Læsetid: 5 min.

Skyggen fra Omagh

Omagh-bomben fra 1998, forårsager stadig skade på Nordirlands fredsproces. Over tre år senere er bagmændene stadig på fri fod. Vil nogen, at de ikke skal findes?
31. december 2001

OMAGH – Mindehaven over Omagh-bombens ofre står og ser lidt forladt ud, klinet som den er op ad den befærdede vej over Strule Bridge. Her kommer ikke mange forbi, og der er slet ikke ro til fordybelse midt i larmen fra lastbiler, knallerter og anden trafik.
Men bomben er på ingen måde glemt. Dens efterdønninger føles endnu. I byen Omagh selv er det først nu, at den hjørne-ejendom, der blev ødelagt af bomben, er ved at blive bygget op igen. Og på det modsatte hjørne er det først for ganske nylig, at frugt- og grønthandelen ’The Salad Bowl’ er flyttet ind igen. I to og et halvt år har den haft til huse et andet sted, mens bombeskaderne blev udbedret.
»Tja, hvad skal jeg sige. Det var forfærdeligt,« siger Rosemary Clements, som er volontør i en af hovedgadens mange genbrugsbutikker.
»Vi havde to af vores unge volontører, som blev dræbt,« siger hun.
En af butikkens kunder bryder ind og fortæller, at hun nær var gået med i købet også.
»Jeg var på vej hen mod, hvor bomben var. Men så skulle jeg lige en smut ind på biblioteket, og så booom,«
siger hun.
Bomben, der slog 29 mennesker ihjel, blev den enkeltaktion, der indtil videre har slået flest mennesker ihjel i Nordirlands omkring 30 års lavblus-borgerkrig mellem Storbritannien flankeret af pro-britiske, fortrinsvis protestantiske såkaldte loyalister eller unionister og så de irske, overvejende katolske nationalister, der vil have Nordirland ud af Storbritannien og ind i Irland.

Rystende rapport
Real IRA – en udbrydergruppe fra den irske undergrundshær IRA – stod bag bomben i Omagh. Men efter mere end tre år og på trods af skærpet anti-terrorlovgivning såvel i Storbritannien som i Irland syd for grænsen, er ingen blevet retsforfulgt endsige dømt for Omagh-bomben. Enkelte sager er undervejs – og en enkelt person er blevet dømt – for medlemskab af Real IRA, som i dag er en forbrydelse i sig selv. Men nogen decideret bombemand specifikt forbundet med Omagh er aldrig blevet fundet.
Det har mange undret sig over, såvel i Omagh som andre steder. Myndighedernes forsvar har altid været, at man måske nok har stærke mistanker om, hvem der stod bag, men at det ikke er det samme som at skaffe beviser, der kan holde i en retssal.
På det seneste er der dog dukket oplysninger frem, som har fået mange til at mene, at der måske er andre årsager til den manglende succes med at få bagmændene pågrebet.
Tidligere i december kom en rapport fra den nordirske politi-ombudsmand, Nuala O’Loan, som handlede om myndighedernes efterforskning af Omagh-bomben. Den var rystende læsning. Nuala O’Loan beskyldte politi og efterretningstjenester for at have undladet at sprede kendskab til advarsler fra agenter, som indløb i tiden lige før bomben. Ligeledes var der uregelmæssigheder i efterforskningen. Og endelig var der en udtalt mangel på samarbejde med hende selv i hendes forsøg på at etablere fakta.
Nuala O’Loan siger det ikke lige ud, men det løber som en understrøm i rapporten, at der muligvis findes elementer i politi og efterretningstjenester, som slet ikke er interesserede i at få trevlet sagen om Omagh-bomben op. For det kunne jo gå ud over hemmelige politiagenter, som er højt placeret i Real IRA, og som i givet fald ville blive afsløret.
»Jeg er forvirret over det hele. Det er grufuldt, hvis det er rigtigt. Samtidig har jeg lidt ondt af politiet. Men jeg ville gerne vide noget mere,« siger Rosemary Clements om mistankerne, som ombudsmandens rapport har givet anledning til.

Fredsproces med måde
Som om uvisheden om den nordirske konflikts største enkelt-tragedie ikke var nok, fortsætter terroren. I Omagh var der i et helt år efter bomben hele tiden nye bombetrusler, som dog viste sig at være falske. En sindsforvirret person blev sat fast for disse trusler. Men Rosemary Clements fortæller, at så sent som i midten af december var der en ny bombetrussel i byen. Også den viste sig at være falsk. Men alle butikkerne lukkede, og trafikken blev ledt udenom.
»Det gør selvfølgelig folk bange. Man ved aldrig,« siger hun.
Siden den 11. september – hvor en helt anden terroraktion i en helt anden verdensdel satte en helt ny dagsorden – har der ifølge nordirske medier været 22 terrorangreb i provinsen. Såvel irske nationalister som de, der ønsker fortsat tilknytning til Storbritannien, har været indblandet.
*For eksempel sprang en irsk bombe den 12. september i Derry, eller Londonderry, som briterne kalder byen.
*Og den 15. september skød en britisk loyalist mod en
irsk-katolsk taxa-chauffør i Belfast, uden dog at dræbe manden.
*Senere på måneden dræbte britiske loyalister en journalist, Martin O’Hagan, i byen Lurgan.
*Den 3. november sprængte Real IRA en bombe i den britiske by Birmingham. Dagen efter var en anden udbrydergruppe, Continuity IRA, på banen med en bombe i Belfast.
*Senere på måneden blev en britisk loyalist slået ihjel, mens han var i færd med at håndtere en bombe, og ti dage senere blev fire af hans meningsfæller arresteret iført elefanthuer og udstyret med diverse våben. Det menes, at de var på vej til en likvidering eller et angreb.
Den slags pluk fra dagliglivet sætter unægtelig den politiske fredsproces i relief. Den er der p.t. en vis ro om. De institutioner, som fredsaftalen fra 1998, etablerede, er i det mindste ikke nedlagt, som de har været flere gange. Det er sket på grund af de protestantisk-dominerede partiers krav om, at IRA skal nedlægge sine våben, før undergrundshærens politiske gren, Sinn Fein, kan sidde med i lokalstyret i Nordirland.
Efter at IRA nu har foretaget en vis afvæbning, synes den konflikt p.t. at være blevet lagt til ro, selv om der er røster blandt de protestantiske partier – ikke mindst præsten Ian Paisley – der synes, at IRA slet ikke er gået langt nok med afvæbningen.Også det nordirske politi, RUC, der ofte er blevet beskyldt for at være anti-katolsk, er blevet omdannet på en måde, så det efter planen vil kunne appellere lige meget til de nordirske katolikker som til de pro-britiske protestanter.
Spørgsmålet er så bare, om nogen vil tro på denne omvendelse og nye start, så længe den tvivl og de mistanker, der omfatter tragedier som Omagh-bomben, kaster så lange skygger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu