Læsetid: 2 min.

Skakgeniet og skrædderen

Interessante filmpremierer på videohylderne
14. december 2001

(2. sektion)

Videofilm
Den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokov (1899 - 1977) er bedst kendt for mesterværket Lolita, men har udgivet 17 andre romaner, der placerer ham centralt i både russisk og engelsksproget litteratur.
Nabokovs gennembrudsroman, skrevet på russisk da han var en 29-årig ludfattig emigrantforfatter i 1920’ernes Berlin, er notorisk svær at filmatisere: Et sansemættet, dybt indlevet indblik i en skakspillers gradvise fatale paranoia, efterhånden som skakkombinationer begynder at gennemtrænge hans daglige tilværelse. Den hollandske Marleen Gorris, der vandt Oscar for sin Antonias Verden, har lavet en velsoigneret filmversion, der veksler mellem skakgeniet Luzhins fortid som vidunderbarn ved brættet og hans nutid som en særling, der er hjælpeløs til alt andet end at flytte brikkerne.

Djævelsk spil
Det meste af handlingen udspiller sig i 1920’erne på et luksushotel, hvor Emily Watsons overklassekvinde forelsker sig i John Turturros Luzhin. Hun ser det rørende barn og det pirrende geni bag den nørdede facade; og han oplever for første gang kærligheden i et liv, der ikke har budt på megen ømhed.
Filmens styrke er John Turturros overbevisende fremstilling af Luzhins på én gang fortvivlede og ekstatiske skakbesættelse: Hans smertefyldte desperado-blik har set skakspillets djævelske afgrunde.
Og scener fra simultan- og blindturneringer samt det afgørende opgør med mesteren Turati er elementært underholdende, ligesom man tror på Emily Watsons blide, moderlige forelskelse i Luzhin. Men Marleen Gorris’ iscenesættelse har svært ved tænde den gnist og formidle den ånd, som gennemlyser Nabokovs roman: Filmen har præg af stivbenet periodestykke og dannet Ivory-pastiche. Og slutningen, hvor Watson spiller et vinderparti igennem på basis af Luzhins noter, er ikke blot tildigtet bogen, men også dybt utroværdigt.

Panama på vrangen
John Boorman laver sjældent det helstøbte, men lige så sjældent det interesseløse. Hans nye filmatisering af John le Carrés spændingsroman The Taylor of Panama er et karakteristisk ambitiøst forsøg på at lave en tragikomisk fabel om politiske magtkampe, diplomatiske intriger og gammeldags korruption i den lille mellemamerikanske stat Panama, hvor Geoffrey Rush’ hovedperson er skrædder for den lille elite-klan og kan sælge sin postulerede insiderviden til Pierce Brosnans skrupelløse engelske agent.
Boorman gaber over for meget, men langt hen ad vejen er filmen levende, intens og fuld af ætsende galgenhumor.

*The Luzhin Defense/Kærlighedens træk. Instruktion: Marleen Gorris.
Engelsk-fransk-italiensk-ungarsk-amerikansk. (Filmen vises d. 16. 27. og 30. ds. i Cinemateket)

*The Taylor of Panama. Instruktion: John Boorman. Engelsk-irsk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her