Læsetid: 2 min.

Retssikkerhed halter i terrorpakke

EU har glemt at sikre de anklagedes rettigheder i terrorpakken
7. december 2001

BRUXELLES – Med en fælles definition af terrorisme og minimumstraffe tog politi-samarbejdet i EU i går et syvmileskridt fremad. Men EU har glemt, at indføre afgørende retssikkerhedsgarantier for terror-anklagede. Det siger den britiske borgerrettighedsorganisationen, Fair Trails Abroad, FTA, der arbejder for at sikre retfærdig rettergang for udlændinge, der kommer i kløerne på andre landes myndigheder:
»Der findes i dag ikke en fælles EU-standard for tolke i retssager, og der findes ikke nationale registre over retsvæsenets tolke. FTA lavede en større undersøgelse i 1999 med støtte fra EU-Kommissionen. Den viste, at intet EU-land lever op til kravene, som den europæiske menneskerettighedskonvention, EUMK, stiller på dette område,« siger Stephen Jakobi fra FTA til Information.
Både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har støttet flere af disse tanker, men EU’s justitsministre har ikke taget dem med i terrorpakken. FTA mener i det hele taget, at fælles EU-regler om automatisk udlevering kræver, at EU sikrer, at alle dommere i selv den mindste byret, har gennemgået et kursus i kravene i EUMK:
»Storbritannien gennemførte først EUMK i fjor i britisk lov, og derfor kom vores dommere på efteruddannelse. Lande som Grækenland kunne have brug for det samme. Det viser den helt aktuelle sag om en gruppe briter og hollændere, der tilbageholdes i Grækenland på en spionageanklage, selv om dommeren har udtalt, at der ikke er beviser,« siger Jakoby.
Den kulørte sag handler om en gruppe såkaldte planespotters, der rejser verden rundt og ser på flyvemaskiner, men som i Grækenland kom for tæt på nogle følsomme fly. FTA mener også, at de fælles EU-regler om terror bør følges af fælles EU-regler om løsladelse af mistænkte mod kaution.

Indpisker fra USA
EU’s justitsministre blev i går beæret med besøg af USA udenrigsminister Colin Powell, der officielt ville takke EU for den hastige indsats mod terror. Det virkede dog ligeså meget som en løftet pegefinger, der skulle sikre, at EU fik terrorpakken i hus til denne uges lovede deadline. Med hjem fik Powell også et løfte om øget samarbejde mellem Europol og FBI.
Justitsministermødets centrale element var enighed om en fælles definition af terrorisme, og fælles mindstestraffe for de groveste former for terror. Ledere af terror-organisationer skal i alle EU-lande kunne straffes med mindst 15 års fængsel – otte år for andre medlemmer af terrorgrupper.
Mindstestraffen for de groveste terrorforbrydelser bygger på en fælles definition af, hvad EU-landene betragter som terrorisme. Her kræves det, at en forbrydelse kan »tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade« med det formål at skræmme en befolkning i alvorlig grad, at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i alvorlig grad.
Den anden vigtige halvdel af terror-pakken, en EU-arrestordre, der vil betyde automatisk udlevering af egne statsborgere for 35 forbrydelser, strandede på hård italiensk modstand. Rom ville kun accepetere en liste på seks forbrydelser. Spørgsmålet skal nu forhandles videre på næste uges EU-topmøde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her