 2006 på i alt 130 milliarder kroner, svarende til en stigning på 8,8 procent i forhold til det nuværende. Mindst 15 procent af beløbet skal bruges på de små og mellemstore enheder. Ministeren pegede desuden på, at der kommer fokus på »bæredygtige« energiprojekter, samt at der skal laves statusevaluering i 2004.

Markant stigning i dårlige betalere
*Mange almindelige danskere har så ondt i økonomien, at de havner i økonomisk uføre, og stadig flere privatpersoner registreres som dårlige betalere.
RKI Kreditinformations register over dårlige betalere vokser markant og omfatter nu ca. 145.000 danskere. Ifølge selskabets direktør, Jørn Hansen, rammer gældsproblemet i alle samfundsgrupper. »Vi får måned for måned flere anmærkninger, og der er tale om alle typer danskere. Det er ikke et problem, der begrænser sig til særlige områder,« siger Jørn Hansen.

Nye børneofre i Mellemøsten
*To palæstinensiske børn på hhv. tre og 13 år blev i går dræbt, da israelske kamphelikoptere skød mod biler i Hebron på Vestbredden. Den tre-åriges onkel er medlem af den militante gruppe Islamisk Jihad, og han var tilsyneladende mål for angrebet. Han og syv andre blev såret.
Den palæstinensiske informationsminister, Yasser Abed Rabbo, kaldte efterfølgende den israelske ministerpræsident, Ariel Sharon, for »børnemorder« og erklærede, at Sharon ville blive holdt »personlig ansvarlig«.
Kort efter sårede splinter fra palæstinensiske mortergranater en syvårig jødisk pige i bosættelsen Gush Katif i den sydlige del af Gazastriben.
På det politiske plan var der tilsyneladende ingen åbninger, selvom fire yderligtgående palæstinensiske organisationer, deriblandt Hamas og Islamisk Jihad, har tilbudt våbenhvile, hvis israelerne til gengæld standser bombardementerne. Sharon har bebudet, at militæret vil optrappe aktionerne mod militante palæstinensere, efter at en selvmordsbombe søndag sårede otte israelere i den israelske havneby Haifa.
Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) bad i går USA om hjælp til at få fredsprocessen tilbage på sporet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her