(2. sektion)
Roman
British Council har i løbet af året præsenteret en rejsende udstilling om skotsk litteratur fra 1920 og frem, Hold Hands Among the Atoms. Den sætter fokus på den skotske litteraturs renæssance som er andet og mere end Robert Burns røde rose og Irvine Welshs Trainspotting. Men Isla Dewars nye roman 2 x vidunderlig er desværre ikke noget godt eksempel på sådan kvalitetslitteratur. Den er som taget ud af Alt for damerne.
45-årige Roz bor alene og uelsket i en rodet, møgbeskidt lejlighed i London: »...hvis der var nogen, der kom til at se ind i hendes sjæl, ville det nok være noget i retning af møgdyngen under sengen, de ville få øje på. Mørke, uudgrundelige former blandet med støv og skumle, faretruende skygger af forsømte drømme, glemte tanker, minder og mennesker, hun havde sluppet forbindelsen med. Hendes børn, for eksempel.«
For 10 år siden forlod Roz sit trygge hjem i Edinburgh. Hun gik bare sådan uden videre fra mand og to teenagebørn. Manden Matthew var en ægte dødbider, talte aldrig med hende, men var besat af at tælle trappetrin, og børnene, den dramatiske Zoe og døgenigten Jamie, havde ikke længere brug for hende. Så pakkede Roz kufferten og skred. Den efterfølgende kontakt til familien har været sparsom.
Familieforviklinger
Nu arbejder hun som tegneserieskribent for damebladet Lets Chat, tilbringer aftenerne i selskab med rødvin og enkelte gange med elskeren Fred, der også er tegneserieforfatter. Der sladres også ivrigt i telefonen med den 80-årige svigermor, Nan, som hun altid har haft et godt forhold til.
Nan dør, og Roz er nødt til at troppe op til begravelsen, vel vidende at hun må se sine børn i øjnene. Det bliver ikke noget nemt møde: »Lugten ramte hende. Familielugten. Hun kunne ikke definere den. Den var ikke som andre huses, andre familiers. Der var intet velkomment ved den. Det var en snigende lugt, under duften af politur, friskluftspray med lavendel og den kvælende lugt fra elvarmeren. Roz snusede ind. Hvad var det? Fugt? Frygt? Kedsomhed? En topersoners færdigret fra mikrobølgeovnen? Hun kunne ikke finde ud af det.« Lidt senere går det op for hende, at det er »lugten af ingenting«. Der er intet liv i huset, kun fjendtlighed.
Da Roz vender tilbage til London, dukker sønnen Jamie op. Han synes, hun havde set »sej« ud til begravelsen, og pludselig har han installeret sig selv i hendes lejlighed, mens han tænker over alle sine udsigtsløse planer om at begå de helt store opfindelser som f.eks. et spil Pornomatador og gennemsigtige brødristere.
Zoe er træt af sin mand Will, der hutler sig igennem tilværelsen som boghandlerekspedient og hyggepianist om aftenen, mens hun selv i smug oparbejder en tårnhøj gæld ved letsindig omgang med kreditkortet. Der skal da være råd til Versace-modellen! Det bliver selvfølgelig opdaget, og Zoe ryger ud med fuld musik. Hun flytter så også ind hos sin mor, og efterlader sønnen Toby hos faren.
Roz stille aftener med rødvinen skiftes ud med den ene tegneserieagtige forvikling efter den anden. Hun agerer mor for børnene igen, og som det hedder i bogen, så er det hele en renselsesproces: Børnene er kommet hjem til hende, så de ligesom andre børn kan flytte hjemmefra på normal vis. Der er bare lige den hage ved det, at Roz og Will ikke kan få øjnene fra hinanden...
Klichéer
2 x vidunderlig er som skabt til en føljeton i et trendy dameblad. Titlen er for det første uforståelig, ideindholdet er usædvanlig overfladisk, og dialogen er usædvanlig klichépræget. Hør bare: »Den brændende længsel. At have ham i tankerne hele tiden. I supermarkedet, når hun stod i afdelingen for mejerivarer, tænkte hun på ham og sukkede. På gaden. Når hun kørte bil [...] Åh, Will. Smerten ved al den længsel. Hun trak dynen op over hovedet og tænkte, at nu kunne tingene da ikke blive mere forvirrede. Kunne de vel?«
Hvis man har læst sin stak lægeromaner fra ende til anden indtil flere gange, så skulle man tage og prøve Isla Dewars skotske sæbeopera. Der er i hvert fald godt med luftbobler.
*Isla Dewar: 2 x vidunderlig. Oversat af Vibeke Houstrup. 390 s., 299 kr. Lindhardt og Ringhof
