Læsetid: 5 min.

Sydafrikas nye fjender

Vrede sydafrikanere vil rense landet for flygtninge og indvandrere, som de mener er skyld i arbejdsløshed og kriminalitet
24. december 2001

JOHANNESBURG – »De kom bagfra med lommeknive og snittede tværs gennem mit ansigt.«
Abdimalik Mohammed peger på den dybe revne, der strækker sig fra hårroden og nedover næsen.
»De sagde: Skrid herfra eller vi slår dig ihjel,« siger han. Stemmen dirrer nervøst.
»Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg frygter mit liv, og der er ingen, der beskytter mig.«
Abdimalik Mohammed er en af de cirka 16.000 flygtninge, der bor i Sydafrika. Han er fra Somalia. Det er halvandet år siden, Abdimalik Mohammed stak af fra militærtjeneste i Somalia og kom til Sydafrika som flygtning. Siden har han levet et liv i evig frygt for de bander i Johannesburg, der har sat sig for at ’rense’ byen for fremmede. Hver gang Abdimalik Mohammed har fået indkøbt et parti kasketter, billige ure eller nogle af de andre ting, han forsøger at leve af at sælge på gaden, er han blevet stukket ned og har fået frarøvet alle sine varer og penge af sydafrikanske handlende eller kriminelle i byen, der ikke kan lide de nye fremmede.
»Denne gang mistede jeg næsten 3.000 rand (cirka 3.400 kroner, red.),« siger han.
Det var penge, der skulle bruges til at sendes til Etiopien, hvor Abdimalik Mohammeds kone og tre børn befinder sig i en Røde Kors flygtningelejr.

Udrensning
Abdimalik Mohammeds oplevelse er ikke enstående. Dét Sydafrika, der for få år siden kæmpede mod den institutionaliserede racisme – apartheid – har igennem de seneste år oplevet en drastisk stigning i voldelige overgreb på flygtninge og indvandrere, der kommer til Sydafrika. De fleste kommer fra Mozambique, Somalia, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo og Ethiopien.
»Vi har mellem 30 og 50 sager om dagen med flygtninge og indvandrere, der er blevet overfaldet, stukket ned eller voldtaget,« siger Sally Sealey, leder af flygtningeafdelingen i organisationen The Human Rights Committee of South Africa i Johannesburg, som bl.a. arbejder med flygtninge og indvandreres rettigheder.
»Der kommer mere og mere fremmedhad – de nye fjender er udlændingene,« siger Bronwyn Harris fra Centre for the Study of Violence and Reconciliation, der netop har lavet en undersøgelse af sydafrikaneres holdning til flygtninge og indvandrere.
»De fleste mente, at det var udlændingenes skyld, at der er arbejdsløshed, kriminalitet og fattigdom i Sydafrika,« siger han.
Arbejdsløsheden i Sydafrika var 40 procenti år 2000.
I nogle områder i og omkring Johannesburg har der således været tilfælde, hvor de sydafrikanske beboere har lavet deciderede ’udrensningsgrupper’, der forsøger at fordrive udlændinge fra kvarteret ved at brænde deres huse ned, overfalde dem eller true dem.
Og fornyligt kunne den sydafrikanske avis, Mail & Guardian, berette, hvordan sydafrikanere i det arbejdsløshedsramte Kwanobuhle i Eastern Cape gik amok og udplyndrere og satte ild til alle butikker, der tilhørte somaliske eller nigerianske forretningsfolk, indtil disse forlod byen. Tusinder af sydafrikanere deltog i udplyndringen, mens de råbte fjemmedfjendske slogans, sagde Kwanobuhle Politi.
»Det var den værste fremmedfjendske begivenhed, vi nogensinde har haft her,« sagde politiets talsmand.
Og læser man dagspressen i Johannesburg, er det ikke underligt, at spændingerne og fordommene mod afrikanske flygtninge og indvandrere vokser. Særligt tabloidbladene bringer hver dag historier om skandaløse udlændinge.
»Nigeriansk præst lavede fup-ægteskab,« var f.eks., hvad bladet City Press havde valgt som forsidebasker i den forgange uge. Historien handlede om, hvordan en nigeriansk præst havde giftet sig med en sydafrikansk kvinde, selvom han var gift i forvejen.

Papirløse
De fleste flygtninge og indvandere oplever også problemer indenfor Sydafrikas stats-institutioner.
Foran flygtningeafdelingen i Department of Home Affairs – Sydafrikas svar på Udlændingestyrelsen – står slanger af mennesker, der har ventet på at komme ind gennem glasdøren siden klokken syv denne morgen. Nu er klokken snart et. Omkring 200 nye mennesker møder op hver dag for at anmode om asyl – kun 40 kommer ind.
»Da vi er løbet tør for ansøgningsskemaer, kan vi desværre ikke acceptere nye asylsøgere,« står der på et skilt på ruden fra juli måned.
Først en måned senere fik styrelsen lavet nye skemaer, fortæller Sally Sealey.
Imens måtte udlændinge finde ud af at klare sig i Johannesburg uden papirer – det førte til, at en stor del blev arresteret for ulovligt ophold i landet og deporteret.
Andre skal finde sig i at blive behandlet hårhændet af styrelsens ansatte. Indenfor i asylafdelingen sidder de, der har anmodet om asyl, men venter på, at deres sag bliver behandlet. Lyden af grædende børn runger mellem betonvæggene og unge mænd har lagt sig til at sove i bunker i smalle rum, hvor papskillevæggene truer med at falde sammen.
»Det er ikke ualmindeligt, at når de først har ventet i flere timer her, så bliver de bandet af og rusket i, når det endelig bliver deres tur – det kommer meget an på den enkelte sagsbehandler,« siger Sally Sealey, der jævnligt modtager klager fra folk, der hævder, at de er blevet fysisk chikaneret.
Andre igen har ventet i årevis på at få deres papirer og har kun med nød undgået at blive opdaget af politiet og deporteret.
»Jeg har været her i syv år,« fortæller Mbombo Lukusa fra Den Demokratiske Republik Congo, der står udenfor afdelingen.
»Jeg er her alene med mine tre børn, da min mand blev slået ihjel i Congo. Vi har det meget svært. Børnene går ikke i skole, fordi vi ikke har penge, og vores udlejer har taget alle vores ting, fordi vi ikke kunne betale husleje. Nu har vi kun tæpper tilbage,« siger Mbombo Lukusa, der ligesom Abdimalik Mohammed, er blevet overfaldet mange gange af sydafrikanere. De, der er heldige, og får papirer med det samme, får det, fordi de bestikker de ansatte.
»Det er en offentlig hemmelighed. Det foregår på den måde, at man giver tolkene bestikkelse på toilettet, hvorefter de giver pengene videre til sagsbehandlerne. På den måde kan man komme hurtigere gennem systemet,« fortæller Sally Sealey.
Menneskerettighedorganisationen Human Rights Watch kritiserede i en rapport fra 1998 at bestikkelse styrer, hvem, der kommer til samtale, får asyl eller midlertidig opholdstilladelse.
I maj måned i år var der registeret cirka 70.000 flygtninge og indvandere i Sydafrika. Dertil kommer et uvist antal illegale immagranter – i 1997 deporterede Sydafrika således cirka 175.000 personer, hvoraf 145.000 var fra Mozambique.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu