Læsetid: 5 min.

Sidste udkald til lille sal

Året 2001 vil blive husket for ævl og kævl og rod og angst for, at naboen skal få en større bid af kagen. De institutionelle rammer er endevendt, men indholdet taler ikke mange om
27. december 2001

Musikstatus
»Hvor er musikken på vej hen?« Kulturredaktøren er altid ude efter at opspore nye tendenser og se nye sammenhænge. Musikken er for så vidt hele tiden på vej, men det fælles mål er ikke længere til at få øje på. Alle vil helst noget andet end de andre, for ellers er det jo ikke selvstændigt nok. Kravet om absolut innovation hersker stadig, selv om generationer har forsøgt at rive sig løs fra det.
Når det er sagt, viste 2001 alligevel tegn på noget, der kunne blive til et generationsopgør. Vi oplevede en radikalitet i udtrykket i dele af den unge musik, som viser en vilje til at bryde med traditionen. Komponistdebut’er med Morten Skovgaard Danielsen og Jexper Holmen viste nye veje i kraft af helt nye indfald. Den æstetiske diskussion er nu heldigvis ved at sætte sig fri og modsætningerne lader sig aftegne.
Der er tale om en ny selvforståelse, som bygger på andre værdigrundlag end de etablerede komponisters. De unge sagde nej til den klassiske ny musik festival i 2001, til den sterile atmosfære i koncerthuse med højttalerudkald til kammermusiksal med høflig koncertsalsstemning. De ældre har længe kun været til stede, hvis de selv blev spillet, og fagfolk, studerende, lærere finder det ikke vigtigt nok til at komme. Et almindeligt publikum har den ny musik mistet for længe siden.
Den unge nye musik har det måske bedst i off-koncertsale, som det f.eks. skete på Susåfestivalen i år. Vi vil se nye venues i de kommende år, vi vil se de unge komme med helt nye bud på måden at foranstalte begivenheder på. Først og fremmest er de mere fordomsfrie end tidligere generationer, de er ikke bange for at være platte, sågar pubertære, kommercielle, banale, indgå alliancer med digtere, rockmusikere osv.

Soap opera
Stedet, hvor de unge blandt andet holder til, er Den Anden Opera i København. Sort er håbets farve, hvis man skal tro initiativtagerne til det Black Box hul, som udgør Den Anden Operas rum. Det er et stemningsforladt sted, som bør laves om. Det satte man i 2001 den initiativrige amerikaner Laura Berman til at gennemføre. Med Berman som ny direktør blev der renset ud og opstillet nye mål. Desværre var rengøringsmidlet lidt for krast til det danske bagland, som hurtigt måtte fjerne den amerikanske forbindelse. Jonas Forssell – den svenske komponist – sidder nu i den varme stol. Vi får se, hvad han kan udrette.
På operaområdet var 2001 slet ikke noget dårligt år. Der kom nye værker af unge og yngre komponister på cd, som vidner om et boom inden for genren. Fra de mest bemærkelsesværdige produktioner huskes Andy Papes Leonora Christine. Dronning af Blaataarn (dacapo), Mogens Christensens Systema Naturae (PAULA), John Frandsens Amalie (Classico).
Det nye – store – operahus i København var på alles læber i det forgangne år. Dette til trods for at de eneste med en årsindtægt på under 300.000 som vil komme i operaen, er husets kantinepersonale. Alle diskuterede rammerne og placeringen af operaen på Holmen, skønt befolkningen reelt er sat uden for indflydelse. Ikke mange taler om indholdet, som burde være udgangspunktet for formen – ikke engang de centralt placerede personer.
Når det nye operahus skal indvies i 2005, bliver det med en dansk verdenspremiere. Det Kgl. Teater havde succes med Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling, og intet var mere naturligt end at spørge komponisten om at skrive et nyt værk til den store åbning. Det blev til en opera over Kafkas Processen.
Kafkas roman handler om et stupidt system, der underkuer det enkelte menneske. Men i Processen kender vi ikke systemet, ingen ved, hvad der foregår, og hvad der ligger til grund for beslutningerne. Romanen Processen, der har lagt navn til begrebet ’kafkask’, den bekvemme model, der hales frem, når man skal beskrive det fuldstændigt
absurde, selvmodsigende og vanvittige, især når det handler om et bureaukrati, der er gået grassat, og ’den lille mand’ er klasket op mod muren.
’Sjovt’ nok minder temaet i Kafkas roman om den bygningsmæssige optakt til verdenspremieren i København, nemlig om selve bygningen af operahuset. Vi kender i dette tilfælde godt ’systemet’, men vi kan som almindelige borgere ikke få adgang til oplysninger om byggeriet og bevæggrunde for, at denne eller hin model blev valgt, eller for den sags skyld beliggenheden, som har været det mest omdiskuterede emne.
Allersenest er forholdene på konservatoriet i København kommet i mediernes søgelys. En kompliceret affære, som kun kan belyses ved at se hele på hele den grundlæggende musikopdragelse i landet – hvordan vi indretter os, hvordan vi prioriterer. Det hele starter i børnehaven, og det ender for nogle med solistdebut på konservatoriet.

Musik i skolen til debat
Børns musikalske opdragelse i og uden for skolen er til stadighed til debat. Med god grund: En i bredeste forstand musisk opdragelse gør så meget godt ved mennesker, at der ingen ende er på enigheden hos politikere, forskere, formidlere og undervisere.
Under det overordnede festtale-niveau melder uenighederne sig. De står faktisk i kø for at komme på listeform. En af de gamle travere og piskesmæld med snert er folkeskolens pludselige farvel til al musikundervisning efter 5. klasse. Denne barske realitet har betydet, at musikskolerne i Danmark har fået en opblomstring, som er uden sidestykke. Den seneste opgørelse viser, at der går 131.380 børn i danske musikskoler, og at kun 20 kommuner i Danmark ikke har en statsstøttet musikskole.
Jo, der er opbrud i musikmiljøerne, og der er skiftedag på de vigtige poster. Dansk Musik Informations Center fik ny chef, og dér har Statens Musikråd bebudet forandringer.
Hvad vil der ske med det internationale musiksamarbejde, med Internationalt Kultursekretariat, med det multikulturelle musik-Danmark, med undervisningen og formidlingen? Vil Statens Musikråd overbevise om nødvendigheden af flere midler til området? Hvor Gerner Nielsen var filmens kvinde, vil Mikkelsen da være musikkens mand?
Ord som ’kvalitet’ og ’indhold’ har været erstattet af diskussioner om ’indpakning’ og ‘synlighed’. Dansk musikliv har brug for en værdibaseret debat som afsæt for de overordnede prioriteringer. Hvad er det, vi egentlig vil?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her