Læsetid: 4 min.

Nu tænker han ikke længere for os

Kunst, myte, filosofi, politik danner et mønster, et personligt vejnet af stor, næsten grafisk skønhed, formet af det sprog, Villy Sørensen elskede
17. december 2001

Forfatterskabet
I årene omkring 1990 udgav Villy Sørensen tre bind dagbøger. I en tid, hvor det private synes at have den allerhøjeste interesse for den læsende verden, måtte de skuffe dem, der vejrede betroelser og eventyr fra en mand, der var berømt for sine sære historier og sin viden om digtere og dæmoner. For hans journaler handlede frem for alt om hans tanker ved læsning og hans besynderlige søvndrømme og kun lidt om hans rejseoplevelser under studier i Tyskland. Hans liv var rejser i hans kammer, men tanken og fantasien førte ham på langfart.
Når man nu ved hans død prøver at danne sig et overblik over ruterne, bliver man slået af den konsekvens, de vidner om. Han drives videre, som om det ene sted udpeger vejen til det næste. Kunst, myte, filosofi, politik danner et mønster, et personligt vejnet af stor, næsten grafisk skønhed, formet af det sprog, han elskede og blev genelsket af i en tør varme, dimensioneret af humoren.
Den dominerer i hans sidste publikation, en samling af ’erindring, kommentar, polemik’ med den karakteristiske titel På egne veje. Dér leverede han selv bl.a. et ’Synspunkt på mit forfatterskab’ og viste sammenhængen mellem de arbejdsopgaver, han valgte sig. Og valget af de atten stykker, bogen består af, affattet ved tid og lejlighed, viser atter, hvordan det var skriveriet, der dominerede hans liv. Intimiteten hos Villy Sørensen havde altid karakter af saglighed, i skriften såvel som i personlig omgang.

Det subjektives sandhed
Det hang sammen med både blufærdighed og selvbevidsthed.
Han formulerede sin forfatterindsats på denne objektiverede måde: »Når et menneske virkelig yder noget godt, føler det ikke, at det er dets egen fortjeneste; det har på det æstetiske, det etiske og det religiøse område karakter af inspiration, selvforglemmelse og den mystiske oplevelse som fortolkes i mytens og kunstens symboler og forrådes i religionens dogmer.«
Udtalelsen mere end antyder hans baggrund i filosofiens og kunstens værdigrundlag, og for at sætte navne på den dobbelthed må Kierkegaard og H.C. Andersen nævnes. Fælles er troen på subjektiviteten som sandheden på de egne veje, som fortolkningen af omverdenen påbyder.
I en samtale mellem Villy Sørensen og filosoffen og teologen K.E. Løgstrup i dansk fjernsyns urtid faldt talen naturligvis på æstetik og etik og Løgstrups insisteren på ’tolkning’.
»Jeg kalder det hellere fortolkning,« sagde Villy Sørensen, »for dog at føje noget nyt til!«
Og fortolkning var hans nøglebegreb, selve eksistensopgaven, siden han som humanist ikke anerkendte absolutte værdier, men kun indsigt, nødvendighed i at tage problemer i øjesyn. Fortolkningen styrede de tidlige fortællinger, og det gjaldt det første, mageløse kritiske værk, Digtere og dæmoner fra 1959, skelsættende, skoledannende for hans generation. En så anderledes ånd som forfatteren Thorkild Hansen kunne ved en lejlighed sige: »Vi kan være rolige. Villy tænker for os.« At han privat blev opsøgt og hjemsøgt af galninge og besatte, siger sig selv. Symptom på, at han greb om både gåden og klarheden.

Lærd og sprogkyndig
Intet under, at han genkendte sig i Kafka, intertekstede ham i sine fortællinger, oversatte ham og skrev en vægtig bog om ham i 1968 efter vejen gennem det vigtige skrift om Nietzsche. Da jeg engang klagede over be-sværet ved at læse denne nødvendige filosof, svarede han filosofisk, at det behøvede jeg nu heller ikke, han havde jo gjort det for mig.
Det kunne været blevet en form for formynderi, men hvor fjernt det lå ham, fremgår af Formynderfortællinger (1964), der peger vejen ud for optagetheden af Seneca. Humanisten ved Neros hof (1976), der består af både afhandling og oversættelse, lærd og sprogkyndig som han var.
Hans vej var også på sin egen radikale vis middelvejen, gylden som den blev i det utopiske skrift fra 1979, der satte den i vor mest omfattende politisk-kulturelle debat i gang, skrevet sammen med Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen. Verden har ikke villet som dem i skabelsen af et ligevægtssamfund – og slet ikke i dagens Danmark, som nu må undvære hans stemme og se med lange øjne på hans betragtninger om Demokratiet og kunsten (1989).
Han fik dog folk i tale. Megen polemik blev sat i gang i ideologisk mis- og medtolkning. Han kunne rydde op med en vis tør og vellystig ironi i modstanderes argumenter af politisk og religiøs fundamentalisme.

Selv en myte
Han var selv ude om det. Det både ærgrede og morede ham. Uanfægtet af talrige hæderspriser og gyldne kæder fra ind- og udland sad han i sine beskedne kamre i Hvidovre, Tårbæk eller Brede, selv en myte, og skrev om myter, fortolkede den nordiske mytologi med Ragnarok (1982) med den balstyrige Loke som hovedfigur, den græske med Apollons oprør (1989) som kunstens og humaitetens triumf. Og med Jesus og Kristus (1992) fortolkede han den bibelske myte historisk som et budskab om menneskekær-lighed. Den underlige kristne misvisning af menneskets natur som lutter syndighed har ikke just gavnet historien, selv om den synes at finde sin bekræftelse heri.
»Kan man i den græske mytologi og især i Apollons historie se en tendens til at forvandle eros til agape, menneskekærlighed, kan man i den kristelige se en tendens til at rense agape for eros.« Kønnet er for farlig en magt.
Historien udkrystalliseredes for Villy Sørensen i historier, store og små. De mange og de enkelte var typisk nok titlen på en samling fra 1986. Der ligger flere i boksen.
Lidelsen var en daglig vane for Villy Sørensen igennem mange år. Den ramte tidligt en rygrad i det ellers sports-trænede unge menneske. I den kamp har den nedbrudte fysik nu vundet overtag på et af generationens rankeste mennesker.
Han tænker nu ikke længere for os, han, der på sin vis omhyggeligt fortolkede verden gennem et halvt århundrede. Men det står at læse i hans stejle skrift.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her