Læsetid: 2 min.

Sværg på, at du er brite!

Nye britiske rapporter kritiserer stort set alle instanser og befolkningsgrupper for at have skabt et de facto apartheid
12. december 2001

LONDON – Politiet tør ikke gøre deres arbejde i visse områder, landets politikere ved ikke, hvad de skal gøre og gør derfor alt for meget oven i hinanden, og de etniske mi-noriteter vender ryggen til de omgivende samfund.
Det er efterhånden svært at få øje på nogen, der er involveret i integration og optagelse af etniske mindretal i Storbritannien, som ikke bebrejdes i de seneste rapporter om raceurolighederne i Oldham, Burnley og Bradford i sommer, som vi omtalte i Information i går.
Lokale ledere og byrødder af alle observationer bliver f.eks. kritiseret for ikke aktivt at fremme integrationen. Nogle gange ’køber’ de sig til, hvad de mener er social ro, ved at indgå porthandler med etniske mindretals ledere, der måske i virkeligheden ikke rigtig repræsenterer deres befolkningsgruppe, siger hovedrapporten.
»Fraværet af positiv ledelse har ført til væksten i tilslutningen til ekstreme politiske partier,« står der med klar reference til British National Party, der ofte er blevet udpeget som en medvirkende – og udløsende – faktor i de pågældende raceoptøjer.
Særlig kritik får de religiøse skoler, som New Labour-regeringen ellers for nylig har erklæret, at den gerne ser flere af. Men ifølge rapporten har disse skoler medvirket til en opdeling i befolkningen, så forskellige grupper simpelt hen lever parallelle liv. Skribenterne anbefaler, at religiøse skoler skal tvinges til at optage mindst 25 procent elever, som ikke kommer fra den lokalt dominerende etniske gruppe, men den model møder ikke opbakning.
»Problemet er, hvordan religionen bliver formidlet. Hvis det sker på en måde, som er respektløs over for andre og fordomsfuld, ja så kan det skabe et problem. Men hvordan kan man overvåge det?« siger Asaf Hus-sain, der underviser i religiøs historie og politisk pluralisme på Leicester University. »Man burde sige, at religion er en privat sag, som ikke hører under statens regi.«
Så vidt går rapporten ikke. Den anbefaler i stedet, at alle skoler uanset religiøst eller sekulært tilhørsforhold skal fremme forståelse for andre kulturer. Især skal britisk historie undervises så-dan, at etniske mindretal ikke føler sig sat uden for.

Debat om borgerskab
Rapporterne udmunder i en opfordring til debat om borgerskab i dagens Storbritannien. Når rettigheder og pligter så er blevet fastlagt, kan det evt. komme på tale at indføre en slags edsaflæggelse a la USA, hvor man bekender sig til et tilhørsforhold til landet.
Indenrigsminister David Blunkett bakkede i går op om ønsket om en ny stordebat: »Rapporterne i dag viser, at alt for mange af vore byer mangler enhver fornemmelse af borger-identitet eller fælles værdier,« sagde han.
I weekenden vakte Blunkett opsigt ved at opfordre alle borgere til at bekende sig til noget, han kaldte »britiske normer«. Udsagnet blev øjeblikkeligt kritiseret sønder og sammen, men Blunkett gentog i går sit ønske om, at alle, der bor i landet, også skal føle og ikke mindst vise en vis form for samhørighed med det.
Han sagde på BBC radio, at landet var »dødt«, hvis man ikke åbent kunne diskutere den slags – et udsagn, som rapporterne også kommer med. De peger på, at debatten ofte stivner, simpelthen fordi folk er bange for
at snakke om følsomme spørgsmål såsom race og kultur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu